__________________________________
Hej brevkasse
Jeg har igennem 5 uger haft en affære med en kollega. Både han og jeg er gift.
Vi flirter, elsker sammen og har skrevet mange frække sms´er sammen. Vi er begge utrolig glade for hinanden og har fantastisk sex sammen - meget ofte.
Jeg kan mærke, at tanker om vores forhold fylder rigtigt meget, så meget, at jeg nærmest føler mig afhængig og er helt besat af tanker, som: Ringer han snart? Skriver han snart? Skal vi ses i morgen? osv... De mange følelser og tanker fylder, og jeg føler, jeg er gået fra at svæve på en sky til at blive ked af det, hvis han ikke er opmærksom på mig hele tiden. Hver gang vi ses, bliver mine følelser gjort til skamme, for så er det så dejligt. Men tiden imellem vi ses - den er hård! Jeg ved, han også oplever "tætheden" mellem os, men på en mere afslappet og "mandeagtig" måde ..
Mit spørgsmål er: Tror du, at jeg bør tolke min store besættelse af manden, som et tegn til mig selv om, at det er for hårdt for mig mentalt, at fortsætte forholdet?
__________________________________
Tak for din mail, hvor du beskriver, hvordan din affære til en kollega dels bringer dig en masse glæde, når i er sammen - men samtidig også en belastning, fordi du føler dig nærmest besat af tvivl og længsel, når I er adskilte. Du beskriver, hvordan du føler en "afhængighed" af, konstant at have brug for at blive bekræftet i at forholdet stadig er lige hedt og tæt.
Din kollega og dig har begge fået vækket nogle måske slumrende følelser og seksuelle behov, hvilket sætter jer i en tilstand eufori. En eufori af flirt og sex, bekræftelse og tilfredsstillelse. Bagsiden af denne eufori er, at den i dit tilfælde kræver konstant næring: Ringer han? Sender han sms? Kan I ses snart? osv., som vel også rummer en bekymring for og overvejelser omkring, hvor længe affæren kan vare ved? Bliver det opdaget? Hvilke konsekvenser vil affæren kunne have?
Du skriver, at din kollega også er meget påvirket af jeres "tæthed", men på en mere ”mandeagtig” måde, hvor han måske ikke lider så meget ved adskillelsen, som du. For det er helt tydeligt, at du i øjeblikket er helt afhængig af den næring fra ham, der skal til for at holde euforien kørende. Fuldstændig som hvis man er på stoffer.
Du skriver, at du er ked af det, når I er adskilt og du ikke har hans fulde opmærksomhed, og du spørger om du bør tolke det, som et tegn til dig på, at det er for hårdt for dig mentalt, at være i et forhold, hvor du føler dig så afhængighed af konstant at skulle bekræftes. Mit svar til dig er, at kun du kan afgøre om prisen ved at leve denne affære helt ud, er for høj. Og om du er parat til at betale prisen, hvis jeres ægtefæller opdager forholdet.
Det er jo dejligt at mærke, at man stadig har masser af følelser og lidenskab, og at der findes en, der kan tænde disse lidenskaber. Men hvordan ser det ud i jeres familier? Vil det ødelægge for meget for alle implicerede, at du og din kollega udlever jeres magiske tiltrækning?
Jeg fordømmer ikke på nogen måde jeres affære, det er op til din moral og hvilke holdninger I har til utroskab. Hvis du når den erkendelse, dels at du ikke kan udholde tiden mellem I ses og dels at det går ud over dem, der er omkring dig. Ja, så må du gøre op med dig selv, om du skal lade fornuften råde og stoppe affæren mens legen er god.
Ingen tvivl om at det også vil blive hårdt. Alle de lidenskaber der nu står i fuld flor, lægger sig ikke bare lige til at sove igen. Det vil kræve en viljeshandling at gennemføre. Det er måske den trøst at huske på, at det som ikke får næring, efterhånden vil dø hen. Under alle omstændigheder vil den magi I oplever lige nu, aftage med tiden. Ligesom en hed forelskelse, som regel med tiden går over i noget mere dagligdags.
Jeg håber, at du udfra mine betragtninger omkring dit dilemma, kan nå til klarhed over hvordan du kan "lande" din situation på bedste vis ...
Du ønskes mod, indsigt og handlekraft til at gøre det, der er det rigtige for dig og for alle de implicerede parter.
