Natalie er ung, smuk og ambitiøs - og enke efter hendes mands pludselige død. Hun har efterfølgende rejst en massiv fæstning omkring sine følelser og gjort sig utilnærmelig. Markus er klodset, beskeden, indadvendt og venlig. Han er ikke nogen lovende kandidat til rollen som helt. Alligevel begynder en usædvanlig romance at opstå mellem dette umage par, og med forfatteren David Foenkinos rammende og indsigtsfulde stil får læseren fornøjelsen af at følge med.
At de to får hinanden til sidst, er ingen hemmelighed - det er måden, der gør denne roman helt unik og charmerende. Bogens forfatter, franskmanden David Foenkinos, zoomer helt ind på Natalie og Markus, så der nærmest skabes en boble omkring dem. Vi får lov til at kigge ind i denne boble, og samtidig forstår man, at det er lidt lige meget med resten af verden. Præcis som det forholder sig i den virkelige verden, når man befinder sig i forelskelsens flygtige boble ...
Delikatesse er solgt i over 700.000 eksemplarer i Frankrig og nomineret til 10 litterære franske priser.
"Delikat, sjov, sjælden og underfundig." - Publishers Weekly
Bestil online
Kategori: Skønlitteratur
