Tro, håb og kærlighed...  

...er når jeg ser det bedste i dig, når jeg hver morgen spørger mig selv: Hvad kan jeg gøre for dig i dag for vise dig min kærlighed? Eller endnu bedre - Jeg kan spørge DIG om hvad DU ønsker jeg gør, for at vise min kærlighed. For i et parforhold er det jo sådan, at jeg bærer 50 % af ansvaret for, at min kærlighed til dig stiger og ikke dør ud.

Kærlighed bliver der altid mere af, når det gives væk.….og derfor er det ren egoisme når jeg spørger mig selv og dig hvad jeg kan gøre, for det er mit ønske at vores sammenhold varer ved og derfor vil jeg yde min del for at det skal lykkes.

Og det er jo kærlighedens væsen, at det nogen dage er mig der bærer os og andre dage dig der bærer os, men at jeg altid er bevist om at ansvaret for MIN lykke ligger på min tungespids og at jeg selv, med ord og handling må sørge for at tage det ansvar.

Hvor jeg før brugte mange negative kræfter på tanker som ”Hvad er der galt med mig? Hvad er der galt med os? Hvad er der galt med verden?”, så vil jeg i stedet fokusere på mit egoistiske ønske… og det jeg ønsker mest for mig - det er jo dig (!).
Nu vil jeg, helt bevist, fokusere på at være der for dig og sige til dig: I dag og de næste dage - en hel måned frem, vil jeg hver morgen spørge dig min søde: Hvad ville føles som kærlighed, at jeg gjorde for dig i dag?


---------------------------------------------------

Alt hvad du giver, får du tifold igen.

Ovenstående metode er god til, bevist og målrettet, at arbejde på at få en egen tilfredsstillelse i parforholdet. Og så er der faktisk helt gratis sidegevinster ved denne metode.
For når du spørger din partner er han/hun nød til at tage stilling til hvad kærlighed egentlig er for en størrelse for ham/hende?
Hvad indeholder en sådan?
Hvordan vises den?
Hvordan mærker din partner egentlig til hverdag at han/hun er elsket?

Så din partner er nødt til at gennemgå en bevidsthedskarrusel - og du? Ja, du lærer måske forbløffende nyt om hvad din partner rent faktisk anser for at være dine gaver til ham eller hende, for vi skal ikke glemme , at man oftest giver det væk man helst vil give og tror (ofte fejlagtigt) at det er det din partner helst vil have, i stedet for at give dig hvad din partner i virkeligheden har behov for!