Verden forandres hele tiden, og det samme gør vores rejsevaner. Vejr, sygdomme, økonomisk krise og sikkerhed er de fire nøgleord, som i stigende grad styrer vores rejser.
"Internettet giver os et smidigt værktøj til at holde øje med verdens urocentre, så vi kan undgå dem i vores rejser. For selvom rejsende er mere bevidste om livet uden for barer og badestrande, er det klart, at vi kun vil rejse til steder så langt væk som muligt fra områder med krig og smitsomme sygdomme.", siger Country Manager Danmark Yannis Panagopoulos fra feriewebstedet Zoover. "I løbet af de næste 5-10 år vil dette blive endnu mere udtalt, og det er ikke sikkert, at de traditionelle rejsemål kan klare sig i konkurrencen. Selv vejret eller truslen om ekstremt vejr kommer til at spille en større rolle for vores valg af rejsemål."
Bestilling online
Rejsende bestiller i stigende grad deres rejser over internettet, blandt andet fordi man her kan få et særligt overblik over udvalg og tilbud.
"Denne form for booking er vokset eksponentielt. Om et par år kan man måske overhovedet ikke gå ind til et rejsebureau.", vurderer Yannis Panagopoulos. "Flyselskaberne fungerer selv som rejsebureauer og har ofte aftaler med forskellige hoteller."
Kulturrejser i vækst
Om tidens rejsetrends siger Yannis Panagopoulos, at det er de store rejseeventyr der trækker. Samtidig er de rejsende i dag mere opmæksomme miljøet og efterlyser f.eks. økologiske hoteller for at sikre sig at deres ferie belaster naturen mindst muligt.
Østeuropa er ved at genindtage sin tidligere plads som ferieparadis. F.eks. Kroatien på vej til at blive et af de virkelig markante rejsemål, selvom det knap nok var kendt af turister for få år siden.
Inspiration til rejsen findes på nettet
De sociale netværk, som i dag findes på internet, gør det muligt at dele information om rejsemål i et hidtil uset omfang. Vennerne ser de feriebilleder, du lægger på nettet, de skriver med deres venner og så spreder det sig som en løbeild. Det her er langt stærkere end nogen som helst form for annoncering, fordi kilden er personlig og anses for pålidelig.
Twitter kan give øjebliksbilleder fra dit rejsemål. Hvor varm er svømmepølen lige nu? Hvordan er vejret. Hvad koster drinks? Det er svar, du aldrig vil kunne få fra et rejsebureau.
Man kan se film og med Google Maps kan man selv tjekke, hvor langt der faktisk er til stranden og få et godt indtryk af, hvordan omgivelserne ser ud.
Det bliver lettere og lettere at rejse, og rejsende kan tillade sig at have større forventninger. Man får oven i købet flere valgmuligheder, hvis man er bedre forberedt inden rejsen.
Links:
•<link https: twitter.com _blank> Twitter
•<link https: maps.google.dk _blank> Google Maps
•<link https: www.facebook.dk _blank> Facebook
•<link https: www.zoover.dk _blank> Zoover