Med Lumina udforskes en ny definition af luksus, som former både humør og udseende gennem teksturer, farver og tekstiler...
Lumina - lyst, let og luksuriøst
Trenden afspejler sæsonens lys og flere af sommerkollektionernes strejf af minimalisme:
"Det er minimalt, men ikke ligesom i 90´erne. Det er blødere, mere realistisk, næsten overnaturligt og elementært, der udstråler en sarthed og tilbageholdenhed”, forklarer Eugene Souleiman, her eksemplificeret på DKNY modellen til højre, hvor en lav hestehale i nakken er foldet over sig selv i en skæv knude.
Glat og glansfuldt med skildning
Stilen er det ungdommelige og sporty, og Eugene præsenterer f.eks. frisurer med hestehaler snoet i samuraiknuder og med enderne fri, som vifter. Frisurer der rummer både det lette, enkle og svævende, i konstrueret form.
For Donna Karan er Eugenes bud et opsat look med sideskilning og små strejf af løse hår, der giver frisuren lys og lethed. For Stella McCartney er den grafiske midterskilning en kontrast til det frithængende og let-strukturerede hår. Hos Dolce & Gabbana gav brudetemaet Eugene den perfekte mulighed for af præsentere et blødt og uskyldigt look med løst hår.
Hos Narciso Rodriguez har denne sæsons kollektion et strengt og grafisk element, som Eugene beskriver som ny luksus med let minimalisme:
”Det følels mere sensuelt, i det der er overflod, glans og kurver. Men formen er samtidig kontrolleret”, forklarer Eugene, om det blanke, glatte look, hvor en buet skilning fremhæver hoveds form.
Det ultimative lyse
Lumina domineres af de ultimative lyse farver: hvid og sølv, som i denne sæson ses i kollektionerne fra Donna Karen, Dolce & Gabbana, Fendi, Stella McCartney, Givenchy, Ysl og hyldet i spøgelsesagtige lag af tyl, hos John Galliano.
Metalliske og skinnende regnbuefarver tilføjede endnu en glød, hos Rochas i glat satin, hos McQueen i gylden udsmykning, hos Balenciaga i en blød og rund finish, og hos Louis Vuitton gennem orientalsk rigdom. Men Lumina rummer også blide og romantiske elementer som ses hos Nina Ricci, Narciso Rodriguez og Donna Karan, med let og flagrende materialer, let stylet hår og smuk make-up.