En velfungerende og stærk bækkenbund er vigtig for god kropslig funktion og velvære gennem hele livet. Alligevel bliver den overset i næsten alle træningsformer.
Og det er synd og skam, for en bækkenbund i topform mindsker risikoen for inkontinens, og med træningen følger også et bedre sexliv, skriver Suzanne Akasha, som har skrevet bogen Bækkenbund i topform.
Bogen instruerer i at lokalisere, aktivere, strække og afspænde bækkenbunden og giver forslag til enkeltstående øvelser med og uden redskaber samt til en række træningsprogrammer. Mange af øvelserne er illustrerede, så det er nemt selv at udføre dem derhjemme. Bogen er for alle, der ønsker viden om – og inspiration til – træning af bækkenbunden.
Ea Suzanne Akasha er psykomototrisk terapeut og tidligere formand for Danske Afspændingspædagoger. Hun underviser i træning og afspænding og har skrevet flere bøger om krop, bevægelse og afspænding.
Titel: Bækkenform i topform
Forfatter: Ea Suzanne Akasha
Forlag: Frydenlund
Bestilling: Hos din lokale boghandler eller online