Kategorier: Parforhold  -  Intimitet

Kan man lære at elske?  

Fra brevkassen: Han er sød og dejlig, og han vil have hende, men hun har svært ved at give efter, og bliver ved med at have tanker om, at forlade ham.

_________________________

 

Hej brevkasse.

Siden at jeg, for et par år siden, blev forladt af en kæreste som ikke behandlede mig godt, har jeg været uden kæreste. Men for et halvt år siden mødte jeg en sød og dejlig fyr. Han er glad for mig og god ved mig, og vi har den seneste halvandet måned været kærester.

Når jeg skriver til dig, er det fordi jeg bliver ved med at føle en angst og utryghed. Måske hænger det sammen med, at jeg er bange for at blive forladt og såret igen. Jeg analyserer hele tiden tingene, og bliver usikker på, om jeg nu også bør have ham som kæreste, om det er det hele værd, og om jeg overhoved har lyst til at være sammen med ham.

Jeg er ikke forelsket i ham – i hvert fald ikke så forelsket, at jeg er holdt op med at analysere mine følelser og vores forhold. Men jeg vil gerne lære at elske ham - og jeg vil også rigtig gerne af med min irriterende vane med at analysere alting. Det æder mig op indefra!

Den første måned, hvor vi så hinanden, tænkte jeg, at jeg godt kunne gå hen og blive forelsket i ham, men da han på sin ferie skrev, at han savnede mig, så begyndte alle mine tanker; "Hvad nu hvis jeg alligevel ikke er helt vild med ham?", "Hvad nu, hvis det ikke er rigtigt, det jeg føler?" – Alle mulige irriterende overvejelser og forbehold, som siden bare er vokset.

Jeg har fortalt ham om mine tanker, og at jeg er bange for, at det ender med at jeg forlader ham, fordi jeg ikke orker at kæmpe med alle de overvejelser hele tiden. Men han er ikke urolig, siger han. Han er glad for mig og overbevist om, at jeg bliver. Det beroliger mig lidt, men jeg vil jo gerne være fri for tankerne.

Jeg ved, at du tidligere har skrevet om, hvordan man kan lære at elske sin kæreste. Jeg vil gerne have lidt hjælp her, både til at elske og til at komme af med mine negative tanker.

_________________________

Tak for din mail, hvor du beder om råd til, at lære at elske din kæreste. Det er korrekt, at jeg tidligere har skrevet om, hvordan det kan være gavnligt, at give kærligheden tid til at modnes. Jeg vil med følgende uddybe med nogle råd, ud fra den specifikke situation, du befinder dig i.

Du skriver i din mail, at du tidligere har haft en kæreste, som ikke behandlede dig godt. Og, som du selv skriver, så kan det være en del af årsagen til, at du nu, hvor du ellers har en sød og dejlig kæreste, ikke kan give dig hen og åbne op overfor ham. Men du beskriver også, hvordan du hele tiden generes af tanker om, at du måske alligevel ikke vil være kæreste med ham. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du, når du får de tanker, holder fast i, at du har din frihed til - til en hver tid - at stoppe forholdet. Ingen kan tvinge dig til at blive. Nu er det stadig et ret nyt forhold, men hvis det ikke fungerer mellem jer, så har I begge friheden til at afslutte forholdet – når som helst!

Prøv at få ro på dine tanker ved at sige til dig selv, at du jo ikke nødvendigvis skal elske lige ham. Det kan stadig nå at vise sig, at han slet ikke er den rigtige for dig. Måske matcher I slet ikke hinanden, og så opstår kærligheden mellem jer ikke. Heller ikke selvom du sætter alt ind på at fokusere på hans personlige kvaliteter, og væbner dig med vilje og tålmodighed …

Men det er korrekt, at der er mange par, der, ved at fokusere på hinandens positive sider, på loyalitet og på trofasthed, mærker kærligheden til hinanden vokse. Det gælder dog ikke for alle, at man med tiden kommer til at elske hinanden, for i et parforhold er der som regel nogle forudsætninger, som skal være på plads, for at der kan opstå et kærlighedsforhold.

Du bliver nødt til, at forsøge at få klarhed over, og finde ud af, hvorvidt dine tanker og overvejelser faktisk forsøger at fortæller dig, at han ikke er den rigtige for dig – eller om tankerne mere handler om en angst, som forhindrer dig i at give efter og indgå i forholdet.

Jeg vil anbefale, at du prøver at se tiden an, sådan at du ikke tvinger dig selv til at elske en mand, bare fordi han gerne vil dig. Giv dig selv tid til at lære ham lidt bedre at kende – måske på en mere venskabelig måde, uden at lægge store planer for en fælles fremtid.

Se på din kæreste, som det menneske han er, uden at plage dig selv om, hvorvidt han er den rigtige. Vær tålmodighed og se hvordan jeres liv sammen folder sig ud. Først da, når dine tanker forhåbentlig er kommet mere i ro, kan du mærke, om kærligheden kan gro imellem jer. Hvis der med tiden ikke opstår en følelse af kærlighed, må resultatet være, at du må gå fra din kæreste - uanset hvor svært det er for dig.

Til sidst vil jeg anbefale dig, at du, hvis det ikke lykkes dig at få ro på dine tanker, og hvis tankerne bliver ved med at være en plage, søge professionel hjælp og støtte til at få gennemarbejdet tankerne.

I håbet om, at du med mine råd vil føle dig hjulpet på vej, ønsker jeg dig al mulig held og lykke med nå en afklaring.

Parforhold
Parterapeuten: Når du lukker ned overfor din partner, straffer du dig selv mest 

Har du for vane at tænke ”så kan han lære det”, eller ”han fortjener ikke min kærlighed”, så er du måske godt i gang med at finde på ’strafaktioner’ mod din partner. Og dem skal du passe på med, for de gør både dig selv og din partner ulykkelig, fortæller parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Test: Er der balance i parforholdet? 

Kærligheden har trænge kår i et parforhold, hvor følelsen af fællesskab, jævnbyrdighed, gensidig respekt og opmærksomhed, mangler. Følelsen af at man konsekvent yder en større indsats end sin partner, skaber en ubalance, som kan være svær at rette op på.

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Vi holder smartphonen i hånden mere end vores partner 

Kærligheden risikerer at blive den store taber, hvis ikke vi aktivt tager et valg om at kæmpe imod trangen til at give vores smartphone den dyrbare opmærksomhed, som vi inderst inde hellere vil give – og modtage fra – vores partner. Det mener parterapeut og forfatter Christiane Meulengracht, der…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: De alvorlige konsekvenser ved ikke at lytte til hinanden 

Som nyforelskede er vi gode til at lytte til hinanden, men som årene går, ’glemmer’ mange par at give hinanden daglige doser af udelt opmærksomhed, og det kan få store konsekvenser. Sådan lyder det fra parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 4 råd til bedre kommunikation.

Læs mere
Parforhold
Flere kvinder bliver udsat for voldtægt 

Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, som Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, fremgår det at flere end 6.700 kvinder blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019. Det er stærkt bekymrende, og der er…

Læs mere
Parforhold
Parterapeuten: Parforholdet er som en muskel, der skal trænes 

Vi drømmer om at finde kærligheden, men når vi så endelig finder den, glemmer vi alt for ofte, at den gode og ægte kærlighedsrelation skal holdes ved lige, mener parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 5 gode råd til mere kærlighed.

Læs mere
Parforhold
Sexolog: Derfor taler mænd ikke om præstationsbesvær i soveværelset 

Mange danske mænd oplever enten manglende sexlyst, rejsningsbesvær eller for tidlig sædafgang, men udfordringerne er forbundet med så meget skam, at kun få gør noget for at ændre på situationen, fortæller parterapeut og sexolog, Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Når vold er hverdag 

Knapt 4% af alle voksne kvinder i Danmark har i det seneste år været udsat for fysisk vold. Af disse har ca. 2 ud af 3 været udsat for vold af deres nuværende eller tidligere partner. Det er et alvorligt samfundsproblem, der understøttes af nogle strukturelle magtforhold i samfundet, skriver Dansk…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Dårlige vaner spænder ben for dit lykkelige parforhold 

Mens vores sunde vaner er med til at sikre, at vi fungerer optimalt i hverdagen og i parforholdet, er vores uhensigtsmæssige vaner ofte ødelæggende for kærligheden, mener parterapeut Christiane Meulengracht. Her giver hun sit bud på 7 dårlige vaner i parforholdet.

Læs mere
Parforhold
Når lysten til sex forsvinder 

Rigtig mange par bliver frustrerede og ved ikke, hvad de skal stille op, når de oplever perioder, hvor lysten til sex mangler. Ofte ender man med at anklage og bebrejde hinanden for ikke at tage initiativ eller være tilstrækkelig nærværende. Men den manglende lyst er sjældent det egentlige problem,…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^