Julestemningen i malmø

Julestemningen i malmø 

Skyltsöndag – hedder dagen hvor julen starter i Malmö ...

Medierne har den seneste tid været fyldt med budskaber om, hvor mange penge der er at spare, hvis man lægger sine indkøb i Sverige. Og det har selvfølgelig fået humøret op hos de svenske handlende, der venter flere danske julegæster end nogensinde tidligere.

De er ellers godt vant med stort dansk rykind. Danskerne er nemlig flittige gæster efter de for alvor har fået øjnene op for de svenske juleglæder. Og nu, der alligevel ikke synes udsigt til hvid jul, hvorfor så ikke bekende kulør med det samme, og lade julen blive blå og gul.

Det er nu på søndag, 30. november og 1. søndag i advent, at julen for alvor tager fart i Malmö. Det sker med begrebet skyltsöndag, hvor byens over 800 forretninger i stort og småt slås om at have den smukkeste juleudsmykning. Og hinsidan gør de altså noget ved løjerne, kan vi berette.

Det er dagen, hvor stort set alle byens borgere er af hus for at deltage i festlighederne, som bl.a. omfatter tændingen af byens officielle juletræ på Gustav Adolfs torg og den traditionelle juletale og –koncert.

Malmø har i år fået sin helt egen julemelodi, og den spilles anført af Limhamns Brassband og Malmö Kulturskola. Men vigtigst af alt, så inviteres alle til at medbringe deres eget instrument og være med til at spille. Og det skal nok blive stort, lover arrangørerne.

Luciaoptog og julemandens hus
30. november er også dagen, hvor de 158.000 lysinstallationer og 54.000 marschaller tændes og vil være med til at lyse Malmö op i den søde juletid, og samtidig åbner julemanden sit helt eget hus på torvet, ligesom byens julemarked åbner ved Södertull og siden holder åbent helt frem til 23. december.

Værd er det også at lægge vejen forbi Stadshuset, hvor facaden er oplyst med en fantasifuld julekalender, som byens børn har bidraget til med deres tegninger.

Lørdag 13. december er en af de helt store dage inden jul. Og rigtigt gættet, så handler det selvfølgelig om den smukke Luciatradition, som også markeres mange steder i Danmark, men har sit helt eget selvstændige liv i Sverige. Det er simpelthen big business hinsidan, og der findes stort set ikke en svensk by uden en Luciadronning. I år bliver Luciakåringen i Malmö endda en landsbegivenhed, i og med at Sveriges television, SVT, har valgt at vise Malmös luciakoncert. Koncerten indspilles i Rooseums tidligere lokaler, der i foråret overtages af Moderna Museet. I koncerten medvirker bl.a. byens Lucia sammen med sit følge af terner.

Lørdag 13. november er det ikke kun byens Luciadronning, der springer ud. Det gør også omegnens bønder, der inviterer til ”Bondens egen julmarknad” fra kl. 9-14 på Drottningtorget. Et efterhånden meget populært marked med de bedste råvarer fra landsdelen. Direkte fra bonden og til forbrugeren. Sidst men ikke mindst skal det da også med, at byens isbane åbner, samtidig med at man tager hul på den søde juletid. Isbanen ligger centralt på Stortoget, og er gratis at benytte.


Foto. Henrik Trygg, Malmö Turism

The mother

Filmen The Mother har modtaget meget fine anmeldelser og er en klog og skarp engelsk film om en ældre kvindes svære situation...

Læs mere

truende

Happy end

Den 13. december udkommer filmen Happy End om den skønne, temperamentsfulde Val...

Læs mere

skovtur

Hjerternes tid

Juledramaet Hjerternes Tid med Susan Sarandon, Penelope Cruz og Robin Williams har biograf premiere...

Læs mere

vejen

Præmiere: Simons film

Torben Skjødt Jensen har brugt mange år på sin research af Simon Spies, derfor er SIMON'S FILM - netop udkommet på dvd og vhs, - den ægte vare !

Læs mere

pære

Film: Ice Cube - Back in Business

Den 18. juni er der biografpremiere på komedien Barbershop 2 - Back in Business og endnu engang er Ice Cube det centrale omdrejningspunkt i rollen som Calvin...

Læs mere

vinposer

Hai bisogno di restituire urgentemente l energia maschile? Kamagra è qui https://itfarmaci.com/kamagra-oral-jelly. Un effetto rapido con Kamagra è garantito!

PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
^