Runaway Jury er en ny John Grisham-filmatisering, instrueret af Gary Fleder med John Cusack, Gene Hackman, Dustin Hoffman og Rachel Weisz i hovedrollerne.

Vi er i New Orleans. En enke anlægger erstatningssag mod en stor våbenfabrik, fordi hun mener, at den kendsgerning, at fabrikkens produkter er så lette at anskaffe sig på det frie marked, indebærer, at fabrikken har et medansvar for, at hendes mand blev offer for en sindsforstyrret morder.
I USA afgøres den slags civile søgsmål af et nævningeting. Tolv retskafne borgeres uvildige afgørelse er en af grundpillerne i det amerikanske retssystem.
Men – hævder Grisham – i vore spindoktortider bliver der naturligvis også manipuleret med retsvæsenet. Professionelle ”jury-konsulenter” står klar i kulissen for mod fyrstelige honorarer at manipulere og kontrollere juryen og sikre, at den afgør sagen til klientens fordel.
En sådan konsulent er Rankin Fitch (Gene Hackman), som ankommer til New Orleans, installerer sig med sit team og går i gang med at tjekke jurymedlemmer og indsamle belastende materiale mod dem. Hans filosofi er, at alle har mindst én hemmelighed, de dækker over, og at retskendelser er alt for vigtige til, at man kan overlade dem til en jury.
Over for ham står enkens advokat, Wendall Rohr (Dustin Hoffman) – en god gammeldags retskaffen jurist, som holder alle retssystemets traditionelle dyder i hævd.
Ingen af dem har dog taget højde for den unge Nick Easter (John Cusack), der bliver udpeget til juryen, og som bistået udefra af den smukke og gådefulde Marlee (Rachel Weisz) har sit helt eget spil kørende.
Det bliver alles kamp mod alle i et fordækt spil, hvor alle tråde bliver stadigt mere spegede. Det er på én gang et retssalsdrama og en thriller, udformet af Fleder og hans team som en film om det perfekte kup. Denne gang er det dog hverken penge, diamanter eller guld, der skal stjæles – men en jury.