Hej brevkasse.
Jeg skriver til dig, fordi jeg er i vildrede. For en lille måneds tid siden blev der i vores omgangskreds pludselig snakket om, at en af vores mandlige bekendte var mistænkt for at have forgrebet sig på en ung pige. Manden og hans kone har været vores bekendte gennem mange år, vi har børn på samme skole og er medlemmer af samme idrætsforening. Vi har aldrig haft en tæt kontakt til parret og ser dem ikke privat, men altid hilst og småsludret, når vi tilfældigt har mødt dem.
Historierne om manden, har vi fra vores nære venner, som er naboer til parret, og som kender nogen, som kender pigens forældre. Det hedder sig, at pigens forældre overvejer, at melde manden til politiet, hvilket undrer os ikke er sket endnu. For hvorfor har forældrene ikke meldt manden, hvis han virkelig har forgrebet sig på deres barn?
I weekenden, da jeg var på indkøb, så jeg konen. Hun så trist ud og kiggede væk, og der er ingen tvivl om, at hun må være klar over, at der bliver snakket.
Efter at have set hende, fik jeg det pludselig rigtig dårligt og er helt i vildrede. Da jeg først blev præsenteret for historien, var jeg selvfølgelig forarget og oprørt, men nu er der gået en måned og manden er, så vidt jeg ved, ikke meldt til politiet. I stedet er historien ligesom bare gået i glemmebogen. Der er ingen der rigtig taler om det længere, men konen var med alt tydelighed, stadig mærket af et eller andet.
Når jeg skriver til dig, er det i håbet om, at du har en ide til, hvordan man takler sådan en situation. Skal jeg bare blande mig udenom og lade som ingenting?
Anonym
_______________________________
Kære Anonyme,
Tak for dit brev, hvor du spørger, hvordan du bør takle en historie, du har hørt om din bekendte.
Som udgangspunkt er det jo klogest, slet ikke at lytte til sladder, men det er nok lettere sagt end gjort. De fleste af os lægger fra tid til anden gerne ører til en god sladderhistorie, måske mest fordi den slags historier giver lidt tiltrængt dramatik i hverdagen.
Om sladderens natur
Der sladres om mangt og meget, men de historier, som egner sig bedst som sladder, er historier som forarger: oplagt er f.eks. historier om mennesker, hvis handlinger de fleste af os kan være enige om at fordømme. Sladderen får ofte konsekvenser for den der sladres om, men rammer også vedkommenes nærmeste, f.eks. når der lægges afstand til vedkommendes familie.
Sladderhistorier har det med at sprede sig som ringe i vandet. En sladderhistorie kan f.eks. være en, man har hørt fra nogen, der kender nogen, der bor i nærheden af den person, historien handler om.
Dette er også tilfældet i den historie, som er nået dig, om manden, som I kender gennem skole og fritid, men som ikke er del af jeres nære vennegruppe. Manden skulle angiveligt have forgrebet sig på en ung pige, man sagen er ikke blevet anmeldt, og er nu ved at gå i sig selv igen.
At historien er ved at gå i sig selv, kan have flere årsager, og det er ikke utænkeligt, at det netop drejer sig om, at ”en lille fjer, er blevet til 5 høns”, som H.C. Andersens skrev i et eventyr. At historien er gået i sig selv kan også skyldes, at den sag, der måske har været, alligevel ikke var en ”sag”. Måske er der dukket nye oplysninger op, måske har den unge pige, af ukendte årsager, trukket sin beskyldning tilbage ...
Og det er jo problemet med sladder, at den bygger på løse rygter og fri fantasi, frem for fakta. En sladderhistorie udspringer ikke sjældent af uvidenhed, misforståelser og løgne. Sladder kan også være en historie, som nogen har sat i gang, fordi de har et mellemværende, med den der sladres om. Sladder kan være hævn for noget der tidligere er sket, eller kan opstå med det, mere eller mindre tilsigtet mål, at skabe splid og dramatik, f.eks. ved at gøre en mindre hændelse til en dramatisk og skadende sandhed.
Sladderens konsekvenser
Sladder kan være ekstremt ødelæggende og svær at ryste af sig, ikke mindst når den rammer en hel familie. I det tilfælde du beskriver, bygger den historie du har hørt på sladder og rygter, og jeg mener derfor, at du ikke bør foretage dig noget. Det er ikke op til dig, at dømme andre - og slet ikke på baggrund af en sladderhistorie.
Under alle omstændigheder, er det vigtigt at huske, at familie, venner og pårørende til den "mistænkte", alle er uskyldige i denne sag – også selvom det skulle vise sig, at manden virkelig havde forgrebet sig på en ung pige. Konen i forholdet er naturligvis dybt påvirket af sladderen, og det må være meget ubehagelig for hende at møde folk hun kender, og som hun ved, kender historien. Mit råd er, at du viser storsind overfor hende, hils venligt på hende, lad som ingen ting, og vis hende, at du ikke lytter til sladder. Hvis hun selv kommer ind på, hvor svært det er at være hende lige nu, så vis, at du har forståelse for, at det er svært, men at du ikke forholder dig til noget, du kun har hørt som sladder. Skulle det vise sig at manden bliver dømt, er det også vigtigt ikke at fordømme konen eller børnene. De har brug for al accept og medfølelse, og skal ikke straffes, selv om far skulle have gjort noget forkert.
Jeg håber at mit svar er fyldestgørende nok til, at du – uanset hvad der er op og ned på sladderhistorierne - kan handle både med hjerte og storsind overfor en kvinde, der er så hårdt ramt.