Naturalmanakken er et enestående opslagsværk på mere end 300 sider med detaljerede beskrivelser af planterne opdelt i sæsoner og rigt illustreret med bla. Flora Danicas botaniske tegninger.
Ny guide til naturens spisekammer
Interessen for de vilde urter og naturens velsmagende overraskelser spirer. Og med god grund. Naturen er frodig og gavmild, og når du bliver fortrolig med den, med voksestederne og med de bedste plukketidspunkter, kommer du sjældent tomhændet hjem.
At tilberede et måltid, der er lavet af råvarer, du selv har fundet i den vilde natur og bragt hjem i dit køkken, er en tilfredsstillelse, og kilde til mange, nye smagsoplevelser. Med Søren Espersen og Claus Meyers Naturalmanak i hånden bliver du fortrolig med naturens spisekammer og guidet til, hvordan du får kurven fuld af lækkerier fra bær, planter og svampe i skove og på mark, til muslinger, tang og snegle i havet.
Vindere af konkurrencen
Her er de heldige vindere af lodtrækningen:
Hanne Maabjerg fra Herning, Ayisha Ahmed fra Høje Tåstrup og Annette Mikkelsen fra Vig Sj.
Kategori: Vindere
