Kategori: Kæledyr

Flere byboer får hund, og valget falder oftere på de små hunderacer. Labrador og Golden Retriever er stadig danskernes mest eftertragtede racer, men i 2016 kom en lille hunderace, den franske bulldog, for første gang med i top tre over mest populære hunderacer.

Flere byboer får hund 

I takt med at danskerne har byttet land ud med by og forstæder, er dyrene flyttet med. I Danmarks fire største byer er antallet af hunde steget med mellem 42,6 og 47,9 pct. over 5 år. Det stiller nye krav til både ejere og hund, skriver Dyrenes Beskyttelse.

Små hunderacer er populære i byerne
Byernes begrænsninger i forhold til grønne områder og plads stiller krav til hundenes ejere. Og det er vigtigt at være opmærksom på, mener Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse.
"Det er især de små hunderacer, som er blevet populære, fordi de passer ind i lejligheder, hvor der typisk er mindre plads. Men helt overordnet gælder der selvfølgelig det samme, uanset om du holder dyr på landet eller i byen; At hundenes behov tilgodeses i størst muligt omfang. Og her har man som ejer et ansvar, inden man anskaffer sig hund, for at se på racens behov og hvilke rammer, man kan tilbyde også på lang sigt. Det er klart, at det giver nogle andre udfordringer, hvis du holder en hund i en lejlighed i København, end hvis du har en have, du kan lukke den ud i," siger han og understreger samtidig, at en hund sagtens kan leve et lige så godt liv i lejlighed som i et hus med have. Det afhænger helt af, hvordan ejeren går til opgaven.

En ny type hundeejer
Ifølge Regitze Acacie, stifter af hundeskolen 'KøbenhavnerSnuden', har den typiske hundeejer ændret sig markant de seneste år.
"Hundeejere i byen er ofte meget ansvarlige og bruger en masse tid, energi og penge på deres hunde. Der er fokus på dyrevelfærd, bæredygtighed, sundhed og ordentlig ernæring. Hunden er for de fleste et attraktivt tilvalg, og det betyder, at det tages mere seriøst end tidligere," fortæller hun, og tilføjer, at der generelt er langt større respekt og forståelse for hunden og dens behov i dag end tidligere. Og for Regitze Acacie er det hele tiden hundens tarv, der må være i fokus, når man overvejer at anskaffe sig en firbenet ledsager.
"Du kan sagtens have en stor hund i lejlighed - det handler langt mere om, hvad hunden er avlet til. Hyrdehunde og hunde med stort jagtinstinkt kan være en udfordring i byen, hvor der er meget trafik og mange cyklister. Og hvis du ikke kan tilbyde hunden at løbe løs, kan det være svært at opfylde dens behov i en by med få fritløbsområder," siger hun.

Tidens 15 mest populære hunderacer
Klassiske, store hunderacer som labrador retriever og golden retriever er stadig danskernes mest eftertragtede racer, men i 2016 kom en lille hunderace, den franske bulldog, for første gang med i top tre over mest populære hunderacer, viser tal fra Dansk Hunderegister.

  1. Labrador retriever
  2. Golden retriever
  3. Fransk bulldog
  4. Schæferhund, stockhåret
  5. Blanding
  6. Shih tzu
  7. Labrador retriever blanding
  8. Coton de tulear
  9. Bichon Havanais
  10. Dansk/svensk gårdhund
  11. Cavalier king charles spaniel
  12. Chihuahua, korthåret
  13. Chihuahua, langhåret
  14. Jack Russell terrier
  15. Malteser
Kæledyr
Drømmer du om at tage hunden fra ferien med hjem? 

Udenlandske hunde kan være smittet med sygdomme, uden man kan se det på dem. Der kan således være risiko for at smitte dyr eller mennesker, hvis man tager en hund med hjem fra ferie.

Læs mere
Kæledyr
Doggielounge 

Hvem der bare var hund! Enkelt, behageligt og praktisk leje til små eller store hunde - og så er det ovenikøbet super flot at se på!

Læs mere
Kæledyr
Hundebur – en god investering 

Mange hunde har hvert år risiko for at dø eller komme slemt til skade i bilulykker, idet mange mennesker glemmer at sikre deres hunde, når de er med i bilen.

Læs mere
Hvad savner du, når du er væk hjemmefra?
Kæledyr
Hvad savner du, når du er væk hjemmefra? 

Ude er godt, men hjemme er bedst. Et ordsprog der meget godt beskriver det savn, som mange oplever, når de er væk hjemmefra. For kvinder gælder det især savnet af deres trofaste kæledyr ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^