______________________________________
Hej brevkasse.
Jeg er mor til to skønne drenge på 8 og 3 år. Det er to drenge med stort gåpåmod, selvstændighed og glæde. Deres far (som jeg er sammen med på 14. år) og jeg stiller store krav til vores drenge, og de lever rigtig godt op til dem... Men af og til, når den store svarer igen, igen og igen selvom han bliver bedt om at stoppe, eller når den mindste slår og niver - fordi han ikke får sin vilje, så kan det slå fuldstændig klik for mig. Jeg råber helt afsindigt af dem. Selvom jeg siger til mig selv gang på gang, at jeg skal lade være og beherske mig, så bliver jeg af og til "trigget" og er ikke i stand til at stoppe. Jeg er ret sikker på at det skræmmer mine børn - og det skræmmer mig. Og jeg skammer mig så frygteligt bagefter. Jeg undskylder selvfølgelig. Men det spoler jo ikke tiden tilbage eller gør det godt igen ...
Jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg skal lære at styre mig. Jeg er dybt frustreret og flov over den side af mig selv. Jeg ved jo, at jeg gør mine børn ondt - og det er jo ikke det jeg ønsker. Jeg vil så gerne have, at mine børn skal være glade, trygge og i balance – så hvorfor gør jeg det?
Jeg håber du har nogle råd.
______________________________________
Kære mor til to skønne drenge,
Tak for din mail, hvor du beskriver, hvordan du reagerer med voldsom og ukontrolleret vrede overfor dine børn, når de gør noget, der trigger dig. Det er godt, at du erkender, at det kan skade dine børn at blive udsat for så voldsom en vrede, og at du erkender, at det må stoppe. Jeg er helt enig. Denne adfærd må stoppe øjeblikkelig, da det kan skade dine drenges selvtillid og gøre dem angste og utrygge.
Du kan lære at kontrollere din vrede, men det kræver megen selvindsigt og megen bevidst tilstedeværelse og handling. Allerførst er det vigtigt at finde årsagen til, hvorfor du lader dig trigge af dine ellers så søde børn.
Du skriver, at I stiller store krav til jeres børn, som de oftest lever op til. Det kan tænkes, at I stiller for store krav til så forholdsvis små drenge. Det kan også tænkes, at det er af for stor vigtighed for dig, at de opfylder jeres krav.
Nogle af de ting du nævner de gør, gør de måske fordi I er for strenge i jeres krav. Måske reagerer de med at være lidt uartige af og til for at få lidt balance i tingene ...
Det kan føles som et stort pres, for små børn, at skulle leve op til alle de krav, de stilles overfor. Her er det helt sundt og normalt for børn, at protestere lidt, skeje ud og trodse jer, for ikke helt at miste sig selv. Det er en naturlig reaktion på, at føle sig presset til at skulle præstere det "perfekte".
Råd nr.1: Mere rummelighed og kærlighed
Din ambition om at børnene skal være søde og artige det meste af tiden, kan være en stressfaktor, som i sidste ende kommer til udtryk i form af vredesudbrud. Du skal overveje hvorvidt de høje krav overhoved er hensigtsmæssige og formålstjenlige, og du skal huske hvor vigtigt det er for børn, at føle sig elsket og accepteret, selvom de er besværlige, hvis de skal udvikle sig til hele mennesker. Pas ikke mindst på den lille, som er midt i sin trodsalder. Han er i gang med at udforske sine egne og andres grænser, og har ikke brug for at få knækket sin vilje, men kærlig, tålmodig og behersket vejledning
Råd nr. 2: At lære at styre ukontrolleret vrede
I dit brev, skriver du ikke noget om, at der skulle være særlige forhold i din fortid, der kan begrunde din voldsomme vrede. Så jeg tillader mig at gå udfra, at din vrede opstår når du oplever at børnene ikke honorerer dine krav.
Som det første skridt må du lære at mærke, når din vrede er på vej op gennem din krop. Her skal du finde nogle metoder til at få stoppet vreden inden den bryder ud.
Jeg har ofte haft held med at lære mine patienter, at kunne mærke en begyndende vrede. En af metoderne til at undgå at vreden kommer til udbrud er, at trække vejret helt ned i kroppen, og mærke efter om du har en god jordforbindelse. Man kan nemlig ikke på samme tid trække vejret dybt og roligt, og skælde ud på børnene ...
Hvis du på den måde ikke kan få styr på dine udbrud, må du tvinge dig selv til at gå ud af rummet, når vreden truer med at bryde ud. I god afstand fra børnene kan du stampe i jorden, slå i en pude el.lign.
Det er vigtig at du hver dag tænker, at du er herre over din vrede, modsat nu hvor vreden er herre over dig. Det er en bevidsthed, du skal øve hver eneste dag, indtil du er tryg ved, at du er herre over din vrede.
Nogle mennesker er mere impulsstyret end andre. Måske er du særlig impulsstyret, hvilket kan gøre det svært at undgå, at vrede og irritation resulterer i ukontrollerede udbrud. Så her må du være endnu mere på vagt, hvis du skal nå at standse udbruddet i opløbet. Det skal trænes bevidst og kontinuerligt. Du skal også arbejde videre på, at udvikle egne og flere metoder til at komme vreden i forkøbet, og derved undgå at skade dine børn.
Hvis du ikke mener, at du ved egen hjælp kan lære at styre dine impulser, må du omgående søge professionel hjælp.
Jeg ønsker dig al mulig mod og styrke til at løse dit problem hurtigst muligt.
