Kategori: Yoga

Indret din zen zone 

Vil man dyrke yoga, pilates og meditation hjemme, kan det være hensigtsmæssigt at indrette et særligt rum, hvor der er plads og ro til at koncentrere sig om øvelserne. Rummet - som for den sags skyld kan være et hjørne i soveværelset - kan indrettes med farver, belysning, tekstiler og dekoration til en stemningsfuld zen-zone, som indbyder til stunder med fred, ro og fordybelse.

Her et par gode tips:

  • Find det bedst egnede sted til din zen zone
    Vælg et sted i hjemmet, hvor du er sikker på at kunne sidde uforstyrret. Selvom stuen levner plads til en yogamåtte, så er den med trafik fra husets andre beboere, smækkende døre og elektroniske lyde fra tv og telefoner, sjældent det optimale sted, at finde ro omkring øvelserne.
  • Teknologifri zone
    Lyde kan være svære at abstrahere fra. Selvom der er skruet ned for tv og telefon, så kan det være svært at gennemføre en øvelse, hvis en mobiltelefon ligger og summer i nærheden. Minimer støjgenerne og husk at slukke for mobiltelefonen og andre støjkilder inden du går i gang med dine øvelser. 
  • Farver og nuancer
    Hvis du ved, at farver påvirker dit humør og din sindstilstand, så er det vigtigt at overveje om brugen af udvalgte farver i din zen zone kan bidrage til, at du føler dig mere rolig og koncentreret omkring dine øvelser.  Nogle af os oplever fx forårets lyse grønne nuancer, som positive og energivende, mens solens gule nuancer, føles varme og beroligende. Brug evt. et moodboard til at udforske, hvordan du har det med forskellige farvenuancer.
  • Hold din zen zone ryddet 
    Rod kan virke forstyrrende, og det kan være svært at koncentrere sig om vejrtrækning og øvelser, hvis man samtidig har udsigt til potentielle oprydningsopgaver, vasketøj og ting, der burde opmagasineres på loftet eller være afleveret på lossepladsen. Fjern alt overflødigt og skab et så ryddet rum som muligt.
  • Få møbler og enkel indretning 
    Indret rummet enkelt med så få møbler som muligt. Sørg for god gulvplads, hvor der er plads til måtte, tæppe og et par puder. Dekorer rummet med enkelte udvalgte ting, som kan bidrage til koncentrationen og en rar og afslappet stemning: En buste af en fredelig smilende Buddha, en smuk plakat og friske blomster, kan være rart at kigge på og bidrage til koncentrationen og fred og ro i sjælen.
  • Vælg et værelse med udsigt
    Hvis det overhoved er muligt, så vælg et rum med udsigt. Det kan være berigende og beroligende, at have udsigt til et lille stykke natur, en krukkehave eller måske et lille havestykke indrettet med blomster, et fuglebad eller en fontæne.
  • Stress ned med aromaterapi 
    Nogle føler sig særligt stimuleret af dufte. Aromaterapiolier, parfumeolier eller æteriske olier som citronmelisse, kamille, lavendel, cedertræ, ylang ylang og rose anvendes ofte i forbindelse med meditation, fordi mange mennesker finder duftene dulmende og beroligende. Ved hjælp af en aromalampe med fyrfadslys og nogle få dråber essentielle olie, kan du fylde rummet med din yndlingsduft. Alternativt kan du anvende duftlys eller duftpinde.
  • Musik får pulsen ned
    Har du svært ved at koble af og slippe hverdagens stresstanker, så kan musik måske hjælpe dig med at få pulsen ned. Stille, ukomplicerede, instrumentale musikstykker kan få dig til at abstrahere fra verden omkring dig og hjælpe dig til at samle tankerne om øvelserne. 

 

Inspiration fra annoncørerne:
Ideer til indretning af en stemningsfuld zen-zone 

Yoga
Foroverbøjning - Uttanasana  

Det ser fantastisk ud, når en erfaren yogaudøver står i foroverbøjning som en foldet lommekniv. Men forudsætningen for at få noget ud af øvelsen, er ikke at man partout skal kunne stå med strakte ben og røre gulvet – slet ikke, hvis det kræver hurtige, hårde ryk at nå gulvet med fingerspidserne.…

Læs mere
Yoga
'Hunden' - Adho Mukha Svanasana 

Måske en af yogaens mest ikoniske stillinger, der øger blodcirkulationen, strækker og styrker hele kroppen fra nakke, ned gennem ryg, lænd, baller, hasemuskler, læg og akilles samt arme.

Læs mere
Yoga
Savasana - Ro og fokus 

Målet med øvelsen er at få ro i kroppen ved at fokusere på vejrtrækning og mærke kroppen. Øvelsen bruges ofte som afslappende afslutning på yogaprogrammer, men kan også bruges indledningsvist i et yogaprogram til at skærpe koncentration og fokus.

Læs mere
Yoga
'Katten' - Bitilasana og Marjaryasana 

'Katten' kombinerer øvelserne Bitilasana og Marjaryasana, som øger smidigheden i ryggen, og især i lænd og øvre ryg og nakke.

Læs mere
Spiritualitet
Mindfulness øger livskvaliteten hos syge 

Meditationsformen ‘mindfulness’ kan være et redskab til at bedre livskvaliteten hos mennesker med såkaldte funktionelle lidelser. Det viser undersøgelser fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^