Finanskrisen har skærpet danskernes fokus på ferielande, hvor de finder kvalitet til en fornuftig pris. Med bare fem timers flyvning og solgaranti hele året, er Egypten et af de lande, der trodser den globale økonomiske recession og oplever fremgang i antallet af feriegæster fra Danmark.
I 2008 rejste 84.744 på en pakke-ferie i Egypten. Det er 37 procent flere end i 2007. Og tendensen fortsætter her i 2009, hvor man oplever en stigning på procent i forhold til året før.
Den store stigning på årsplan skyldes dog især, at Egypten har udviklet sig til at være en helårs-destination, hvor landet tidligere primært var en vinter-destination.
Afslapning eller oplevelser
Der er især to kategorier af turister, som vælger at holde ferie i Egypten. Der er dem, som har lyst til at komme væk fra krise og kulde og ned til afslapning med sol, sand og hav og gode hoteller og service. Og der er dem, som ønsker at være aktive og opleve eventyret, mens de er på ferie.
"På vores destinationer langs Det Røde Hav har vi solskin året rundt og klart badevand og koralrev. Det gør Det Røde Hav til et perfekt sted at slappe af bade og dykke", siger Nahed el Sobky fra Det Egyptiske Turistkontor.
Samtidig prioriterer Det Egyptiske Turistkontor også de feriegæster, der søger eventyr, sport, natur, wellness og oplevelser.
"Mange mennesker søger oplevelsen, og er parat til at rejse langt for at få den. Vores strategi er at de enkelte turistattraktioner skal være behagelige og skabe totaloplevelser, der går i hjertet på vores gæster. Vi vil ikke bare være sælgere. Vi vil være historiefortællere", siger Nahed el Sobky.
Derfor oplever Egypten også en stigning i antallet af gæster, der ønsker individuelt tilpassede ferierejser med selvvalgte ud- og hjemrejsedage og et ferieprogram, der er skræddersyet efter personlige ønsker.
"Individuelt tilpassede ferierejser i Egypten behøver ikke at være dyrere end de traditionelle charterrejser", siger Nahed el Sobky.
Grøn turisme
Samtidig er Egypten i stigende omfang i gang med at udvikle bæredygtige turisme.
"Turismen er en betydningsfuld sektor i det egyptiske samfund. Vi er ikke tvivl om, at vi skal tage vores del af ansvaret og udvikle grønne og bæredygtige ferietilbud. Derfor er vi i gang med at udvikle Egypten til at være en bæredygtig turistdestination. Et konkret mål er at skabe et økologisk mærke for hoteller og feriekomplekser på destinationer overalt i Egypten", fortæller Nahed el Sobky.
Skræddersyet, Nilkrydstogt, dykkerrejser, wellnessophold, kulturoplevelser og rundrejser til blandt andet Sharm el Sheikh, Luxor, Aswan, Cairo arrangeres af Atlantis Rejser 7022 4840, Tiffany Tours ApS 5856 2600 og Indigo Rejser 7023 0733.
Kategori: Rejser
