Bogen "Verdens bedste kur" er skrevet af ernæringsekspert Christian Bitz og overlæge og institutleder for Institut for Human Ernæring Arne Astrup, og er deres bud på, hvordan du nemt og sikkert når et stort og varigt vægttab. Kurens principper er udarbejdet på baggrund af forskning og studier, deriblandt verdens største vægttabsforsøg og koststudie, som er udført under ledelse af Arne Astrup.
Til forskel fra mange andre kure, kan de madvarer der indgår i kuren købes i et hvilket som helst supermarked, dvs. at man ikke behøver frekventere specialforretninger og købe dyrt ind for at gennemføre kuren. Der skal heller ikke tælles kalorier, ligesom kuren hverken dikterer ”forbudte” fødevarer eller udstikker sære kostregler, som ikke forklares. Alt er meget enkelt, indlysende og lige til.
Bogen anviser et enkelt 2-trins program og tager udgangspunkt i det nordiske køkken med overskuelige madplaner og opskrifter på enkel og velsmagende hverdagsmad. Det er retter, der strutter af smag, så hele familien vil være med - uanset vægt.
Trin 1 indeholder en komplet 4-ugers madplan, som garanterer et vægttab på 1-2 kg om ugen. Trin 1 forklarer også kurens principper, mængder af mad og fakta om vægttab og kost. Når de første 4 uger er overstået, fortsætter man til trin 2. Her lærer man hvordan man integrer kostændringerne, så de bliver en permanent del af livsstilen og sikrer vægttabet.
Titel: Verdens bedste kur - Tab 8 kilo på 4 uger
Forfatter: Christian Bitz & Arne Astrup
Forlag: Politiken
Bestil online
Kategori: Slank & sund
