Kategori: Parforhold

Parterapeuten: Parforholdet er som en muskel, der skal trænes 

Vi drømmer om at finde kærligheden, men når vi så endelig finder den, glemmer vi alt for ofte, at den gode og ægte kærlighedsrelation skal holdes ved lige, mener parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 5 gode råd til mere kærlighed.

Hvor blev nysgerrigheden af?

Træner man sig op til et marathon, kommer man i rigtig god fysisk form – men stopper man sin træning efter løbet, forsvinder en stor del af den vundne muskelmasse og fysik hurtigt igen. Musklerne i kroppen vedligeholder ikke sig selv, og på præcis den samme måde forholder det sig med et parforhold, forklarer parterapeut og forfatterinde til bogen 'Kærlighed med vilje', Christiane Meulengracht:

"Det giver god mening at se parforholdet som en muskel, der skal trænes og vedligeholdes, for desværre ser jeg rigtig mange par, som har glemt dette, når det bliver ’hverdag’ i parforholdet. Mange føler, at de er gledet fra hinanden, men i virkeligheden er de blevet bevidstløse, fordi de ikke længere er nysgerrige på hinanden, og fordi de ikke aktivt vælger kærligheden til hver dag – præcis som de gjorde, da de var nyforelskede," siger Christiane Meulengracht og fortsætter:

”Det er faktisk ret paradoksalt at drømme om, jage og finde kærligheden for derefter at lade den sive ud, fordi man glemmer at pleje parforholdet.”

Nærvær eller fravær

Ifølge Christiane Meulengracht er der i høj grad brug for en større bevidsthed om, at vejen til det gode, intime og varige parforhold handler om alt dét, vi hver gør, siger og viser hinanden i hverdagen:

"Det er vigtigt at minde sig selv om, at det vi gør og de valg, vi træffer – hver eneste dag – enten bringer os tættere på eller længere væk fra vores partner. Husker vi dette, bliver det nemlig også tydeligt, at vi selv er ansvarlige for at sikre, at vi får det varige, intime og kærlige parforhold, vi inderst inde drømmer om," siger Christiane Meulengracht og uddyber:

"At pleje parforholdet handler ikke blot om, at vi tager en kærestetur til Paris en gang om året – men derimod i langt højere grad om den måde, vi er sammen som par i hverdagen."

5 råd til mere kærlighed

Nedenfor har Christiane Meulengracht samlet 5 gode råd, som kan hjælpe dig og din partner med at skabe sunde parforholdsvaner, vælge kærligheden til og komme tættere på hinanden i hverdagen:

  1. Det måske vigtigste skridt for dig, som ønsker et kærligt, intimt og varigt parforhold, er at skrue op for nysgerrigheden. Med åbne spørgsmål såsom ’hvad synes du?’ og ’hvad er din holdning til dette?’ viser du din partner, at du er oprigtigt interesseret i dét, han eller hun tænker, føler og mener. Heri ligger samtidig en accept af, at din partner ikke nødvendigvis er det samme menneske, som ham eller hende, du forelskede dig i – vi udvikler os nemlig hele tiden. I starten virker det måske akavet med daglige nysgerrige spørgsmål, men tag det som et tegn på, at du måske ikke har været helt god nok til det hidtil.
  2. Kys hinanden og hold i hånd – hver dag! Fysisk berøring aktiverer nemlig hormonstoffer i kroppen, der får os til at føle os forbundet. Har du og din partner glemt at kysse hinanden, så hjælp den gode vane på vej med en seddel på badeværelsesspejlet eller køleskabet, der minder jer om det.
  3. Find 10 minutter til dagligt at ’tjekke ind’ hos hinanden, hvor du og din partner giver hinanden udelt opmærksomhed og holder alle ydre forstyrrelser ude. Hav god øjenkontakt og lyt efter. Lav eventuelt en øvelse, hvor I giver hinanden fem minutter til at fortælle om det, som rører sig hos jer hver især – og se det som en mulighed for at lytte og lære nyt om hinanden – hver dag.
  4. Husk at sige ’tak’ for det, du sætter pris på ved din partner – og fortæl hvorfor. Det handler både om de store ting, men også om de små ting i hverdagen.
  5. Tænk altid over hvilken energi, du ønsker at bringe ind i dit parforhold, når du træder ind ad døren efter en travl arbejdsdag. Hvis du vil det bedste for dit parforhold, så pas på med at ’smitte’ din partner med dine arbejdsfrustrationer og det, du endnu ikke har nået – men mød i stedet din partner med kys og udelt opmærksomhed.
Forhold ødelagt af mistro og jalousi
Humør, energi, sjæl og psyke
Forhold ødelagt af mistro og jalousi 

Fra brevkassen: For to år siden ødelagde hans jalousi deres forhold. De har savnet hinanden, og har nu været sammen igen, men han er stadig fuld af mistro.

Læs mere
Mand i midtvejskrise
Parforhold
Mand i midtvejskrise 

Fra brevkassen: Han er 55, har et godt job og styr på familie, hus og økonomi, men han er trist og irriteret, og hun er bekymret for om han har en depression.

Læs mere
Parforhold
Valget mellem to mænd 

Fra brevkassen: Hun søger psykologens råd til, hvordan hun træffer valget mellem den mand, hun har haft et forhold til gennem tre år - og den mand, hun er stormende forelsket i.

Læs mere
Han siger hun mangler dybde
Parforhold
Han siger hun mangler dybde 

Han har forladt hende med en kommentar om, at hun ganske vist er både sød, sjov og flot, men at hun ikke har dybde nok.

Læs mere
Parforhold
Kærlighed - men ingen lyst 

En læser skriver, at hun ingen seksuel lyst har til den mand, hun elsker, og at hun har dårlig samvittighed over at lade som om, hun har …

Læs mere
Hvorfor trækker han tiden ud?
Parforhold
Hvorfor trækker han tiden ud? 

Fra brevkassen: Når de nu er så voldsomt forelsket, hvorfor har han så brug for tre måneder til at overveje om han vil forlade kone og børn?, spørger en frustreret læser.

Læs mere
Parforhold
For lidt sex 

Fra brevkassen: Hun har et større behov end han har, og hun finder det ydmygende, at skulle tigge og bede ham om at have sex.

Læs mere
Elsk ham igen
Parforhold
Elsk ham igen 

Til de kvinder der tænker på at gå, men allerhelst vil blive i deres parforhold, har samlivseksperten Ingrid Ann Watson skrevet bogen "Elsk ham igen"...

Læs mere
Få mere lyst
Parforhold
Få mere lyst 

Vi må alle forholde os til vores personlige oplevelse af lyst og lykke, og stille os selv spørgsmålene: Hvad er lyst for mig? Og hvad gør mig egentlig rigtig glad?, skriver sexolog Jesper Bay-Hansen ...

Læs mere
Mistet lysten til sex
Parforhold
Mistet lysten til sex 

Hvad gør man, når man har mistet lysten til seksuelt samvær med den mand, man elsker?

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^