Kategori: Skilsmisse

Vil skilles fra sin egyptiske mand

Vil skilles fra sin egyptiske mand 

Fra brevkassen: Hun er ikke lykkelig og vil skilles fra sin egyptiske mand, men hvad med børnene?


______________________________________________

 

Hej brevkasse.

Jeg er en kvinde gift med en egyptisk mand. Vi er begge i 30´erne, blev gift i 2000 og har 2 børn sammen på 7 og 3 år. Vi blev gift i Egypten, da jeg er halv egypter og halv dansk. Vi er islamisk gift. Min mand har opholdstilladelse i Danmark, men ikke permanent opholdstilladelse, dvs. at han skal forny sin opholdstilladelse hvert 2. år. Vores børn har begge dansk pas og det har jeg også.
Jeg er ikke lykkelig i vores ægteskab. De sidste 3 år er det gået ned af bakke. Vi snakker ikke rigtig sammen, og jeg er meget alene med børnene (han arbejder om natten). Jeg henter og bringer til skole/børnehave og klarer det hele alene. Jeg får ikke rigtig nogen som helst opbakning fra min mand - og ord som "Jeg elsker dig" hører jeg aldrig.
Jeg vil gerne høre hvordan mine rettigheder er hvis jeg søge om skilsmisse?
Jeg er nemlig bange for at min mand tager børnene med sig til Egypten, hvis jeg søger om skilsmisse. Hvad er hans rettigheder og hvad er mine?
Håber du kan hjælpe mig.

______________________________________________

Kære du,

Tak for din mail. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at du må føle dig meget alene.
Du trives ikke med at være så meget alene og med at have hele ansvaret for at familien kører. Samtidig er du og din mand kommet langt væk fra hinanden, hvilket du blandt andet oplever ved at din mand ikke længere giver udtryk for at han elsker dig. Din mand arbejder om natten, hvilket jo skulle give ham mulighed for at være sammen med familien i eftermiddagstimerne og deltage i opgaverne i hjemmet, når han har sovet om formiddagen. Men jeg forstår udfra det du skriver, at dels er I langtfra fælles om opgaverne, dels får I ikke talt om dine forventninger til hvordan jeres forhold gerne skulle være, hvis du skal kunne føle din mere glad og tilfreds i jeres ægteskab.
Før du beslutter dig endeligt til skilsmisse, syntes jeg du endnu engang skal prøve at få din mand i tale, for at få klarhed over om han også er utilfreds med hvordan jeres forhold fungerer. Det er vigtigt at du sikre jer at I begge kender hinandens forventninger til jeres forhold. I skal samtidig få talt om, i hvor stor udstrækning han er villig til at yde mere på hjemmefronten.
Det er muligt, at der ikke er meget at bygge på. Men det er også muligt, at din mand bare gør ligesom en del andre mænd bl.a. fra Egypten, at han lever en stor del af sin tid udenfor hjemmet og mest opholder sig hjemme for at sove og spise. I de tilfælde jeg kender til, er det ikke normen at have et familieliv og fælles ansvarsfordeling af opgaverne som mange yngre familier har her i Danmark.
Så måske tror din mand, at den måde I lever på er helt i orden for jer begge. Han ser muligvis ikke noget forkert i at I lever som hans forældre lever. Hvis det forholder sig sådan, er det naturligvis vanskeligt for dig som er halvt dansk, for du er opvokset med nogle andre normer for hvordan en familie fungerer.
I hans hjemland henter kvinderne i hverdagen ofte hjælp og støtte hos andre kvinder - og måske er din mand ikke klar over at dette netværk blandt kvinder, ikke fungerer på samme måde her i Danmark, som I hans hjemland. Han har næppe forstået hvor meget du skal bære alene i hans fravær.
Du spørger hvad dine rettigheder er i forbindelse med skilsmisse. I jeres tilfælde hvor din mand ikke har fast opholdstilladelse vil jeg tro at du får forældremyndigheden over børnene. Men du bliver nødt til at spørge en jurist for at være helt sikker. Selvom du rent juridisk kan få tilkendt forældremyndigheden over børnene, kan du ikke være sikker på at han ikke forsøger at tage børnene med til Egypten. Det kommer bl.a. an på om han mener, at de skal opdrages som han selv er opdraget. Det kommer også an på om han anser børnene for at tilhøre faderen eller om han måske bliver så vred over det tab af ære det måske er for ham at blive skilt, at han vil hævne sig, ved at tage børnene med til Egypten.
Det er vigtigt at du søger hjælp før du taler med ham om skilsmisse. Du må dels sikre dig hvor du står rent juridisk og samtidig bør du bestille en tid i din kommunes Børne/Unge/ Familie -forvaltning for at høre hvilken hjælp og beskyttelse du kan få, og hvor du kan henvende dig. Du kender din mand bedst, alligevel kan du ikke være sikker på hans reaktion når han hører, at du ikke ønsker at leve sammen med ham. Så du må på samme tid sikre dig mod det værste, og gøre alt hvad du kan for at handle på en måde, så du undgår at situationen udvikler sig dramatisk. Du må gøre alt for at undgå at børnene bliver taberne i denne sag.
Min konklusion på dit problem er, at hvis du gør alvor af at ville ud af dit forhold til din mand, så gør det klogt og afklaret, og find det bedste tidspunkt at fortælle ham hvad du har besluttet, og helst med tilstedeværelsen af en person I begge har tillid til.
Jeg håber at du kan bruge mine svar til at komme videre med dit problem. Jeg ønsker dig mod og klogskab til at løse problemet med så få skadesvirkninger som muligt.

Jeg sender dig de bedste ønsker for jer alle.

Skal stedmor blande sig?
Skilsmisse
Skal stedmor blande sig? 

Som stedmor til en lille pige på 5 år er hun bekymret for om barnet får for meget slik hos sin biologiske mor. Men hun er usikker på om hun skal blande sig?

Læs mere
Hvorfor trækker han tiden ud?
Parforhold
Hvorfor trækker han tiden ud? 

Fra brevkassen: Når de nu er så voldsomt forelsket, hvorfor har han så brug for tre måneder til at overveje om han vil forlade kone og børn?, spørger en frustreret læser.

Læs mere
Han gik da det blev alvor
Skilsmisse
Han gik da det blev alvor 

Fra brevkassen: For en uge siden var de stormende forelskede og kunne ikke leve uden hinanden. Hun var klar til at forlade mand og barn, men pludselig er det slut. Nu siger han, at han slet ikke er klar til et forhold.

Læs mere
Splittelse i familien omkring arv
Penge & økonomi
Splittelse i familien omkring arv 

Fra brevkassen: Hun er bekymret for, at der skal opstå splittelse i familien i forbindelse med, at deres far i særlig grad har betænkt deres stedmor frem for sine børn, i sit testamente.

Læs mere
Parforhold
Skal man bekende utroskab? 

Fra brevkassen: Hun har været sammen med en kollega under et kursus, og er i tvivl om hun skal fortælle sin mand om affæren.

Læs mere
Humør, energi, sjæl og psyke
De var det perfekte par - synes hun .. 

Fra brevkassen: Hun er meget fortvivlet over at have mistet sin kæreste og vil så gerne finde en måde at vinde ham tilbage på ...

Læs mere
Jalousi over eksmandens nye liv
Skilsmisse
Jalousi over eksmandens nye liv 

Fra brevkassen: Hun er vred og fuld af had over situationen: Hendes eksmand er nyforelsket, og deres fælles datter har fået en veninde i den hans nye kæreste.

Læs mere
Parforhold
Slip besiddertrangen 

Fra brevkassen: Hun skriver til brevkassen, fordi hun erkender, at deres parforhold er plaget af hendes besiddertrang ...

Læs mere
Parforhold
Fortryder affære  

Hendes affære har såret hendes mand så dybt, at hun frygter, de aldrig vil kunne finde sammen igen.

Læs mere
Sjæl & psyke
Hun er gift og har børn - men er forelsket i en anden 

Fra brevkassen: Hun er 42 og har to store børn med sin mand gennem 20 år. Nu har hun mødt en yngre mand og oplever en samhørighed med ham, hun ikke har oplevet før. Nu overvejer hun, om hun skal følge sit hjerte og forlade mand og børn …

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^