Kategori: Rejser

Her er det billigst og dyrest at holde ferie

Her er det billigst og dyrest at holde ferie 

Hvor får man den billigste kop kaffe, hvor er det dyrest at leje sin liggestol og hvor meget må man af med, hvis børnene skal have et strandsæt med spand og skovl? ...

Hvor får man den billigste kop kaffe, hvor er det dyrest at leje sin liggestol og hvor meget må man af med, hvis børnene skal have et strandsæt med spand og skovl? Rejsebureauet Falk Lauritsen Rejser har sammenlignet priserne på 16 populære feriemål. Bureauet har bedt deres udsendte medarbejdere om at sammenligne priserne på syv almindelige ferieomkostninger rundt om på 16 forskellige feriemål i Europa og Nordafrika.

Bulgarien og Tunesien billigst
Og tendensen er klar. På langt de fleste punkter får man mest for feriepengene i Bulgarien og Tunesien, mens det er nødvendigt at skrue en anelse mere op for feriebudgettet, hvis man holder ferie i Tyrkiet eller på populære ferieøer som Rhodos, Santorini og Mallorca.
Et almindeligt strandsæt til børnene med spand og skovl koster ca. 19 kr. i Sunny Beach og 24 kr. i Tunesien, mens man på Santorini må slippe, hvad der svarer til 73 kr.

Her koster øl og kaffe mindst
Også når det gælder priserne på øl og kaffe, ligger Bulgarien og Tunesien helt i bund.
Får man lyst til en fadøl på en strandbar, koster det i omegnen af 8 kr. i Sozopol eller 11 kr. i Sunny Beach, mens man i Tunesien slipper med 16 kr. Dyrest er det i følge Falk Lauritsen Rejsers undersøgelse at slukke tørsten på Rhodos, hvor en stor fadøl koster ca. 37 kr.
Nogenlunde samme billede tegner sig, når det gælder prisen på kaffe. En kop kaffe på en fortovscafé koster helt ned til 1 kr. i Tunesien, 6 kr. i Sozopol og 8 kr. i den tyrkiske ferieby Alanya. Anderledes bekostelig er kaffen på Rhodos, hvor den på fortovscafeer kan koste omkring 26 kr. Der kan også være betydelig forskel på priserne inden for samme område - f.eks. på Mallorca, hvor man skal regne med at betale 15 kr. for kaffen i Alcudia, men kun 9 kr. i Palma Nova.

Stor forskel på husets vin og pizza
De græske ferieøer ligger på de fleste parametre i mellemprislejet, men når det gælder vin, er det her man får den bedste pris. En flaske husets vin på lokal restaurant koster således ca. 52 kr. i Perissa på Santorini og 56 kr. på Kos, mens det til sammenligning koster omkring 134 kr. på Mallorca og Rhodos og i snit 100 kr. i de tyrkiske feriebyer.

Mallorca er også dyrest, når det gælder pizza. En Margarita kan her sættes til livs for 67 kr., mens man i Sunny Beach i Bulgarien kun skal betale en tredjedel af dette beløb, nemlig ca. 23 kr. viser tallene.

Dobbelt op på leje af liggestol og bil
Der er også forskel på, hvor meget det koster at leje de mest nødvendige ting på ferien. Leje af en liggestol på stranden koster i snit 16 kr. pr. dag i Tunesien og tyrkiske Alanya. I den modsatte ende af prisbarometeret koster liggestolene på Santorini 52 kr. og gennemsnitlig 48 kr. på Kreta.
Får man lyst til at udforske ferieområdet i udlejningsbil er der ligeledes stor forskel på, hvor mange penge man skal sætte af. Leje af en kategori A bil er billigst i Tunesien – her koster det 726 kr. for tre dage eller 1.618 for en uge og i Bulgarien, hvor prisen er 805 kr. for tre dage eller 1.565 kr. for en uge. Dyrest er det i følge undersøgelsen på Mallorca. Her koster 3 dages billeje 1.455 kr., mens en uge på fire hjul løber op i 2.900 kr.
“Prisniveauet er generelt lavere i landene uden for EU end i landene inden for EU, hvilket ikke er overraskende”, konkluderer Søren Falk Lauritsen i en kommentar til prisundersøgelsen.

Undersøgelsen er foretaget af Falk Lauritsen Rejser på udvalgte rejsemål i højsæsonen/juli 2010. Valutakursen er blevet omregnet via valutakurser.dk


Rejser
Nordens Ark i Bohuslän 

I Bohuslän i Vestsverige ligger et yderst populært udflugtsmål for alle dyreelskere. 'Nordens Ark' er ikke 'bare' en zoo, hvor der vises eksotiske dyrearter frem, her arbejdes der også på at sikre eksistensen for udrydningstruede dyrearter. Over et halvt hundrede fascinerende arter af dyr, som om…

Læs mere
Rejser
Smålands vilde Vesten  

I enhver frisk dreng og pige lever drømmen om cowboys og indianere, og drømmen kan blive til noget nær virkelighed ved et besøg i smålandske High Chaparral, der er så tæt på virkelighedens Wild West, som noget synes at kunne være uden for Guds eget land.

Læs mere
Rejser
Astrid Lindgrens Värld i Vimmerby 2022 

Vidste du, at Astrid Lindgren udgav sin første bog om Pippi Langstrømpe allerede i 1945? Det dristige, humørfyldte og elskede barn fylder dermed 78 år i år, og det kan man jo vælge at fejre med et besøg i Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby i Smäland.

Læs mere
Haven & altanen
Besøg Sydsveriges haver 

Skåne i Sydsverige er rig på skønne haver, eller 'trädgårdar' som det hedder på svensk, og gennem hele sommeren og frem til efteråret åbner de fine haver til ekstraordinære have- og parkoplevelser.

Læs mere
Sommer
Skal du også holde sommerferie i Danmark? 

Danmark er dejlig om sommeren. Og det faktum lader ikke til at være gået danskernes næse forbi. Op mod halvdelen af os holder en eller flere ferier i Danmark i løbet af året, og i sommerferien gerne i områder tæt på strand og natur, på en campingplads, i et feriehus eller hos familie og venner. Når…

Læs mere
Rejser
De bedste rejsemål for foodies 

For rigtig mange rejsende er den lokale mad en stor og vigtig del af rejseoplevelsen. Ikke mindst den yngre generation synes at sætte lighedstegn mellem gode rejseoplevelser og mad. Ifølge en ny undersøgelse vælger næsten to tredjedele af de unge 'foodies' deres feriedestination ud fra hvilke…

Læs mere
Rejser
Oplev midnatssolen 

Den nordiske sommerferiesæson begynder til sankthans i juni, og her samles folk i hele Norden for at fejre solhverv. Mange nordiske traditioner er forbundet med Johannes Døberens fødselsdag og med mere verdslige markeringer som sankthansbål og majstang på linje med sæsonens lokale fristelser til…

Læs mere
Rejser
Pas på biller i bagagen  

Det kan være fristende at tage eksotiske planter med hjem fra ferien, men det kan både være skadeligt for naturen og forbudt at bringe planterne til Danmark. For selvom det i mange tilfælde kan være fuldt lovligt, og selvom planten ser sund og rask ud, kan det få store konsekvenser både for dansk…

Læs mere
Rejser
Et lækkert, lille spaophold 

Et lille ophold på et førsteklasses kurbad kan være lige, hvad man trænger til i efteråret. Et par dage i smukke, fredfyldte omgivelser, hvor man nænsomt plejes og forkæles med skøn mad, massage og varme bade.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Krebsegilde - en traditionsrig sensommerfest i Sverige 

Når sommeren går på held, venter der en herlig oplevelse i Sverige. For det er nu man kan opleve en af svenskernes mest markante traditioner: Krebsegildet eller 'kräftskiva', som det hedder på svensk. Krebsegildet er en traditionsrig sensommerfest i Sverige, hvor familier og venner samles om bordet…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^