Hej brevkasse.
Jeg er single, men har hver anden uge mine to børn fra tidligere ægteskab. Jeg er blevet rigtig glad for at være single og det passer mig godt, at have noget egoisttid hver anden uge. Her dyrker jeg mine interesser og ser mine veninder og hygger mig.
Jeg har ingen intentioner om at flytte sammen med nogen igen. Men jeg vil gerne have en kæreste og har fornyelig mødt en super sød fraskilt mand, som jeg rigtig gerne vil se mere til. Problemet er at han hele tiden taler om sine børn. Det burde jeg nok have forståelse for, og finde tiltrækkende, at han tænker på sine børn. Men jeg har det faktisk fint med, at jeg har mit - og han har sit.
Når han fortæller om sine børn får jeg fornemmelsen af, at han bliver skuffet over at jeg ikke spørger mere ind til hans børn. Ofte forsøger jeg bare at tale om noget andet, alligevel bliver ved og ved med at bringe børnene på banen.
Mit spørgsmål til dig er, om du vil anbefale at jeg bare er ærlig og fortæller ham, at jeg ikke gider høre om hans børn, eller om jeg skal lade som om jeg er interesseret?
Måske har han bare brug for at snakke meget om dem lige nu. Det er ikke så længe siden han blev skilt. På den anden side synes jeg også, at det er uærligt at sidde og spørge ind til dem og lade som om jeg er interesseret, når det er det sidste jeg i virkeligheden gider snakke om.
Hvad synes du?
_________________________________________________
Kære singlepige.
Tak for din mail.
Det lyder til, at du hører til dem, der virkelig nyder tilværelsen som single. Du får både nydt rollen som mor hver anden uge, og fyldt din ”egoisttid” med dine interesser og veninder. Men du skriver, at du gerne vil have en kæreste og at du har mødt en mand, som du gerne vil se mere til. Han er fraskilt og taler hele tiden om sine børn.
Du skriver, at du måske burde finde det tiltalende, men at du rent faktisk slet ikke er interesserert i at høre om hans børn. Nu er du i tvivl om du skal være ærlig og fortælle ham, at du overhovedet ikke er interesseret i at høre om hans børn - eller om skal du lade som om du er interesseret og spørge mere ind til børnene.
Du er på nuværende tidspunkt ikke interesseret i hans børn, og som jeg læser din mail, er det nok helle ikke sandsynligt, at du fremover kunne blive ægte interesseret i at høre om hans børn. Men da jeres børn jo er en central del af både hans og dit liv, er det nok klogt, at du gør dig overvejelser, inden I går videre i et kæreste forhold. Spørgsmålet er om kun du eller om I begge ønsker et uforpligtende kæresteforhold, hvor I har hver jeres og ikke involverer hverken dine eller hans børn i jeres fælles aktiviteter?
For at undgå skuffelser, er det vigtigt at I begge får afstemt jeres forventninger til forholdet. Din nye kæreste er nylig fraskilt og det er kun naturligt, at han taler meget om det, hjertet er fuld af. Du beskriver, hvordan han virker såret over, at du ikke spørger mere ind til hans børn, og her er det vigtigt hurtigst muligt at få afklaret, om han tror, at I sammen skal indgå i en ny familie - eller om han også er til et mere uforpligtende forhold.
Du overvejer, hvorvidt du skal være ærlig og fortælle, at du faktisk ikke har lyst til at høre om hans børn. Det vil uden tvivl såre ham meget, men det kan også være en øjenåbner for ham. Måske indser han, at det er for tidligt for ham at indlede et forhold nu, midt i hans krise over skilsmissen. For det virker ikke umiddelbart, som om han er parat til at indgå i den type forhold, som du ønsker.
Hvis du vælger at være ærlig og siger, at du ikke har lyst til at høre om hans børn, så vil han mest sandsynligt trække sig. Lige nu er det logisk, at han dag og nat tænker på børnene - det er kun naturligt, når man lever adskilt fra dem man er knyttet til og har ansvaret for.
Så mit råd til dig er, at hvis du meget gerne vil have et kæresteforhold til din nye kæreste, så må du udvise en tålmodighed. Lige nu kan du ikke forvente, at han ikke har brug for at tale om børnene. Du må tage ham, der hvor han er, lige nu. Hvis den altomfattende optagethed af børnene ikke ændrer sig efter nogle måneder, har jeres forhold nok ikke mange chancer for at overleve, fordi jeres behov så er for forskellige. Men jeg vil anbefale, at I allerede nu får talt om jeres forventninger til et fremtidig forhold og forsøger at finde ud af hvorvidt jeres forventninger matcher i tilstrækkelig grad.
Jeg håber, at I må finde frem til en løsning, der er holdbar og god for jer begge.
Kategorier: Sammenbragte familier - Singlelivet
