Kategorier: Familie & børn  -  Børn

Sur og trist teenager

Sur og trist teenager 

Fra brevkassen: Hun er bekymret for sin 14-årige datter, som ofte er sur og trist, men hun ved ikke, hvordan hun kan hjælpe hende ...

Hej brevkasse.
Jeg ved hverken ud eller ind! Min snart 14-årige datter er så sur og trist. Hun vil ikke fortælle mig, hvad det er der foregår, men jeg fornemmer, at hun har det særlig svært i tiden omkring menstruation. Hun kan gå i flere dage uden at sige noget. Sidst hun havde det sådan, sendte hun mig en sms, hvor hun skrev, at hun græd og græd, og at ingenting hjalp. Hun ville hellere dø...
Jeg er naturligvis meget bekymret for hende, men ved ikke, hvordan jeg kan hjælpe hende.
Hilsen en bekymret mor
________________________

Kære bekymrede mor.

Tak for din mail, hvor du udtrykker både stor bekymring og forvirring over din teenagedatters opførsel. Jeg forstår godt, at du er bekymret over din datters tristhed og dårlige humør. Det kan være meget svært at forstå at ens glade pige er forvandlet til en sur og utilnærmelig person, som det kan være umuligt at komme i kontakt med.
Du skriver, at det ser ud som om, hun har det værst i tiden omkring sin menstruation. Det kunne tyde på, at hendes dårlige humør og tristhed kan skyldes de hormonale svingninger i kroppen, som er helt normalt i puberteten. Mange piger har det meget vanskeligt med sig selv i hendes alder, hvor udsvingene i humøret kan være meget voldsomme. Jeg har ofte talt med teenagepiger, der er selvdestruktive, og tænker på at de hellere vil dø.
Gudskelov kommer de fleste igennem denne periode af ubalance uden de store skrammer, men alligevel mener jeg, at man ikke bare slår alt hen, med at det skyldes puberteten. Jeg syntes bestemt, at du skal tage din datters udtalelse, om at hun hellere vil dø alvorligt.
Prøv at få hende i tale på et tidspunkt, hvor hun ikke humørmæssigt er helt nede. Jeg syntes, du skal konfrontere hende med, at du godt kan forstå, hun kan have det på den måde, men at du som er hendes mor ikke bare kan modtage en sms, der fortæller at hun græder og græder og hellere vil dø, uden at du reagerer på det, hun skriver.
Du må kræve at få at vide, om der er andre grunde end hendes alder, der gør hende ked af livet. Hvis hun ikke vil fortælle dig, om der er noget der plager hende, kan du evt. spørge hende, om der er nogen, hun så kan fortælle det til.
Du må prøve at få hende til at forstå, at når hun sender sådan et budskab til dig, må du som en ansvarlig mor sikre dig, at hun får den hjælp hun har behov for, hvis hun går og tumler med nogle svære problemer. Du kan måske også på en af hendes bedre dage fortælle hende, at selvom hun er ved at blive voksen, kan hun sagtens fortælle dig om alt hvad der sker i hendes liv, og at du stadig er der for hende uanset, hvad der sker. Fortæl hende at hun kan have 100% tillid til, at du prøve at forstå hende, selvom det kan være svært. Hun viste dig tillid ved at sende den sms da hun var helt fortvivlet, det tolker jeg som at hun gerne vil have din støtte og forståelse. Men din datter har sikkert svært ved at tage imod din hjælp, da hun jo samtidig er i oprør mod dig og sikkert opfatter dig som en, der slet ikke kan forstå hende. Prøv at vis hende, at du vil prøve så godt du kan. Husk at en teenager nogle gange er voksen og nogle gange kun 5 år gammel. Det kræver meget af forældrene, men mød hende der hvor hun er, både når hun er 5, 15 eller 25 årgammel.

Pubertsperioden kan give forældrene mange grå hår, det kan være en hård periode at komme igennem. Den bedste trøst er, at ingenting fortsætter med at være, som det er lige nu. Om en tid får du din pige tilbage, men nok i en lidt anden udgave end hun var, før hormonerne begyndte deres forstyrrende indtog i din datters krop og psyke.
Jeg ønsker for dig at du har masser mod og udholdenhed at bruge af i de næste par år.


Hvor blev kærligheden af?
Parforhold
Hvor blev kærligheden af? 

Fra brevkassen: Efter 5 år sammen, har de besluttet at få børn, men nu da hun er gravid, trækker han sig væk fra hende og er pludselig i tvivl om hvorvidt de overhoved skal blive sammen.

Læs mere
Sjæl & psyke
Hvordan får man styr på vreden? 

Fra brevkassen: Hun er frustreret og skræmt over sine egne voldsomme vredesudbrud, og bekymret for hvordan det påvirker børnene.

Læs mere
Parforhold
Fortryder affære  

Hendes affære har såret hendes mand så dybt, at hun frygter, de aldrig vil kunne finde sammen igen.

Læs mere
Han gør det forbi igen og igen
Sjæl & psyke
Han gør det forbi igen og igen 

Fra brevkassen: Han er charmerende og omsorgsfuld, og hun synes deres forhold er godt. Alligevel har han flere gange, og uden forklaring, gjort det forbi ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Kan tidligere overgreb være årsag til manglende sexlyst? 

Fra brevkassen: Hvad gør man når man gerne vil have et aktivt sexliv, men oftest ikke føler nogen egentlig lyst?

Læs mere
Han gider ikke familiearrangementer
Parforhold
Han gider ikke familiearrangementer 

Fra brevkassen: Hendes kæreste arbejder meget og vil ikke deltage i familiearrangementer. Hun er glad for ham, men ved ikke om hun burde være bekymret ...

Læs mere
Ud af et psykisk voldeligt forhold
Sjæl & psyke
Ud af et psykisk voldeligt forhold 

Fra brevkassen: Hun forlod ham for halvandet år siden, men føler stadig en voldsom vrede og frustration - som hun, for deres lille søns skyld, undertrykker ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Han håner og nedgør hende 

Fra brevkassen: Han er ellers sød, kærlig og forstående, men når de ind imellem har et skænderi, bliver han ekstremt vred, og håner og nedgør hende ...

Læs mere
Ingen overskud til parforholdet
Parforhold
Ingen overskud til parforholdet 

Fra brevkassen: De har svært ved at finde tid til hinanden og parforholdet, og har meget forskellige måder at takle det på.

Læs mere
Ekskæresten rumsterer stadig
Familie & børn
Ekskæresten rumsterer stadig 

Fra brevkassen: De elskede stadig hinanden, da de valgte at gå hver til sit - og så er det svært at få afsluttet forholdet ordentlig ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^