Rugbrød er godt nok

Kategori: Diætist

Rugbrød er godt nok

Rugbrød er godt nok 

Der har været en del omtale af rugbrød i pressen, hvor ernæringsfolk har advaret imod rugbrød med kerner.

Her i diætist-klinikken afspejler det sig ved, at mange folk med stolthed nævner, at de har fundet rugbrød på den eller den fedtprocent. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at vælge udenom kernerne, når man har valgt at tabe sig målrettet ved hjælp af en proteinrig kostplan.

For det første: nogle kerne-brød indeholder blot kerner fra rug. Det er klart, at rugkernens kalorieindhold bliver hverken højere eller lavere, fordi man maler kornet. Så fuldkornsrugbrød med rugkerner i er der slet ikke nogen grund til at se skævt til.

Men hvad så med solsikkekernerne, det må jo være dem, som er årsag til miseren. Jeg har været i supermarkedet og undersøgt hele sortimentet af rugbrød. Det viser sig, at i den lave ende af skalaen ser man et kalorieindhold i rugbrød på 180 kalorier pr 100 gram. Og i den høje ende ligger de på 230 kalorier. I øvrigt er det ikke sådan, at kalorieindholdet er proportionalt med kerneindholdet (heller ikke indholdet af solsikkekerner).

Differencen på 50 kalorier pr 100 gram betyder, at i en dags kost, som følger Kostkassens dagskostforslag, vil det føre til en øgning af det samlede energiindhold med 25 – 50 kalorier, såfremt man vælger det dyreste rugbrød i stedet for det billigste. I forhold til dagskostforslagenes samlede energiindhold betyder det en øgning på 1 %. Så man kan roligt sige, at solsikke-fokusering befinder sig på den gale side af petitesse-grænsen.
Eller sagt på en anden måde, hvis man har kendskab til et kerneholdigt rugbrød, som smager himmelsk, så skal man ikke forsage det for vægttabets skyld.

Men hvorfor er der så nogle, også autoriserede diætister, som tillægger de solsikkekerner en betydning?
Hvis man laver kostplaner, der ikke er specielt proteinrige, så kan der eventuelt være mange skiver rugbrød i en dagskost, og så løber differencen selvfølgelig op i en større sum.

Fedtdepoter
Diætist
Fedtdepoter 

Det fedt, som danner depoter på lår, baller og hofter, det sidder ligesom bedre fast. Der er en naturlig forklaring på dette...

Læs mere
Sult
Diætist
Sult 

Det er ikke meningen, at man skal sulte. Det er ikke holdbart i det lange løb. Giv hellere køb på en smule af dit ambitionsniveau, for at opnå velvære – en kostomlægning fra Kostkompagniet skulle gerne være en løsningsmodel, som holder livet ud.

Læs mere
Vægttab uden motion?
Diætist
Vægttab uden motion? 

Hvad gør man når man ens vægt går op og ned som en yoyo, og når man samtidig ikke har mulighed for at motionere sig til et stabilt vægttab?

Læs mere
Vægttab
Diætist
Vægttab 

Hun har tabt 25 kg. Og vil gerne tabe endnu 7 kg. Men nu har hun ”ramt muren” og oplever ikke længere vægttab. Hun spørger diætist Lene Bank Mathiesen hvordan hun får sluppet de sidste kilo..

Læs mere
Hvorfor taber jeg mig ikke?
Diætist
Hvorfor taber jeg mig ikke? 

Hun spiser mindre og sundere, hun motionere - og alligevel taber hun sig ikke. Diætisten giver råd...

Læs mere
Kan jeg fortsætte kuren?
Diætist
Kan jeg fortsætte kuren? 

Heidi trives på en kur à la Atkins og spørger diætisten om hun kan fortsætte....

Læs mere
Kombi-sødning
Diætist
Kombi-sødning 

Det er et evigt dilemma, at enten anvender man sukker til at smagssætte syltetøj, saft, desserter o.lign. – og så er der straks for mange kalorier til en seriøs vægt-kæmper eller også anvender man sødemiddel – og så smager det bare for anderledes.

Læs mere
Diætistkonsultation
Diætist
Diætistkonsultation 

Hun har taget 8 kg. på efter sine 2 fødsler og vil gerne tabe sig gennem vejledning fra diætisten..

Læs mere
Mad i mørke
Diætist
Mad i mørke 

kostkompagniet skriver:Igennem de seneste år har landet været genstand for en bølge af undervisning i hvorledes, man beregner madens fedtenergiprocent.

Læs mere
Nej-hylden!
Diætist
Nej-hylden! 

På ”Nej-hylden” står der blandt andet: Fromage frais med sukker, både dem fra Cheasy med vanille eller bær, og dem fra Exquisa eller Nicolait med forskellige frugter.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger

Kategori: Diætist

Rugbrød er godt nok

Rugbrød er godt nok 

Der har været en del omtale af rugbrød i pressen, hvor ernæringsfolk har advaret imod rugbrød med kerner.

Her i diætist-klinikken afspejler det sig ved, at mange folk med stolthed nævner, at de har fundet rugbrød på den eller den fedtprocent. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at vælge udenom kernerne, når man har valgt at tabe sig målrettet ved hjælp af en proteinrig kostplan.

For det første: nogle kerne-brød indeholder blot kerner fra rug. Det er klart, at rugkernens kalorieindhold bliver hverken højere eller lavere, fordi man maler kornet. Så fuldkornsrugbrød med rugkerner i er der slet ikke nogen grund til at se skævt til.

Men hvad så med solsikkekernerne, det må jo være dem, som er årsag til miseren. Jeg har været i supermarkedet og undersøgt hele sortimentet af rugbrød. Det viser sig, at i den lave ende af skalaen ser man et kalorieindhold i rugbrød på 180 kalorier pr 100 gram. Og i den høje ende ligger de på 230 kalorier. I øvrigt er det ikke sådan, at kalorieindholdet er proportionalt med kerneindholdet (heller ikke indholdet af solsikkekerner).

Differencen på 50 kalorier pr 100 gram betyder, at i en dags kost, som følger Kostkassens dagskostforslag, vil det føre til en øgning af det samlede energiindhold med 25 – 50 kalorier, såfremt man vælger det dyreste rugbrød i stedet for det billigste. I forhold til dagskostforslagenes samlede energiindhold betyder det en øgning på 1 %. Så man kan roligt sige, at solsikke-fokusering befinder sig på den gale side af petitesse-grænsen.
Eller sagt på en anden måde, hvis man har kendskab til et kerneholdigt rugbrød, som smager himmelsk, så skal man ikke forsage det for vægttabets skyld.

Men hvorfor er der så nogle, også autoriserede diætister, som tillægger de solsikkekerner en betydning?
Hvis man laver kostplaner, der ikke er specielt proteinrige, så kan der eventuelt være mange skiver rugbrød i en dagskost, og så løber differencen selvfølgelig op i en større sum.

Shopping
^