Parterapeut: De alvorlige konsekvenser ved ikke at lytte til hinanden

Kategori: Parforhold

Hvornår har du sidst lyttet til din partner? Hvor du vel at mærke bruger din fulde opmærksomhed på at forstå, hvad han eller hun ønsker at fortælle dig? Hvor du ikke afbryder, men giver plads? Hvor du dropper dine forudindtagede opfattelser og er oprigtigt nysgerrig?

Parterapeut: De alvorlige konsekvenser ved ikke at lytte til hinanden 

Som nyforelskede er vi gode til at lytte til hinanden, men som årene går, ’glemmer’ mange par at give hinanden daglige doser af udelt opmærksomhed, og det kan få store konsekvenser. Sådan lyder det fra parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 4 råd til bedre kommunikation.

Så galt kan det gå med dit parforhold, hvis du glemmer at høre efter

Er det længe siden, du har lyttet på denne måde i dit parforhold? Så er det tid til at kigge din egen adfærd efter i sømmene, mener parterapeut, Christiane Meulengracht:

”Det at lytte og være nysgerrig på hinanden er en altafgørende kærlighedsdisciplin, som vi desværre har tendens til at glemme i parforholdet. Vi er gode til det som nyforelskede, men som årene går, skruer mange op for den impuls, de fleste af os har inden i, som handler om at respondere hurtigt og forsvare os overfor det, vores partner siger – i stedet for at høre rigtigt efter og give plads,” siger Christiane Meulengracht og fortsætter: ”Jeg vil gå så langt som til at påstå, at dét, at vi holde op med at lytte til hinanden, er hovedårsagen til utroskab og skilsmisser.”

Føles som et svigt

Ifølge parterapeuten vil mange opleve det som et svigt, når de ikke føler sig set og hørt af deres partner, og over tid opbygger der sig ofte en følelse af, at man gør alting forkert eller endnu værre, at det er helt ligegyldigt, hvad man siger:

”Når vi ikke føler os lyttet til, og dermed elsket og accepteret, sker der typisk det, at vi gradvist begynder at trække fra hinanden i parforholdet. Vi bliver kolde over for hinanden, parkerer nysgerrigheden – og bliver ofte mere og mere utydelige i vores kommunikation.”

Utroskab kan ofte komme ind i billedet her, når vi så pludselig møder et andet menneske, som ser os og giver os den udelte opmærksomhed, vi savner i vores eget parforhold. Det har en stærk og dragende kraft, forklarer Christiane Meulengracht: ”At blive hørt – uanset hvor fjollet, skamfuldt eller barnligt vi kan have det, skaber stærke forbindelser mellem os mennesker.”

Vi tror, vi lytter – men gør det modsatte!

I sin klinik møder Christiane Meulengracht ofte par, som tror, at de er gode til at lytte til hinanden, mens de faktisk gør det modsætte. En god identifikation på, om det er tilfældet, er at overveje, hvor meget man i sin kommunikation konstaterer på vegne af sin partner frem for at stille åbne og undersøgende spørgsmål:

”Mine alarmklokker ringer altid, når jeg hører par, som i deres fælles kommunikation bruger sætninger såsom ’Nu synes du jo nok, at…’ eller ’Du mener jo, at…’. Problemet er, at vi på denne måde lader os styre af vores fordomme om hinanden og helt overser, at vi udvikler os hele livet, også i parforholdet. Det er meget bedre for kærligheden at se sin partner som et ’mysterium’, vi skal undersøge og være nysgerrige på – hver dag! Jo mere du gør dette, jo mere vil du opleve, at kærligheden blomstrer,” siger Christiane Meulengracht.   

4 råd til bedre kommunikation

Nedenfor har Christiane Meulengracht samlet 4 gode råd til dig, som drømmer om en bedre kommunikation med din partner – hvor du føler dig set, hørt og accepteret for den, du er.

  1. Bliv altid på din egen banehalvdel! Du får intet ud af at rette på og kritisere din partner, så hvis du drømmer om bedre kommunikation i dit parforhold, så fokuser på din egen adfærd. Start med at stille dig selv spørgsmålene: ’Hvor god er jeg selv til at lytte?’ ’Og hvad kan jeg selv gøre bedre?’ De gode resultater kommer nemlig først, når du går foran og giver din partner meget mere af det, du selv ønsker dig.
  2. Accepter de små skridts metode. En bedre kommunikation bliver ikke skabt på 2-3 dage. Det tager tid, tilvænning og træning! En god øvelse kan fx være, at du hver dag stiller din partner ét nysgerrigt og åbent spørgsmål, hvor du giver ham eller hende plads til at svare – og hvor du øver dig i at frigøre dig for dine forudindtagede opfattelser. Se de daglige spørgsmål som en måde at lære din partner endnu bedre at kende – hele livet.
  3. Skær konstateringerne ud af din kommunikation. Har du tendens til at svare for din partner, både når I er ude, eller når I taler sammen, så få det stoppet i en fart. Erstat dem med åbne, nysgerrige spørgsmål.
  4. Vær nysgerrig og observerende på dine egne reaktionsmønstre. Kan du mærke, at dét din partner siger, ofte fremprovokerer bestemte – og negative – følelser hos dig, så overvej hvorfor? Kan det skyldes, at du har et fastlåst billede af din partner, og at du måske har svært ved at acceptere, at dette billede ikke stemmer overens med det menneske, han eller hun er i dag? I så fald kan du med fordel se denne erkendelse som en god grund til at skrue op for nysgerrigheden og lytte mere, end du gør i dag.
Parforhold
Hun vil mødes med sin gamle kæreste 

Fra brevkassen: Hun spørger parterapeuten, hvorvidt hun bør fortælle sin mand, at hun vil mødes med sin ekskæreste.

Læs mere
Parterapeut
Skal hun kæmpe eller søge skilsmisse? 

Med en datter i dyb krise, burde det være en fælles kamp at holde sammen på familien. Men hendes mand har kun foragt tilovers for deres datter, hvilket igen og igen munder ud i skænderier. Hun føler sig alene i kampen for børnenes trivsel og overvejer nu at lade sig skille.

Læs mere
Parforhold
Ny hjælp til voldsramte unge 

'Bryd Tavsheden' åbner i dag Danmarks første Snapchat-rådgivning for børn og unge, der er udsat for vold i familien eller fra kæresten. Hver dag vil de frivillige rådgivere sidde parate på Snapchat for at hjælpe unge, som er udsat vold, eller hvis man har venner, som har brug for professionel hjælp.

Læs mere
Psykolog
At erkende skilsmisse 

Fra brevkassen: De har levet et ægteskab uden respekt og kærlige følelser, alligevel frustreres hun over, at han nu har fundet en anden, at dele fremtiden med ...

Læs mere
Parforhold
#STÅRSTADIG 

Hvert år udsættes 33.000 kvinder for partnervold i hjemmet i Danmark, skriver Danners Krisecenter. Nu efterlyser Danner din støtte til at hjælpe voldsramte kvinder til et liv uden vold.

Læs mere
Psykolog
Svigermor vil ikke sin svigerdatter 

En læser skriver om sin frustration over, at hendes svigermor gennem 15 år, stadig ikke vil acceptere hende. "Hvad skal man stille op?" spørger hun.

Læs mere
Parforhold
Fordeling af børn i skilsmisser 

Hun har læst så manges forskellige meninger om og holdninger til, hvordan man bedst ”deler” børn, at hun er blevet i tvivl om, hvad der egentlig er den bedste løsning. Læs brevkassen ...

Læs mere
Parforhold
Flere gode diskussioner 

Slut med diskussioner, som udvikler sig til skænderier. Ved hjælp af nogle enkle regler, kan diskussioner blive fornuftige meningsudvekslinger, hvor man kan få luft for sine synspunkter og blive hørt – uden at såre og krænke hinanden.

Læs mere
Parforhold
Skam over seksualitet  

Fra brevkassen: Hun har længe vidst at hun er homoseksuel, men har aldrig udlevet sin seksualitet.

Læs mere
Psykolog
Utilfredsstillende parforhold 

Fra brevkassen: Hun er frustreret over, at der mangler intimitet og nærhed i deres parforhold. Men når han kigger på hende og sender hende et sjældent smil, så smelter hun indvendigt.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^