Mens Copenhagen Fashion Week er for professionelle branchefolk, indkøbere og presse, så sørger Copenhagen Fashion Festival for at alle andre modeinteresserede også får en begivenhedsrig modeuge spækket med mode-events, styling- og makeupshows, udstillinger, koncerter, trendshows, eksklusive lagersalg og fester.
I dagene fra 1. til 5. august 2012 er der således arrangeret en perlerække af events og et flot program, som rummer alt fra discount shopping i Københavns førende butikker, til make-up makeovers og modefester. Se de seneste modeshows på storskærme på Rådhuspladsen og Højbro Plads eller nyd en skræddersyet cocktail, som macher dit look på 1105 i Kristen Bernikows Gade. Tag med til snacks og drinks i Ganni´s nye Flagship Store i Store Regnegade, til bobler og jazz hos Hilfiger i Østergade, til fernisering hos Urban Outfitters i Østergade eller oplev weckerhaus´ kollektion i Sing Tehus i Skindergade ...
Detaljeret program finder du på …:
• <link https: issuu.com copenhagenfashionweek docs _blank>Copenhagen Fashion Festival 2012