Kategori: Kultur

Min søn er Helle Thorning

Min søn er Helle Thorning  

Radio- og tv værten Lars Daneskov er aktuel med bogen ”Min søn er Helle Thorning - og 43 andre omveje til at blive voksen”...

Fra bogen: ”Jeg synes, mine jævnaldrende går og bliver ældre og ældre … Selv mine venner er forvandlede. Engang når vi skulle ses, var det noget med at kigge forbi med en pose klirrende øl, og så finder vi bare ud af noget pizza, som det hed. Nu skal vi hver gang koordinere kalendere så langt ud i fremtiden, som var vi designere på vej mod næste års kollektion … Sådan er det åbenbart med alder. Der bliver mere af alting undtagen ungdom. Stadig er jeg bare ikke så voksen, at jeg har lyst til at være gammel.”...


Lars Daneskov - livet på den anden side af de 40
Radio- og tv værten Lars Daneskov er aktuel med bogen ”Min søn er Helle Thorning - og 43 andre omveje til at blive voksen”.

Bogen handler om at have fundet sin rette hylde, men stadig savne at danse på bordene. Om at være for gammel til at gå med hættetrøje, men for ung til havevandringer og kaffe direkte af underkoppen.

En klummesamling om at blive ældre, men ikke helt at kunne forstå det. Om tøsedrenge, møgunger, venner, kvinder, teknologiske neandertalere, bekymring, fodbold, gammel kærlighed, 40 års kriser og andet voksenværk.



7 spørgsmål til Lars Daneskov
På spørgsmålet om hvornår Lars Daneskov sidst har følt sig voksen-agtig, svarer han: "Det gør jeg efterhånden hele tiden. For eksempel når jeg står i Bonbonland og får lyst til at tørre is fra min søns ansigt med spyt på et lommetørklæde. Eller når jeg pludselig griber mig selv i at dytte, når jeg har været på besøg hos venner og skal vinke farvel. Alle de små vaner og tegn, som åbenbart ligger gemt i ethvert menneskes DNA, parat til at titte frem, når datoen på dåbsattesten begynder at tage kvælertag."

Hvornår krydser man grænsen fra ung til voksen?
"Når man når den alder, hvor folk spørger én, om man ikke vil med ud og se haven, når man besøger dem. Eller når man møder gamle klassekammerater på gaden, og ens første tanke er: ”Gud, hvor de ligner mine forældre.” Personligt har jeg kunnet bruge mine øjenbryn som målestok. Mange morgener får jeg et mindre chok foran spejlet, fordi mine øjenbryn i ly af natten ofte forvandler sig til en markise af hår, så jeg ligner en blanding af Ole Ernst og Leonid Bresjnev. Så véd man, at man er blevet voksen."

Hvad betyder det at være voksen?
"Det betyder, at man får uendelig mange breve om pensionsopsparing, og at man hver aften i nyhedsudsendelserne skal vænne sig til, at både politiske kommentatorer, ordførere, eksperter og sågar nogen, der taler om Dow Jones, alle sammen er yngre end én selv. Og så betyder det selvfølgelig, at det er let at størkne, fordi man har fået sin familie, har fået sine børn og har fået sin Weber-grill. Men heldigvis kan man jo sagtens blive voksen uden samtidig at hægte sig af livet."

Hvad er det gode ved at blive ældre?
"At jeg efterhånden har fået en ro, fordi jeg ikke er bange for at gå glip af noget. Jeg behøver ikke at have min egen side på Myspace eller Facebook, og jeg behøver ikke at reagere, hver gang Kawasaki-sko bliver moderne. Jeg véd, at når jeg det ikke denne gang, så når jeg det næste gang."

"Hvad ville du have gjort anderledes?"
Ikke meget. For et par år siden læste jeg en forfærdelig historie om ham, der var inden i Pluto i Disney World. Han var død. Han var blevet kørt ned af et stort slot i en eventyrparade, fordi han ikke kunne se ud af sin Pluto-maske. Der tænkte jeg bare: ”Er det lige sådan, man gider at forlade denne verden? Lynet inde i et Pluto-kostume.” Derfor sørger jeg altid selv for at gøre så meget som muligt, som er båret af lyst og ikke pligt. Jeg forstår ikke dem, der engang var vilde med musik, men nu kan være tilfredse med bare at høre en ny med Big Fat Snake hvert andet år. Eller dem, der engang kunne topscorerlisten i Superligaen udenad, men nu kan komme i tvivl, om AGF spiller i den bedste eller næstbedste række, fordi ”jeg har jo fået børn."

Hvad er dit bedste råd til dine børn?
"Du bør til enhver tid leve dit liv, så du kan blive kørt ned af et stort eventyrslot uden at være gået glip af noget."

Du udgav sidste år bogen ”Far på færde”, nu handler din bog om at blive ældre. Hvad bliver det næste?
"”Far på færde” og ”Min søn er Helle Thorning” er i virkeligheden i familie med hinanden. Det er bøger, hvor jeg holder mig eget liv op som en slags spejl, fordi jeg véd, at mine erfaringer og tanker selvfølgelig ligner dem, som rigtig mange andre også har. Jeg elsker at punktere og udstille mig selv og vise, at ”herregud, det er ikke noget alvorligt, det er jo bare livet”. Og den slags vil jeg gerne fortsætte med at skrive. Også næste gang."

Om forfatteren Lars Daneskov
Lars Daneskov er radio- og tv-vært, klummeskriver og forfatter til flere bøger, bl.a. sidste års bestseller Far på færde. Lars Daneskov er 44 år gammel, far til fire og gift med tv-værtinden Cecilie Frøkjær.



Bestil online

I min tid – Erindringer, af Ulla Terkelsen

Ulla Terkelsen er en sand legende i dansk journalistik. Siden 1960'erne har hun som udenrigskorrespondent rejst verden rundt og dækket alt fra krige til royale bryllupper. Hendes unikke evne til at være til stede, hvor historien udfolder sig, og til at finde det særlige og vedkommende i de…

Læs mere
Det godes kraft

Dalai Lama er bekymret over vores planets udvikling, og han bekymrer sig for hvert enkelt menneskes velbefindende. Hans vision er at styrke menneskets medfølende side. Vi skal udøve selvkontrol og emotionel hygiejne, som han kalder det – vi skal rydde op i sindet for at give plads til medfølelse.

Læs mere
Simple living

Simple Living er Nadia Plesners enestående fortælling om retten til noget så banalt som en tegning. Allerede inden udgivelse er bogen solgt til filmatisering hos Good Company Films.

Læs mere
Hundrede års kvindsomhed
Hundrede års kvindsomhed

Maria Grønlykke samler fiktive miniportrætter af 10 danske kvinder, og binder deres liv sammen med forgangne 100 års kvindeliv.

Læs mere
Eventyrlige rubiner
Eventyrlige rubiner

Ny fantastisk coffeetable book der er den oplagte julegave for fashionistas og alle andre, der brænder for juveldesign i verdensklasse ...

Læs mere
Husmødre
Husmødre

Den nye flotte bog "Husmødre - Historier fra landets største arbejdsplads" tager dig i fortællinger og fotos tilbage til husmødrenes verden som den tog sig ud fra omkring år 1900 til årtusindskiftet ...

Læs mere
Mayas dagbog
Mayas dagbog

Isabel Allende har i anledning af, at hun har modtaget den store Hans Christian Andersen Litteraturpris, netop gæstet Danmark. Og nu udkommer hendes spritny roman: Mayas dagbog ...

Læs mere
Klap i, hest
Klap i, hest

Facebook-kulturen har skabt et overskriftssamfund, hvor mennesker fremstiller sig selv i forskønnende koncentrater og reklameslogans. Her får du indrømmelser fra det perfekte liv ...

Læs mere
Hvidsten gruppen
Hvidsten gruppen

Axel Holms bog om "Hvidsten Gruppen", som første gang udkom i 1945, står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den nye udgave indeholder helt nyt materiale: Erindringer fra medfangen og modstandskvinden Pie Frandsen ...

Læs mere
Den nøgne sandhed
Den nøgne sandhed

Anna Politkovskaja som blev myrdet i 2006 er blevet et symbol på kampen for ytringsfrihed og på den kritiske journalastik. Bogen er en samling af hendes stærkeste tekster ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Klassisk vietnamesisk hverdagsmad - family style' bringer duften og smagen af Vietnam til dit bord, hvor fællesskabet er i centrum.
Shopping
^