Futurisme, skinnende materialer og lak er nogle af de vigtigste modetendenser, vi bliver præsenteret for denne sæson. Det italienske ur- og accessoryfirma, Breil, giver sit overbevisende bud på tidens hotteste urdesign og byder bl.a. på lakerede urremme i moderigtige farver som sort, grå og rød.
Endnu en gang viser italienske Breil, at de er på forkant med trends, som netop nu er aktuelle på den internationale modescene. Med det elegante ur Globe Small Second introduceres du til enkle og feminine detaljer med et råt twist af lak, som passer perfekt til forårets look.
Det nye dameur Globe Small Second er både funky og sofistikeret med en urskive af changerende perlemor og skinnende Swarovski-krystaller i kanten.