Titel: Vægt i balance
Forfatter: Inge Vinding
Forlag: Forlaget Klim
Vi vejer for meget. Og vi forsøger også tit at gøre noget ved det. Men for mange lykkedes det ikke. Resultatet er, at vi hopper rundt mellem et utal af slankekure, mens vægten ryger op og ned som en yoyo.
I stedet for at sende endnu en kur med medfølgende nye livsstil på markedet tager psykolog og diætist Inge Vinding i sin bog Vægt i balance, fat om nældens rod ved at klarlægge årsagerne til overvægten og det anstrengte forhold til mad og spisevaner. Vejen frem er at finde ud af, hvorfor du spiser, selv om du ikke er sulten, og at få ændret dine madvaner på en måde, der ikke er forbundet med afsavn og stive regler.
Bogen indeholder to dele. Første del giver dig indsigt i de psykologiske barrierer, der står i vejen for at ændre spisevaner, og som kan spænde lige fra dårlig vane og hyggespisning til trøstespisning og spiseforstyrrelse. Anden del giver dig de redskaber, du skal bruge, for igen at få magten over dine spisevaner og tabe dig. Baggrunden for denne del er fremgangsmåder kendt fra kognitiv adfærdsterapi og motivationsarbejde.
Inge Vindings metoder bygger på devisen alt er tilladt - med måde. De væsentligste elementer i kampen mod overvægt er psykologi, velsmag og sund fornuft.
Bogen kan bruges af alle, der vil tabe sig og leve sundere, og for hvem tanker om mad og vægt fylder meget i det daglige. Bogen henvender sig også til dem, der arbejder professionelt med overvægt. Den bygger på dokumenteret viden om sammenhængen mellem følelser, spisevaner og overvægt.
Bestil online
Kategori: Slank & sund
