"Så faldt der dom i sagen om retten til mit navn! Jeg har mistet retten til mit navn igår i Sø og Handelsretten." skriver Benedikte Utzon på et facebook opslag i dag. "Jeg må ikke længere hedde: Designer Benedikte Utzon Designed by Benedikte Utzon Designet af Benedikte Utzon. I 2012 gik jeg konkurs med mit firma. Privat stod jeg i et opbrud. Det er jo ingen hemmelighed, så jeg stod sådan set alene uden noget og med en lille pige på 5 år i hånden og var ikke i stand til at give 20.000 kr for mit navn, før det var for sent. […] Derfor købte en anden mand det. Det lever han af. Har også købt bla. Rutzou. Siden da har jeg kæmpet mig op igen, men samtidig har han kørt sag imod mig, da han mener, at jeg har krænket hans navn: Benedikte Utzon!!. Det har han så fået medhold i... Nu skal jeg så betale 206.000 kr for inden for nogle uger, og samtidig acceptere, at jeg har mistet det navn, jeg er født med."