Kategorier: Parforhold  -  Skilsmisse

Han bliver ved med at falde i  

Fra brevkassen: Han har igen og igen haft noget kørende med en kollega, men han benægter - og anklager hende for at snage ! ...

______________________________________________

 

Hej brevkasse
Kort fortalt så havde min mand og jeg for to år siden en svær periode hvor vi var kommet langt fra hinanden. Min mand valgte ved en julefrokost at flirte kraftigt med en kollega. Det blev fulgt op med et hav af mails og sms'er. Efter et par måneder opdagede jeg det. Vi fik en ordentlig snak og blev enige om at kæmpe for ægteskabet. Det gik godt året igennem. Men til næste julefrokost hvor han ellers havet lovet at komme hjem tidligt, kom han først hjem ud på morgenen. Jeg fik med besvær tilgivet ham. Vi talte om min jalousi når han skulle til arrangementer med hans arbejde. Han blev irriteret, men prøvede at tage hensyn.
Da det så blev tid til en anden firmafest, så sagde jeg ingenting inden han tog af sted. Jeg tog det som en selvfølge at han vidste jeg havde det svært, og at han derfor ikke ville blive ude hele natten (arrangementet startede allerede kl. 14). Men han kom først hjem kl. 5 om morgenen og vækkede mig ikke. Om formiddagen mens han sov ringede hans telefon flere gange og da jeg tog den kunne jeg se at det var hans kollega som havde forsøgt at få fat i ham. Jeg tjekkede hans sms'er og kunne se at de havde sms'et sammen om natten og at hun var ked af det og han var bekymret for hende. Da han vågnede blev han vred over jeg havde tjekket ham. Benægtede at der var andet end en flirt.
Jeg var og er stadig såret og har problemer med at få tillid til ham. Han er på den anden side såret over at jeg ikke har tillid og ikke stoler på ham.
Han føler sig overvåget og beskylder mig for at snage i hans telefon. Hvilket jeg ikke gør, men dog indimellem kan føle mig fristet til. Så hvordan får vi dog genskabt de gensidig tillid til hinanden igen. Hvordan kommer jeg mig over hans gentagne svigt med kollegaen? Hvad kan jeg gøre og hvad kan han gøre?
______________________________________________

Kære svigtede kvinde.

Tak for din mail hvor du spørger mig om, hvad du kan gøre for at komme dig over din mands gentagne svigt med en kollega til firmaarrangementer.
Samtidig spørger du om, hvad du og din mand hver især kan gøre for at forebygge svigt fremover. Du skriver at I har haft en svær periode i jeres forhold for et par år siden. Men at I fik talt ud og besluttede jer for at kæmpe for ægteskabet.
For mig ser det ud, som I ikke har helt fået talt tilstrækkeligt om, hvad det indebærer at kæmpe for netop jeres forhold. Det kunne f.eks. være forventninger til din mands deltagelse i firmafester m.m. Måske fik I heller ikke talt grundigt nok igennem, hvad der var årsagerne til den svære periode og hvad det var din mand savnede hos dig. Hvad var det han savnede, som fik ham til at flirte kraftigt med en kollega?
Så først og fremmest mener jeg, at I skal få talt igennem hvordan I helt konkret kan komme videre med jeres samliv. Hvad skal der satses på for at I begge bliver mere tilfredse, hvor skal jeres fokus være lige nu?
Omkring det du oplever som et nyt svigt, da din mand igen kommer sent hjem fra firmaarrangementet, kan der være flere årsager. Det kunne se ud til at der er noget, han ikke har fået afklaret i forhold til kollegaen, siden hun er ked af det og din mand er bekymret for hende.
Hun kan have nogle forventninger til ham, som han ikke har fået sagt fra overfor. Eller det kan være, at de stadig har nogle følelser for hinanden, som så kommer op til overfladen til firmafesten.
Din mand kan også være irriteret over at du er jaloux og vil vise dig, at han selv bestemmer hvornår han ønsker at komme hjem.
Som konklusion på begges adfærd ,når det drejer sig om at genoprette tilliden til hinanden må jeg sige, at I begge modarbejder det I ønsker, netop at genoprette tilliden til hinanden.
Som svar på dit spørgsmål, hvad kan du gøre og hvad kan din mand gøre. Vil jeg starte hos dig. Du har angivelig et problem med din jalousi, men det er svært for mig ud fra det du skriver, at bedømme hvor meget det problem fylder i jeres forhold og om jalousien er begrundet. Men skal du "komme dig over" din mands svigt, må du bruge al din viljestyrke, til at tilgive ham og tvinge dig selv til at tro på din mand, indtil det modsatte er tilfældet.
Du må fortælle din mand hvilke forventninger du har til hans adfærd overfor andre kvinder til fester. Hvis han er enig i dine krav, må du så fortælle ham hvilke konsekvenser der er, hvis han igen overtræder jeres aftale. Du må så også gøre op med dig selv, om du virkelig vil tage konsekvensen, hvis han svigter dig igen. Du kan også vælge at indtage den holdning, at du ikke vil vide hvad han laver, så længe han ikke lader det gå ud over dig.
Jeg må på det kraftigste fraråde dig at kontrollere hans mobil og hans mails, det er begyndelsen til enden, fordi du dermed viser ham, dels at du ikke har tillid til ham, dels at du tillader dig at overtræde hans grænser.
Omkring hvad din mand kan gøre, må vi jo nok erkende, at det ikke er muligt at bestemme, hvad han skal gøre. Men du kan forlange, hvis du skal fortsætte jeres ægteskab, at I enes om nogle klare spilleregler omkring, hvad I hver især vil acceptere hos hinanden. Her kan du stille dine krav til ham omkring fester o.lign.. men du kan naturligvis ikke være sikker på, at han vil opfylde alle dine krav. Hvis han ikke vil det i en udstrækning, som du kan leve med, er det dig der må tage konsekvensen og gå fra ham.
Det I er inde på nu, hvor der er mistillid fra begge sider, er bestemt ikke vejen frem mod et godt og tillidsfuldt forhold.
Du må først og fremmest finde ud af, om du kan og vil tage den beslutning at "glemme" hans flirt til julefrokosten. Og dernæst se om I kan få lagt nogle rammer for hvordan I vil leve jeres liv sammen, eller om det skal være hver for sig.
Jeg tror det vil være en god ide for dig at få lidt professionel hjælp til at få styr på jalousien, den kan være meget ødelæggende for både dig selv og din partner.
Jeg håber du/I får vendt den negative spiral til noget konstruktivt og bæredygtigt for jeres ægteskab.
Til dette krævende arbejde ønskes I al mulig kraft og styrke.


Parforhold
Parterapeuten: Når du lukker ned overfor din partner, straffer du dig selv mest 

Har du for vane at tænke ”så kan han lære det”, eller ”han fortjener ikke min kærlighed”, så er du måske godt i gang med at finde på ’strafaktioner’ mod din partner. Og dem skal du passe på med, for de gør både dig selv og din partner ulykkelig, fortæller parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Test: Er der balance i parforholdet? 

Kærligheden har trænge kår i et parforhold, hvor følelsen af fællesskab, jævnbyrdighed, gensidig respekt og opmærksomhed, mangler. Følelsen af at man konsekvent yder en større indsats end sin partner, skaber en ubalance, som kan være svær at rette op på.

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Vi holder smartphonen i hånden mere end vores partner 

Kærligheden risikerer at blive den store taber, hvis ikke vi aktivt tager et valg om at kæmpe imod trangen til at give vores smartphone den dyrbare opmærksomhed, som vi inderst inde hellere vil give – og modtage fra – vores partner. Det mener parterapeut og forfatter Christiane Meulengracht, der…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: De alvorlige konsekvenser ved ikke at lytte til hinanden 

Som nyforelskede er vi gode til at lytte til hinanden, men som årene går, ’glemmer’ mange par at give hinanden daglige doser af udelt opmærksomhed, og det kan få store konsekvenser. Sådan lyder det fra parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 4 råd til bedre kommunikation.

Læs mere
Parforhold
Flere kvinder bliver udsat for voldtægt 

Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, som Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, fremgår det at flere end 6.700 kvinder blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019. Det er stærkt bekymrende, og der er…

Læs mere
Parforhold
Parterapeuten: Parforholdet er som en muskel, der skal trænes 

Vi drømmer om at finde kærligheden, men når vi så endelig finder den, glemmer vi alt for ofte, at den gode og ægte kærlighedsrelation skal holdes ved lige, mener parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 5 gode råd til mere kærlighed.

Læs mere
Parforhold
Sexolog: Derfor taler mænd ikke om præstationsbesvær i soveværelset 

Mange danske mænd oplever enten manglende sexlyst, rejsningsbesvær eller for tidlig sædafgang, men udfordringerne er forbundet med så meget skam, at kun få gør noget for at ændre på situationen, fortæller parterapeut og sexolog, Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Når vold er hverdag 

Knapt 4% af alle voksne kvinder i Danmark har i det seneste år været udsat for fysisk vold. Af disse har ca. 2 ud af 3 været udsat for vold af deres nuværende eller tidligere partner. Det er et alvorligt samfundsproblem, der understøttes af nogle strukturelle magtforhold i samfundet, skriver Dansk…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Dårlige vaner spænder ben for dit lykkelige parforhold 

Mens vores sunde vaner er med til at sikre, at vi fungerer optimalt i hverdagen og i parforholdet, er vores uhensigtsmæssige vaner ofte ødelæggende for kærligheden, mener parterapeut Christiane Meulengracht. Her giver hun sit bud på 7 dårlige vaner i parforholdet.

Læs mere
Parforhold
Når lysten til sex forsvinder 

Rigtig mange par bliver frustrerede og ved ikke, hvad de skal stille op, når de oplever perioder, hvor lysten til sex mangler. Ofte ender man med at anklage og bebrejde hinanden for ikke at tage initiativ eller være tilstrækkelig nærværende. Men den manglende lyst er sjældent det egentlige problem,…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^