Girltalk.dk

Girltalk.dk 

Nyt projekt skal hjælpe unge voldsudsatte piger ...

Hver 10. pige i alderen 16-24 år er udsat for vold i deres kæresteforhold. Men kun et fåtal får hjælp og der er for lidt viden på området. Den humanitære organisation Danner og ungeportalen GirlTalk.dk har nu igangsat et forskningsprojekt, der skal skabe ny viden om kærestevold baseret på de unge pigers egne oplevelser.
”Vi har 30 års erfaring med rådgivning af og hjælp til kvinder og børn, der har levet med vold i nære relationer. Men vi har ikke en særlig viden om de helt unge pigers oplevelser og forståelse af voldelige kæresteforhold. Derfor har vi allieret os med ungeportalen GirlTalk.dk, som om nogen kender de unge pigers livsverden,” siger Vibe Klarup Voetmann, direktør for Danner.

Udsættes for vold af deres kærester
Formålet med projektet er at skabe større viden om, hvordan unge piger opfatter kærestevolden, og undersøge hvilken hjælp, pigerne finder mest gavnlig. Denne viden vil Danner og GirlTalk.dk bruge til at udarbejde materiale til professionelle og frivillige rådgivere, så de kan hjælpe de unge piger bedst muligt.
”På GirlTalk.dk bliver vi kontaktet af mange piger, der udsættes for vold af deres kæreste. Det er bekymrende, og derfor har vi indledt dette samarbejde med Danner, som har specifik viden om vold,” siger Anna Lynge, daglig leder af GirlTalk.dk, der bl.a. har hjulpet med at formidle kontakt til de voldsudsatte piger.
Lektor i socialpsykologi ved Aalborg Universitet, Inger Glavind Bo, er forsker på projektet, og skal blandt andet interviewe en række fagfolk og unge voldsudsatte piger.
”Det er væsentligt at høre de unge pigers egne fortællinger, så vi kan få et bredt billede af, hvem pigerne er, og hvordan de helst vil rådgives. Mange af disse piger betragter ikke deres forhold som voldeligt og afdramatiserer volden. Jeg vil blandt andet undersøge, hvad der ligger bag disse mekanismer, ikke mindst så der kan sættes ind, inden volden udvikler sig,” siger hun.

Fysisk og psykisk vold mod de unge piger
GirlTalk.dk har forud for projektet afsluttet en mindre undersøgelse blandt portalens brugere, der viser, at 40 pct. af pigerne har oplevet at blive bl.a. slået, ydmyget, truet og/eller isoleret af deres kærester. Dermed har de oplevet både fysisk og psykisk vold. Halvdelen af disse piger har selvmordstanker, 68 pct. har lyst til at skade sig selv og 77 pct. oplever tristhed. 58 pct. af de voldsudsatte piger har dyrket sex med kæresten mod deres vilje.
76 pct. af de voldsudsatte piger i GirlTalk.dk’s undersøgelse har ikke søgt hjælp. Primært fordi de ikke tror, det vil hjælpe dem. Dette tal stemmer overens med en rapport om unge og kærestevold i Danmark fra 2008 lavet af SIF, Statens Institut for Folkesundhed. Her svarer næsten 77 pct. af de adspurgte, voldsudsatte unge, at de ikke søger hjælp. Undersøgelsen viser, at de unge piger bagatelliserer volden eller ønsker at beskytte partneren.
Forskningsprojektet støttes af Bikubenfonden. Ligestillingsminister Lykke Friis har desuden støttet projektet med en donation på 50.000 kr., som hun har modtaget af FrederiksbergFonden. Projektet ventes færdigt i begyndelsen af 2012.

Læs mere på ...:

Han gør det forbi igen og igen
Sjæl & psyke
Han gør det forbi igen og igen 

Fra brevkassen: Han er charmerende og omsorgsfuld, og hun synes deres forhold er godt. Alligevel har han flere gange, og uden forklaring, gjort det forbi ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Hun er gift og har børn - men er forelsket i en anden 

Fra brevkassen: Hun er 42 og har to store børn med sin mand gennem 20 år. Nu har hun mødt en yngre mand og oplever en samhørighed med ham, hun ikke har oplevet før. Nu overvejer hun, om hun skal følge sit hjerte og forlade mand og børn …

Læs mere
Sjæl & psyke
Ingen lyst til socialt samvær 

Fra brevkassen: Hun undrer sig og er frustreret over, at hun de seneste år ikke har haft lyst eller overskud til at omgås andre mennesker og deltage i sociale sammenhænge …

Læs mere
Hjælp med at bryde tavshed, tvivl og tabu
Sjæl & psyke
Hjælp med at bryde tavshed, tvivl og tabu 

Unge skal opfordres og støttes i at tale om psykiske problemer ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Savner nærvær  

Fra brevkassen: Hun savner nærvær og lidenskab i sit ægteskab gennem 35 år ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Sidespring 

Fra brevkassen: Hun er i tvivl om hun skal fortælle sin mand, om hendes sidespring under en julefrokost ...

Læs mere
Ødelæggende temperament
Sjæl & psyke
Ødelæggende temperament 

Fra brevkassen: En læser skriver om, hvor træt og flov hun er over sine temperamentsfulde udbrud ...

Læs mere
Kan du tale med din kollega om psykisk sygdom?
Sjæl & psyke
Kan du tale med din kollega om psykisk sygdom?  

Vi er blevet bedre til at tale om psykiske sygdomme med vores kolleger, men når nogle forsat vælger at holde deres sygdom hemmelig, skyldes det stadig frygten for, at det vil påvirke kollegernes syn på ens faglige kompetencer.

Læs mere
Sjæl & psyke
Lyst til en anden efter 18 års ægteskab 

Fra brevkassen: Hun er 44, gift gennem 18 år og har to børn. Nu har hun mødt en mand, som fuldstændig har slået benene væk under hende, og som tilfredsstiller hende, som hun aldrig har følt sig tilfredsstillet.

Læs mere
Sjæl & psyke
Hvordan kommer man videre efter utroskab? 

Fra brevkassen: Han siger, at hans sidespring er hans livs største fejltagelse, men hun synes det er svært at genfinde tilliden ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^