Lilo & Stitch på video

Lilo & Stitch på video 

Vilde rumvæsner og Elvis musik i en ny Disney klassiker...

Den 19. marts udkommer Disneys tegnefilm "Lilo & Stitch" på vhs og dvd.


Historien...

Lilo er hende, der altid kommer for sent til timerne. Lilo er hende, der altid kommer i slagsmål. Lilo er også pigen, der ikke har de smarte dukker og det nye dyre legetøj, som hendes jævnaldrende veninder har. Lilo har et hjem, men kun fordi hendes storesøster, Nani, pukler som en gal og ofrer sin egen ungdom for det, da begge deres forældre er døde.

Er der noget at sige til, at Lilo har en stor og livlig fantasi?

Hvis man skal være helt ærlig, så er hjemmet ved at falde fra hinanden, og det kniber for Nani at få tid til at være der for Lilo. Det er så galt, at de sociale myndigheder har sendt den frygtindgydende Cobra Bobbels til at overvåge, om hun klarer jobbet godt nok.

Men Lilo og Nani vil gøre alt for at holde sammen på resterne af deres familie. Så måske ville det være en god idé at udvide den med et kæledyr – en trofast ven til Lilo... På dyreinternatet forelsker Lilo sig straks i en lille strid fyr, som hun kalder Stitch. Hun lægger ikke særlig mærke til, at de andre hunde lader til at være bange for den, eller at personalet synes, den er underlig. Hun genkender en ensom sjæl i en stor og fremmed verden. Hun skulle bare vide, hvor tæt på sandheden hun er...

Ved et af universets mærkelige sammentræf er det væsen, Lilo har købt på internatet, nemlig et genetisk eksperiment frembragt af den gale videnskabsmand Jumba på planeten Turo langt, langt væk. Stitch er skabt til at være aggressiv, uudslettelig og i almindelighed ubehagelig. Egentlig er han dømt til udslettelse, men ved et flugtforsøg endte han på jorden, nærmere bestemt det paradisiske Hawaii. Da den Øverste Rådskvinde i Den Galaktiske Føderation bliver overbevist om, at udslettelse af Jorden er udelukket (Jord-specialisten Pleakley forklarer, at det er det eneste levested for den truede art, myggen), sender hun i stedet Jumba af sted sammen med Pleakley for at indfange ham.

Da angreb på mennesker ikke er tilladt, finder Stitch det derfor klogest at blive i rollen som kæledyr for Lilo. Men hans karakter, som er indkodet i generne, fornægter sig ikke. På den ene side udviser han bemærkelsesværdig intelligens, på den anden side en grusom lyst til ødelæggelse.

Lilo passer alligevel trofast på sin nye lille ven. Hun vil gerne inddrage ham i ’ohana’ – det hawaiianske begreb, der dække over troen på et familie-sammenhold, hvor ingen bliver efterladt og ingen bliver glemt. Hun prøver at dele sin verden – selv sin store passion for Elvis Presley – med ham, men Stitch laver hele tiden ballade og giver dem en masse problemer. Jumbas og Pleakleys ikke særlig elegante bortførelsesforsøg føjer kun til ødelæggelserne, og Cobra Bobbels truer fortsat med at få Lilo fjernet.

Hvordan skal et lille destruktivt og selvisk væsen nogensinde lære at forstå betydningen af et større fællesskab, hvor man passer på og elsker hinanden? Måske ved eksemplets magt... Lilo!


For E-pressen.dk af Henrik, Popcorn.dk.

Wild Rose

’Wild Rose’ er en original og opløftende film om familie, livsdrømme og musik, der kommer direkte fra hjertet.

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Sangklubben

'Sangklubben', med Kristin Scott Thomas og Sharon Horgan i hovedrollerne, er en opløftende og rørende film, baseret på en sand historie. Filmen er instrueret af Peter Cattaneo, der tidligere er nomineret til en Oscar for bedste instruktør for filmen 'The Full Monty'.

Læs mere

Bombshell – Opgørets time

’Bombshell – opgørets time’ giver et indblik bag facaden i verdenshistoriens mest magtfulde medieimperium, den ultrakonservative TV-station Fox News. Filmen er baseret på virkelige, skandaløse hændelser og er et portræt af de modige kvinder, der risikerede deres karriere og omdømme, ved at kæmpe…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

A Hidden Life

Krigsdramaet 'A Hidden Life', skrevet og instrueret af Terrence Malick, er baseret på den smukke og sande historie om den østriske bonde, Franz Jägerstätter, som nægtede at kæmpe for nazisterne under 2. Verdenskrig.

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Portræt af en kvinde i flammer

Filmen 'Portrait de la jeune fille en feu' af den franske instruktør og manuskriptforfatter, Céline Sciamma, roses til skyerne af filmanmeldere, der kalder den 'et visuelt mesterværk' og de medvirkendes præstationer 'fantastiske og vidunderlige'.

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Hai bisogno di restituire urgentemente l energia maschile? Kamagra è qui https://itfarmaci.com/kamagra-oral-jelly. Un effetto rapido con Kamagra è garantito!

PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
^