Kategori: Parforhold

Kærlighed - men ingen lyst 

En læser skriver, at hun ingen seksuel lyst har til den mand, hun elsker, og at hun har dårlig samvittighed over at lade som om, hun har …

Min mand og jeg har været sammen i 2 år og har 4 sammenbragte børn. Vi har et godt forhold, et varmt venskab og elsker hinanden. Vores eneste problem er, at han har mere lyst til seksuel samvær end jeg. Jeg har ganske enkelt ikke lyst - overhoved!
Da vi mødte hinanden havde jeg helt klart lyst til ham, men siden er lysten fuldstændig forsvundet. Jeg føler mig presset, bliver afsindig irriteret og føler kun endnu mindre lyst, når han lægger op til noget.
Den dårlige samvittighed fylder meget, selvom jeg i hverdagen forsøger at ignorere den. Jeg tænker også på, at den væsentligste årsag til at han gjorde sit tidligere forhold forbi, var pga. manglende sex. Af samme grund har jeg virkelig svært ved at indrømme over for ham, at jeg fuldstændig har mistet lysten.
En gang om ugen lader jeg som om at jeg har lyst og giver ham, hvad han vil have. Men det er voldsomt grænseoverskridende og jeg har det dårligt med at ligge der og lade som om at jeg synes det er pragtfuldt. Det er ikke sådan, at jeg har lyst til andre mænd - jeg har bare slet ikke lyst!
Skal jeg bare se i øjnene, at det ikke bliver anderledes og indrømme det overfor min mand? Eller skal jeg snakke med lægen om der er noget medicin jeg kan tage, så jeg får lyst igen? Har du et godt råd?

________________________________

Kære du,

Det er virkelig en vanskelig situation du er havnet i. For selvom det er et problem, som du deler med utallige kvinder, er der ikke umiddelbart nogen nem løsning.
Der kan være mange grunde, som tilsammen gør, at sexlysten forsvinder for en periode eller for altid. Lad mig kommenterer problemet, ved at tage udgangspunkt i den situation du befinder dig i:
Forholdet til din mand er 2 år gammelt og I har 4 sammenbragte børn. Det kan jo være en stor mundfuld, at få en familiesammenføring til at fungere. Der er mange hensyn der skal tages, og måske opstår der mange frustrationer og skuffelser over, at den store indsats ikke altid belønnes. Jeg forestiller mig at det kan være anledning til en hel del stress, at skulle få seks personers vaner og behov til at mødes.

Når man føler sig presset til sex  
Jeg kan ikke udfra dit brev se, om du er skuffet over din mands måde at klare familiens udfordringer på, eller om der måske har været alt for lidt tid til fokus på jeres indbyrdes forhold. Men du skriver, at I er venner, har et varmt forhold og stadig elsker hinanden. Så jeg vil gætte på, at en af hovedårsagerne til, at du har mistet sexlysten er, at du føler dig presset til sex. At skulle give sig seksuelt hen, inden man overhoved når at føle nogen form for lyst, er et stort pres. Det er i mange tilfælde nok til at lysten helt forsvinder. Situationen svarer til at skal spise, før man er sulten, eller skal spise noget man overhoved ikke har lyst til. Og da du har en fornemmelse af at hyppigt sex betyder meget for din mand, skal du samtidig leve med en dårlig samvittighed over, at du ikke opfylder hans behov, hvilket igen resulterer i endnu mindre lyst. Altså en virkelig ond cirkel, som kan virke helt uløselig.
Det at du stiller dig til rådighed for din mand til sex en gang om ugen, er på den ene side måske med til at bevare det gode forhold til din mand, men på den anden side, er det en slags overgreb mod dig selv, overgreb, som du sikkert ikke kan leve med i længden…

At tage hul på problemet
Du spørger om du skal acceptere, at det ikke kan være anderledes og om du bør fortælle din mand, at du ikke har lyst til ham mere. Som jeg ser det, er du nødt til at overveje konsekvenserne inden du siger noget til ham. Det kan såre ham meget, at du ikke har lyst til ham og har foregivet, at have lyst til ham, når I har været sammen. Er du parat til at tage konsekvenserne af en sådan konfrontation som måske indebærer at han vil ud af jeres forhold? Alternativt kan du forsigtig nærme dig emnet - og måske foreslå at I får noget hjælp til at finde ud af hvordan du kan få mere lyst til sex. Det kan være, at det at snakke om det, kan tydeliggøre om der er noget i jeres samspil eller kommunikation, der er skyld i, at du helt har mistet lysten.
Gå nænsomt frem. Det kan komme som et chok for ham, at det står så slemt til og at du har det så dårligt med situationen. Skal I sammen arbejde jer frem mod en løsning, er det vigtigt, at der stadig er en tillid mellem jer. Der skal helt bestemt gøres noget, men jeg tror ikke at medicin kan afhjælpe situationen. Problemet ligger i forskellen i sexlyst og i måden hele situationen har udviklet sig på.
Afslutningsvist vil jeg gøre dig opmærksom på at kvinder i din situation, ofte oplever at genfinde lysten til sex, hvis de, fri for pres og forventninger, får ro til at mærke efter…

Jeg håber, at du, ved forsigtigt at inddrage din mand i dine frustrationer og ved at bruge den styrke som ligger i jeres gensidige kærlighed, varme og venskab, kan bryde cirklen så I kan få et samliv der fungerer for jer begge.

Utilfredsstillende parforhold
Psykolog
Utilfredsstillende parforhold 

Fra brevkassen: Hun er frustreret over, at der mangler intimitet og nærhed i deres parforhold. Men når han kigger på hende og sender hende et sjældent smil, så smelter hun indvendigt.

Læs mere
Forhold ødelagt af mistro og jalousi
Humør, energi, sjæl og psyke
Forhold ødelagt af mistro og jalousi 

Fra brevkassen: For to år siden ødelagde hans jalousi deres forhold. De har savnet hinanden, og har nu været sammen igen, men han er stadig fuld af mistro.

Læs mere
Mand i midtvejskrise
Parforhold
Mand i midtvejskrise 

Fra brevkassen: Han er 55, har et godt job og styr på familie, hus og økonomi, men han er trist og irriteret, og hun er bekymret for om han har en depression.

Læs mere
Parforhold
Valget mellem to mænd 

Fra brevkassen: Hun søger psykologens råd til, hvordan hun træffer valget mellem den mand, hun har haft et forhold til gennem tre år - og den mand, hun er stormende forelsket i.

Læs mere
Han siger hun mangler dybde
Parforhold
Han siger hun mangler dybde 

Han har forladt hende med en kommentar om, at hun ganske vist er både sød, sjov og flot, men at hun ikke har dybde nok.

Læs mere
Hvorfor trækker han tiden ud?
Parforhold
Hvorfor trækker han tiden ud? 

Fra brevkassen: Når de nu er så voldsomt forelsket, hvorfor har han så brug for tre måneder til at overveje om han vil forlade kone og børn?, spørger en frustreret læser.

Læs mere
Parforhold
For lidt sex 

Fra brevkassen: Hun har et større behov end han har, og hun finder det ydmygende, at skulle tigge og bede ham om at have sex.

Læs mere
Elsk ham igen
Parforhold
Elsk ham igen 

Til de kvinder der tænker på at gå, men allerhelst vil blive i deres parforhold, har samlivseksperten Ingrid Ann Watson skrevet bogen "Elsk ham igen"...

Læs mere
Få mere lyst
Parforhold
Få mere lyst 

Vi må alle forholde os til vores personlige oplevelse af lyst og lykke, og stille os selv spørgsmålene: Hvad er lyst for mig? Og hvad gør mig egentlig rigtig glad?, skriver sexolog Jesper Bay-Hansen ...

Læs mere
Mistet lysten til sex
Parforhold
Mistet lysten til sex 

Hvad gør man, når man har mistet lysten til seksuelt samvær med den mand, man elsker?

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^