Hun vil stoppe hans skilsmissetanker

Hun vil stoppe hans skilsmissetanker 

Kan man have held til at forføre og vinde den mand tilbage, som vil skilles?

Min mand og jeg har været sammen i 10 år, og har 2 børn sammen. Jeg elsker ham stadig højt, men han har fundet en anden og er flyttet. Lige nu har han meget travlt med at få alt det praktiske omkring børn og skilsmisse på plads. Imens tigger jeg ham om at overveje det igen. Jeg har også foreslået, at vi skal prøve parterapi, men han er helt afvisende.
Mit spørgsmål er: Hvordan skal jeg agere, hvis jeg skal forsøge at vinde ham tilbage? Vores sexliv har været temmelig dødt oven på de to fødsler. Jeg tog meget på, og har været kedelig og uden initiativ, når det kom til sex. Men nu har jeg tabt mig pga. alt det her og føler mig faktisk meget attraktiv. Med ønsket om at vinde ham tilbage, så har jeg enormt meget lyst til at forføre ham og vise ham, hvad det er han går glip af, men jeg er i tvivl om det er fornuftigt. Hvad mener du?

_____________________________________

Det er dejligt at høre, at du, trods de udfordringer du står med, husker, at du er attraktiv. Alligevel er jeg ikke sikker på, at dine planer om at forføre din mand, er vejen til at vinde ham tilbage. Du erkender, at du nok har været for kedelig og initiativløs, når det kommer til jeres sexliv. På den måde giver det måske lidt mening, at din mand har set sig om efter en, der har lyst og overskud til at tilgodese hans behov.
Men de dybereliggende årsager til, at jeres parforhold er i opløsning, er formodentlig de samme, som mange par i jeres situation oplever: Med to små børn har I haft rigeligt at se til. Især mødre oplever, at små børn beslaglægger al deres energi og opmærksomhed, så de ikke har overskud til meget andet. Det kan blandt andet ofte betyde, at manden ikke får den opmærksomhed, han har behov for. At dette også i jeres parforhold, kan være årsag til skilsmisse passer med, at du skriver, at I ikke har haft en aktivt sexliv siden I fik børnene.

Nu har din mand så fundet en anden og vil skilles. Du beskriver, hvordan han har travlt med at få de praktiske ting på plads. Dette tyder for mig på, at han har truffet sin beslutning og virkelig ønsker at starte på en frisk. Han har ikke mod på at se tiden lidt an, og han har ikke lyst til at arbejde på at bedre jeres forhold. Derfor vil jeg fraråde dig at forsøge at forføre ham. Jeg tror, at du nemt kan komme til at ydmyge dig selv, så han i stedet tager endnu mere afstand og mister respekten for dig. Følelsesmæssigt har han vendt dig ryggen, og har rettet sine følelsesmæssige og seksuelle behov mod den nye kæreste. Så et forsøg på at forføre ham, kan i værste fald få den helt modsatte virkning.

Mit råd er, at du i stedet arbejder på at opbygge din selvrespekt, så du kan skabe respekt omkring dig selv, som den dejlige og attraktive kvinde, du er. Selvom det ikke er nemt, og selvom det gør ondt, vil det øge din selvrespekt, hvis du formår at vise dit storsind og din modenhed ved at acceptere, at han ønsker skilsmisse. Ved at vise ham, at du er i stand til at skabe et godt liv for dig og børnene uden ham, og ved at overholde de aftaler du og han indgår omkring deling af børn og hjem, så tror jeg i højere grad, at du vil vinde hans opmærksomhed og respekt.

At du takler denne udfordring med respekt og omhu, vil samtidig være den bedste gave, du kan give dine børn. Det vil hjælpe dem til også at komme videre - selvom far og mor ikke mere bor sammen. Skulle dit ønske om, at få din nuværende mand tilbage, aldrig lykkes, så kommer der måske en dag, hvor du kan give en anden mand lov til at gøre dig lykkelig. At du er en kvinde, der har fokus på at være stærk og klog, vil også gøre dig attraktiv i andre mænds øjne.

Jeg ønsker, for dig og børnene, at du vil bruge din energi på at få jeres dagligdag til at fungere så godt som muligt. Jeg håber også, at du vil gøre dig umage for at være en konstruktiv ekskone for din nuværende mand, og at du med tiden vil gøre en indsats for at få et nyt kæresteliv til at lykkes.

Jeg ønsker dig al mulig styrke og lykke med de store udfordringer.

Mange kærlige hilsner.

Amazing Grace

I 1971 indspillede Areatha Franklin albummet 'Amazing Grace', en hyldest til den gospel-arv, der havde forandret amerikansk musik gennem 1960'erne. Det blev 'The Queen of Soul's bedst sælgende album nogensinde. Optagelserne blev filmet, men der skulle gå 35 år før filmen endelig blev fuldført og…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Mellem Linjerne

Den franske instruktør Olivier Assayas, der senest var aktuel med det filmen ’Personal Shopper’, er tilbage med komedien 'Doubles vies', eller på dansk 'Mellem linjerne' med Guillaume Canet og Juliette Binoche i hovedrollerne.

Læs mere

digitalis Oprettet af Redaktionen

Summer, af Kirill Serebrennikov

Leningrad, en sommer i begyndelsen af 80’erne. LP’er af Lou Reed og David Bowie smugles ind i landet i stor stil, undergrundens rockscene koger under Perestroika.

Mayk kæmper for at promovere rockmusikken i et kontrolleret Sovjet. En dag møder han den unge Viktor Tsoi, der har de musikalske evner…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Edie

Filmen 'Edie' er en herlig og livsbekræftende film om at stoppe op og nyde og udnytte den sparsomme tid som udgør det, vi kalder livet. Fantastiske billeder, stærke karakterer og en hjertevarm historie danner rammerne for en vandretur, som ikke bare er en del af filmen, men som rent faktisk gjorde…

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Long Shot

Oplev Seth Rogen, Charlize Theron og Alexander Skarsgård i Jonathan Levines komedie 'Long shot'.

Læs mere

Oprettet af Redaktionen

Hai bisogno di restituire urgentemente l energia maschile? Kamagra è qui https://itfarmaci.com/kamagra-oral-jelly. Un effetto rapido con Kamagra è garantito!

PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
^