Kategori: Kæledyr

Hvor meget sørger dyreejere over deres katte og hunde? Hvor tager dyr oftest deres sidste åndedrag? Og hvad sker der så med dyrekroppen? Det er nogle af de spørgsmål, der melder sig, når kæledyret går bort.

Den store sorg at miste et kæledyr 

Ifølge en ny undersøgelse, så kan det kan det være lige så svært at miste sit kæledyr som en nær ven. Ifølge tallene oplever seks ud af ti hundeejer sorgen ved at miste hunden lige så stærkt, som havde de havde mistet et familiemedlem eller en nær ven.

Flere tunge farvel gennem de fleste hunde- og katteejeres liv

Vores hunde og katte lever i gennemsnit mellem ti til femten år, og mange hunde- og katteejere oplever adskillige farvel i løbet af livet. Før eller siden må kæledyrsejere sige farvel til deres dyr med dyb sorg til følge.

"Der er stærke følelser, som melder sig, og tabet kan være stort, når man mister en hund eller kat. At så mange sammenligner det med tabet af et familiemedlem eller en nær ven viser med al tydelighed dyrenes betydning for os mennesker," siger Lotte Evers, hundeekspert hos Agria Dyreforsikring.

Alle føler tristhed ved hundens eller kattens død

Alle kæledyrsejere i undersøgelsen svarer, at de følte sig triste i forskellig grad ved tabet af et kæledyr. Halvdelen af katteejerne oplevede lige så meget sorg som hundeejerne, og sammenlignede det med tabet af et familiemedlem.

Blot hver tredje hunde- og katteejer synes, at det er hårdere at sige farvel til en nær person end til en firbenet ven.

Hvornår bør man afslutte sit kæledyrs liv?

For langt de fleste dyreejere er tidspunktet, hvor man beslutter at ende sit kæledyrs liv, når der ikke længere er behandlingsmetoder, der kan lindre dyrets smerter, eller når det ikke længere kan leve et naturligt liv. Kun én procent svarede, at det altid er forkert at aflive dyr, og at de foretrækker en naturlig død.

"Langt de fleste ser ud til at være enige i, at dyret ikke skal leve med smerter, men også at det skal kunne leve ud fra sine naturlige behov," siger Lotte Evers.

De fleste hunde og katte ånder ud hos dyrlægen

De fleste hunde og katte tager deres sidste åndedrag på en dyrlægeklinik, hvor de bliver aflivet af en dyrlæge, mens kæledyrsejeren er til stede.

At få hjemmebesøg og aflive dyret i hjemmet er en mulighed, som blot 13 procent af kæledyrsejerne foretrækker.

"Det kan faktisk være en god måde at sige det sidste farvel. At lade dyrlægen aflive dyret derhjemme kan gøre oplevelsen mere tryg og skabe ro hos både kæledyrsejere og dyr i det sidste øjeblik sammen, men er selvfølgelig noget, der ofte må planlægges lidt tid i forvejen." siger Lotte Evers.

Kremering og gravsted i haven

Undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen af hundene kremeres efter deres bortgang, mens hver fjerde hund får deres gravsted i haven. Blandt katte er kremering lige så almindeligt som at begrave katten i haven.

Du må normalt gerne begrave kæledyr i haven. Dog under den forudsætning, at nedgravningen ikke må være i strid med miljølovgivningen eller anden lovgivning.

"Når man skal tage stilling til, hvad der skal ske med kæledyret efter bortgang, bør man undersøge, hvad der gælder i den kommune, man bor i," siger Lotte Evers.

Kilde: Undersøgelsen er foretaget af Agria Dyreforsikring i samarbejde med analyseinstituttet Xtreme. Undersøgelsen bygger på svar fra 582 hundeejere og 580 katteejere.

Kæledyr
Drømmer du om at tage hunden fra ferien med hjem? 

Udenlandske hunde kan være smittet med sygdomme, uden man kan se det på dem. Der kan således være risiko for at smitte dyr eller mennesker, hvis man tager en hund med hjem fra ferie.

Læs mere
Kæledyr
Doggielounge 

Hvem der bare var hund! Enkelt, behageligt og praktisk leje til små eller store hunde - og så er det ovenikøbet super flot at se på!

Læs mere
Kæledyr
Hundebur – en god investering 

Mange hunde har hvert år risiko for at dø eller komme slemt til skade i bilulykker, idet mange mennesker glemmer at sikre deres hunde, når de er med i bilen.

Læs mere
Hvad savner du, når du er væk hjemmefra?
Kæledyr
Hvad savner du, når du er væk hjemmefra? 

Ude er godt, men hjemme er bedst. Et ordsprog der meget godt beskriver det savn, som mange oplever, når de er væk hjemmefra. For kvinder gælder det især savnet af deres trofaste kæledyr ...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^