Ny bog om insulinresistens
Er du træt af, og undrer du dig over, hvorfor du altid skal holde øje med din vægt, og har du svært ved at holde et vægttab, når det endelig lykkes dig at tabe dig, så kan du i Charlotte Hartvigs nye bog "Stop yoyo-vægten" muligvis finde en forklaring.
Charlotte Hartvig er klinisk diætist, har mange års erfaring indenfor kostvejledning og har bla. skrevet bestsellerbogen "Spis maven flad". I sin nye bog beskriver hun, hvordan denne type vægtproblemer ofte skyldes, at kroppen har udviklet insulinresistens. Insulinresistens kan ifølge forfatteren opstå, når kroppen gennem længere tid har fået tilført store mængder kulhydrat.
Kulhydrat i koncentrerede mængder findes jo som bekendt ikke kun i slik, sodavand og sukker, men også i hvedemelsbagværk, pasta, ris, kartoffel, morgenmadscerealier og frugtsaft.
Har din kost gennem længere tid været meget rig på kulhydrat, så kan det således medføre en svækkelse af kroppens evne til at regulere insulinbalancen - og det kan blandt andet resultere i øget sultfølelse og ubehag i kroppen i form af uro, træthed, irritation og koncentrationsbesvær.
Synes du at genkende de problemer beskrevet, så kan du med Charlotte Hartvigs bog ”Stop yoyo-vægten” blive klogere på, hvilken indvirkning kroppens insulinniveau har på din vægt, hvordan du effektivt hæmmer insulinresistens og taber dig.
Bogen indeholder endvidere mere end 60 opskrifter på super lækre, mættende og slankende retter.
Stop yoyo-vægten af Charlotte Hartvig
Bestil online
Kategori: Slank & sund
