Kategori: Jul

Danskernes brug af både ’Tøm køleskabet’-funktionen og madplanerne på Karolines Køkkens app og hjemmeside er nemlig steget med cirka 40 procent de seneste to måneder.

6 tips til hvordan du sparer på pengene i julekøkkenet 

Inflation og energikrise får danskerne til at tænke i billigere alternativer, når det gælder madlavning og elforbrug. Leder af Karolines Køkken, Tove Færch, giver i den anledning gode råd til, hvordan du kan lave besparelser i køkkenet.

Energikrise og stigende priser påvirker danskernes vaner i køkkenet

Priserne på madvarer stiger, og det påvirker danskernes vaner i køkkenet. Men der er penge at spare i køkkenet, hvis man køber fornuftigt ind, laver madplaner og husker at komme i bund med alle madvarerne i køleskabet, skriver Karolines Køkken.

”Vi ved, at der er rigtig mange penge at spare ved at lave madplaner for ugen. For så undgår man i højere grad de impulsive og ofte dyre indkøb, samtidig med at man mindsker sit madspild. Og madspild er også pengespild. En god idé er derfor at indtænke en dag eller to i madplanen til rester,” siger Britta Surland, der er leder af Karolines Køkken.

Madplaner kan mindske strømforbruget

Udover at minimere udgifterne til indkøb, kan madplaner også have en positiv effekt på strømforbruget. Man kan nemlig tænke strømforbruget ind i madplanerne og strategisk planlægge timingen for de forskellige retter i løbet af ugen.

Ifølge Britta Surland er planlægning generelt vejen frem for at mindske både madspild, pengeforbrug og strømforbrug.

”Det handler om at bruge sin sunde fornuft, og madplaner og planlægning er i høj grad sund fornuft. Fx kan du planlægge ugens måltider, så du tilbereder flere ting i ovnen på samme tid og undgår at opvarme ovnen for mange gange. For ovnen er en strømsluger,” siger hun og uddyber:

”Planlægger du kylling i ovnen til aftensmad, så bag morgenbollerne til de næste par dage på samme tid. Eller planlæg en ovnret, hvor resterne kan varmes op på panden dagen efter, eventuelt spædet op med grøntsagsrester fra køleskabet.”

Det er ikke kun på indkøb og madplaner, at der er penge at hente, ifølge Britta Surland. I disse tider kan det også være en god ide at tænke på, hvordan man agerer i køkkenet.

”Det er de små ændringer i hverdagen, der gør en forskel i det store hele. Og det behøver ikke være svært. Fælles for alle rådene er, at der er energi og penge at spare, når du planlægger og tænker dig om,” siger hun.

6 gode råd til at spare i køkkenet

  1. Brug komfuret i stedet for ovnen:

    Ovnen er en af de helt store strømslugere i køkkenet, og den har som udgangspunkt et større strømforbrug end komfuret. Overvej derfor, om du kan bruge en gryde eller en pande i stedet for. Brug også gerne brødristeren frem for ovnen til at varme fx burgerboller og pitabrød.
     
  2. Udnyt ovnen, når den er tændt:

    Er ovnen en nødvendighed, så udnyt, at den allerede er tændt. Det er en skrøne, at maden kommer til at smage af hinanden. Skal du bage kage eller boller, så kan du fx udnytte ovnens varme til at lave tærte til aftensmad.
     
  3. Brug for- og eftervarme:

    Ovnen bruger mest strøm i opvarmningsfasen, og derfor er der strøm at spare, hvis du udnytter for- og eftervarmen. Mange retter, som fx lasagne, kan sagtens sættes ind i en kold ovn. Du kan også sagtens slukke ovnen 10 minutter før tid og lade maden blive færdig ved eftervarmen.
     
  4. Brug så lidt vand som muligt:

    Det er ikke nødvendigt at dække fx æg og kartofler med vand, når de skal koges. Du kan sagtens nøjes med et par centimeter vand – bare husk at lægge låg på. Vandet koger hurtigere, dampen udnyttes optimalt, og du sparer på elregningen. Udnyt også eftervarmen ved at slukke blusset lidt før tid og lade eftervarmen gøre sit arbejde.
     
  5. Tø op i køleskabet:

    Tænk fremad og tag mad op af fryseren i god tid, så du kan lade det tø langsomt op i køleskabet. De frosne madvarer hjælper nemlig med til at sænke temperaturen i køleskabet, og køleskabet sparer på energien.
     
  6. Lav mad til flere dage:

    Hvis du skal koge ris eller kartofler, så sørg for at lave en stor portion, så du har til flere dage. Så kan du stege det på panden sammen med grøntsager eller andre rester fra køleskabet. Det sparer både tid og strøm, når du ikke skal koge ris to aftener i træk.
Jul
Camilla Plum: Marokkansk and med pomerans 

"Det er i julemåneden, man skal spise denne vidunderlige marokkanske anderet," siger Camilla Plum om den skønne, marokkansk-inspirerede ret, som vi her bringer opskriften på.

Den er krydret med blandt andet frisk pomerans, som ellers er bedst kendt som krydderi i julens småkager og i aromatiske…

Læs mere
Jul
Juleopskrifter - Klassiske juleopskrifter 

Står du for at skulle servere julefrokost eller julemiddag, så bringer vi her vores klassiske yndlings juleopskrifter på flæskesteg med sprøde svær, brunede kartofler, juleskinke, rødkålssalat og juleand og risalamande, samt hjemmebagt lun leverpostej, røget laks, hjemmerørt remoulade, frikadeller,…

Læs mere
Jul
Pletguide: Sådan får du en pletfri jul 

Pletter er irriterende, og ofte også møgbesværlige at få bugt med. Ikke mindst i julen kan genstridige fedt- og rødvinspletter være svære at undgå, så her er det vældigt praktisk at være væbnet med en effektiv pletguide.

Læs mere
Brunkager - Opskrift på hjemmebagte brunkager
Jul
Sprøde, skårne brunkager til hele familien og julens gæster 

Skårne brunkager fulde af smag. Her en opskrift med sukat, mandler, kanel, kardemomme, nellike – og bagt med potaske, naturligvis. Når der anvendes potaske som hævemiddel i brunkager, er det fordi potaske i højere grad end natron og bagepulver giver kagerne den lækre, sprøde konsistens.

Læs mere
Prisen på julefrokosten, slik, marcipan, øl og spiritus stiger, vurderer Statens Statistik
Jul
Danmarks Statistik: Julefrokosten bliver dyrere i år 

Julefrokosten blive dyrere i år, spår Danmarks Statistik. Det gælder både for julefrokoster, der afholdes på restaurant eller inden for hjemmets fire vægge. Det gælder også for julens slik og marcipan samt øl og spiritus.

Læs mere
Julekoncerter: Händels Messias 2023
Jul
Julekoncerter: Händels Messias 2023 

Siden uropførelsen i 1742 har Händels Messias begejstret, og selvom værket egentlig ikke var tænkt som juleoratorium, så er det i dag for mange af os en vigtig del af juletraditionerne.

I år kan Händels storslåede mesterværk igen opleves i mange af landets kirker. Se koncertkalenderen over årets…

Læs mere
Jul
Hvilke grene er velegnede til grenkranse? 

Der er selvfølgelig masser af nostalgi over den traditionelle halmkrans, pyntet med gran, bær og fløjlsbånd, men de senere år ses mange kranse bundet i kviste og grene. Det giver kransene et mere luftigt, let og enkelt udtryk. Og det er slet ikke så svært, at binde grenkranse, og så har du lejlighed…

Læs mere
Jul
Genbrug materialer fra haven i julen 

En juledekoration er en dejlig julehilsen at få. De kan købes i butikkerne, og det er måske ikke den store udskrivning, til gengæld er de som regel pyntet med plastikpynt og -gran.

Fremstiller man selv sine juledekorationer, så har man i stedet en fin, personlig gave, som både er billigere og mere…

Læs mere
Jul
Bind en smuk adventskrans 

Grankranse er ren nostalgi. De pynter på døre og i vinduer, kan hænges fra loftet eller stå på bordet som adventskrans med levende lys.

Læs mere
Jul
4 tips til smukke grenkranse, du selv kan lave 

Smukke kranse af efterårsgrene fra løvtræer gør sig godt i juleudsmykningen. De fine, lette kranse skaber stemning ude og inde, kan hænges på vægge og døre, hejses op i loftet eller stå på bordet som adventskrans. Og så er en smuk krans også alletiders gave, når man skal på julevisit hos venner og…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^