Inspirationen til efterårets overtøjs-kollektion har designerne denne gang hentet fra forskellige tids og stilperioder. "Nostalgic" er som taget ud af 20´ernes og 30érnes mode og genopdaget i en ny tid. Her mikses det funktionelle, klassike og casual i et nyt look med feminine snit og nytænkte detaljer. "Pure Function" mikser det sofistikerede og funktionelle look i en sporty og casual stil.
Med en fornemmelse af nonchalant elegance ses super feminine sildebensvævede frakker med kraver i topfarvet pels, frakker i plyspels, og satinbånd i taljen samr korte zebrastribede jakker med bindebælte.
Elegante og stilsikre dunfrakker nyfortolkes med nye vatteringer, pelsdetaljer eller sporty bælter. Detaljer som pelskraver med store brocher, grosgrain bånd og kontrast pipings indvendigt i jakker fuldender udtrykket.