Kategorier: Parforhold  -  Dating

Hun vil have børn - han vil vente

Hun vil have børn - han vil vente 

Hun vil have børn, men hendes kæreste vil først sikre sig at deres samliv fungerer ...

_______________________________________________

 

Hej brevkasse.

 

Jeg er en kvinde på 29, som bor sammen med min 35-årige kæreste. Vi har været sammen i knap 7 år, og jeg vil efterhånden rigtigt gerne have børn.
Jeg troede, at min kæreste også var klar, eftersom han sagde dette ved nytår, men alligevel synes han måned efter måned, at jeg skal fortsætte med mine p-piller en måned mere.
Han siger, at grunden til at han gerne vil vente er, at vi har meget lidt sex og gerne vil have et velfungerende sexliv, før det skal handle om børn.
Efter vi begyndte at snakke om at få børn, har han fået mindre og mindre lyst, og nu er vi efterhånden nede på en enkelt gang om måneden. Han siger, at han ikke selv ved, hvad det skyldes.
Med til historien hører, at jeg tidligere har haft flere depressioner, fået medicin igennem mange år og i starten af vores forhold var indlagt 3 uger. I dag har jeg det dog rigtig godt og har været medicinfri det seneste halve år. Jeg har taget en lang videregående uddannelse og har et godt job på 3. år, hvor ingen kender til min sygdomshistorie.
I de første 2-3 år af vores forhold påvirkede mine depressioner dog vores sexliv meget, da jeg ikke havde så meget lyst og ofte afviste min kæreste.
Han siger, at han aldrig kommer sig over dette og nok aldrig vil lære at tro på, at jeg reelt tænder på ham og har en ægte lyst til sex med ham. Jeg synes, at dette er vildt frustrerende, når jeg synes han er smuk og dejlig, og bare ønsker at komme videre og have en masse dejlig sex.
Jeg har prøvet at foreslå, at vi får noget hjælp udefra eller sammen afprøver nogle tricks fra bøger og blade til et bedre sexliv. Han er meget afvisende overfor det første, og det ender altid med at løbe ud i sandet, hvis vi har lavet en "sex-aftale", hvor vi skulle prøve noget af. Jeg føler, at han lukker sig mere og mere, og det altid er mig der skal tage emnet op og være skyld i de skænderier, det som oftest ender med.
Jeg er rigtig ked af, at der både mangler noget rigtigt dejligt i hverdagen, samtidig med at jeg bliver i tvivl om, hvorvidt han virkelig ønsker at få børn med mig. Jeg elsker min kæreste højt og vil selvfølgelig allerhelst have mine børn med ham. Men på den anden side har jeg ikke lyst til at blive sammen med ham, hvis tingene fortsætter som nu. Hvad kan jeg gøre?
_______________________________________________

Kære du.

Tak for din mail. Jeg vil forsøge at komme med nogle bud på din situation - nogle bud som du måske i første omgang måske ikke vil blive så glad for.
Jeg skriver dette på forhånd, da jeg ikke tror at jeg kan bidrage med noget der kan få din kæreste med på ideen om at få børn, sådan som tingene er mellem jer i øjeblikket.
Din kæreste siger, at han syntes at I først skal have et mere velfungerende sexliv før han har lyst til at tænke på børn. Du skriver at du tidligere har haft depressioner, hvor du ofte afviste ham, hvad der ikke er noget mærkeligt i. De fleste har ikke overskud til sex når de er deprimerede.
Men din kæreste har i den periode tilsyneladende fået et knæk, som han ikke kan komme sig over. Hans frygt for at du stadig ikke er ægte tiltrukket af ham, er svær for ham at slippe og han undgår derfor helst situationer som fremkalder følelsen. Derfor undgår han sex med dig, og derfor bliver jeres sexaftaler aldrig til noget. Han har reelt ikke lyst til sex med dig, fordi det minder ham om det traume det var for ham at blive afvist.
Selvom dine afvisninger skyldes depression, kan det være svært for andre at forstå hvordan en depression virker, og det formentligt også svært for din partner at forstå, at dine afvisninger ikke havde noget med ham at gøre.
Udfra dit brev ser det for mig ud til, at I er et godt stykke fra at få børn sammen. Det hjælper ikke med gode tips og ideer fra blade og bøger, måske endda tværtimod. Din kæreste er så vidt jeg kan skønne, ramt meget dybt på sin mandighed og troen på sig selv som elsker. Det kan være en god ide at han får en eller anden form for hjælp til at komme over sin angst for at igen at blive afvist. Måske er han også angst for at dine depressioner skal vende tilbage, da det åbenbart har været meget slemt for ham at være vidne til.
Angsten for at du bliver syg igen, kan også være en del af årsagen til at han ikke føler sig parat til at få børn med dig.
Du skriver at du virkelig elsker din kæreste og gerne vil have dine børn med ham, men på den anden side ikke vil fortsætte forholdet som det er nu…
Mit råd til dig er:
• At du indtil videre indstiller planerne om at få børn med din kæreste. Det er han, af de grunde du selv nævner, slet ikke klar til.
• At du fortæller ham at han har ret i, at jeres sex liv skal være bedre inden I tænker på at få børn sammen.
• At du viser ham at du elsker ham, ved at vise ham at du forstår at han har fået en slags chok over de afvisninger, han har fået fra dig, mens du var syg. Vis ham at du forstår at det ikke bare lige er noget han kan slå en streg over og glemme. Det er vigtig, at du viser forståelse for ham og hans følelser, i stedet for at presse ham til noget han ikke er klar til.

Det næste er at erkende, at et forbedret sexliv som han efterlyser næppe kommer af sig selv, og slet ikke ved hjælp af tricks eller blade. Den manglende sex lyst er efter alt at dømme af mere psykologisk art som næppe kan afhjælpes af stimuli udefra. Du må derfor forsøge at tale med din kæreste om, hvad han mener kunne hjælpe jer, om han tror på at hjælp udefra en mulighed og i så fald hvad og hvem han tror kan hjælpe jer. Undlad at diskutere og skændes med ham om hvorfor han ikke vil have børn nu, det vil kun gøre det hele værre og skabe endnu mere afstand mellem jer. Undgå helt at bebrejde ham at han ikke er klar til børn. Tag det nuværende pres fra ham ved at sige, at du heller ikke ønsker børn, så længe jeres forhold ikke er til det. Sig at det ikke bare er sexlivet der skal forbedres, men at det gælder jeres forhold som helhed.

Jeg kan, som tidligere nævnt, ikke anvise dig en sikker vej der kan redde jeres forhold, men jeg mener helt bestemt at I begge fortjener at der gøres alt det der kan gøres. Men nogen gange må man erkende, at nogle sår er så dybe at de ikke læges. Det er svært at sige noget om jeres chancer for at komme videre og danne familie med børn udfra jeres historie Det er selvfølgelig en meget trist erkendelse at skulle opgive forholdet, hvis det ikke lykkes din kæreste at komme sig ovenpå det knæk han har lidt.

Jeg håber du på en nænsom og forstående måde vil gøre dit bedste for at I kan nå ind til hinanden i forståelse for hvad der er sket imellem jer. Jeg håber for jer at I kan blive den lykkelige familie I sikkert begge drømmer om.

Parforhold
Parterapeuten: Når du lukker ned overfor din partner, straffer du dig selv mest 

Har du for vane at tænke ”så kan han lære det”, eller ”han fortjener ikke min kærlighed”, så er du måske godt i gang med at finde på ’strafaktioner’ mod din partner. Og dem skal du passe på med, for de gør både dig selv og din partner ulykkelig, fortæller parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Test: Er der balance i parforholdet? 

Kærligheden har trænge kår i et parforhold, hvor følelsen af fællesskab, jævnbyrdighed, gensidig respekt og opmærksomhed, mangler. Følelsen af at man konsekvent yder en større indsats end sin partner, skaber en ubalance, som kan være svær at rette op på.

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Vi holder smartphonen i hånden mere end vores partner 

Kærligheden risikerer at blive den store taber, hvis ikke vi aktivt tager et valg om at kæmpe imod trangen til at give vores smartphone den dyrbare opmærksomhed, som vi inderst inde hellere vil give – og modtage fra – vores partner. Det mener parterapeut og forfatter Christiane Meulengracht, der…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: De alvorlige konsekvenser ved ikke at lytte til hinanden 

Som nyforelskede er vi gode til at lytte til hinanden, men som årene går, ’glemmer’ mange par at give hinanden daglige doser af udelt opmærksomhed, og det kan få store konsekvenser. Sådan lyder det fra parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 4 råd til bedre kommunikation.

Læs mere
Parforhold
Flere kvinder bliver udsat for voldtægt 

Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, som Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, fremgår det at flere end 6.700 kvinder blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019. Det er stærkt bekymrende, og der er…

Læs mere
Parforhold
Parterapeuten: Parforholdet er som en muskel, der skal trænes 

Vi drømmer om at finde kærligheden, men når vi så endelig finder den, glemmer vi alt for ofte, at den gode og ægte kærlighedsrelation skal holdes ved lige, mener parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 5 gode råd til mere kærlighed.

Læs mere
Parforhold
Sexolog: Derfor taler mænd ikke om præstationsbesvær i soveværelset 

Mange danske mænd oplever enten manglende sexlyst, rejsningsbesvær eller for tidlig sædafgang, men udfordringerne er forbundet med så meget skam, at kun få gør noget for at ændre på situationen, fortæller parterapeut og sexolog, Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Når vold er hverdag 

Knapt 4% af alle voksne kvinder i Danmark har i det seneste år været udsat for fysisk vold. Af disse har ca. 2 ud af 3 været udsat for vold af deres nuværende eller tidligere partner. Det er et alvorligt samfundsproblem, der understøttes af nogle strukturelle magtforhold i samfundet, skriver Dansk…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Dårlige vaner spænder ben for dit lykkelige parforhold 

Mens vores sunde vaner er med til at sikre, at vi fungerer optimalt i hverdagen og i parforholdet, er vores uhensigtsmæssige vaner ofte ødelæggende for kærligheden, mener parterapeut Christiane Meulengracht. Her giver hun sit bud på 7 dårlige vaner i parforholdet.

Læs mere
Parforhold
Når lysten til sex forsvinder 

Rigtig mange par bliver frustrerede og ved ikke, hvad de skal stille op, når de oplever perioder, hvor lysten til sex mangler. Ofte ender man med at anklage og bebrejde hinanden for ikke at tage initiativ eller være tilstrækkelig nærværende. Men den manglende lyst er sjældent det egentlige problem,…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^