Smukt og stemningsfuldt
Det smukke, kalkmalede udtryk forbindes især med romantisk vintageindretning som fx den britiske shabby chic stil, den smukke franske landstil, New England Cottage stil og den rustikke, nordiske vintage stil. Der er noget særligt stemningsfuldt, smukt og charmerende over kalkmalede møbler og vægge, ikke mindst når de matches med stemningsfuld brugskunst i fx emalje og keramik, zink og jern i factory stil, irrede og rustne loppefund, kurve i pileflet og tekstiler som hør og uld.
Kategorier: Hobby - Hobby & DIY´s
20 idéer med kalkmaling
DIY-projekt: Konsolbord
Med kalkmaling er det nemt at skabe forvandlinger. Malingen hæfter på de fleste overflader, på møbler, vægge og gulve, og her kan malingens dækkeevne evt. optimeres yderligere ved hjælp af en primer. Malede flader kan efterbehandles med vintage voks, som både giver fin patina og gør fladerne modstandsdygtige, mens malede flader på særligt udsatte steder, som borde og gulve, kan efterbehandles med lak.
Fra danske Jeanne d'Arc Living, som producerer vintagemaling og tilbehør, kommer her et eksempel på en nem DIY med kalkmaling.
Du skal bruge:
- møbelmaling 'Dark Powder' fra Jeanne d'Arc Living (se udvalget af malingfarver her)
- antik voks 'Light brown' fra Jeanne d'Arc Living
- finkornet sandpapir
- pensler
- stencil og 'Antique rose' møbelmaling fra Jeanne d'Arc Living
Sådan gør du:
- Vask møblet af i grundrens
- Mal med vintage møbelmaling. Her har man anvendt 'Dark Powder' fra Jeanne d'Arc Living
- Stryg forsigtigt møblets kanter af med sandpapir
- Herefter behandles møblet med antik voks, så overfladen får et autentisk vintage udtryk. Her har man anvendt 'Light brown' antik voks fra JDL, som er arbejdet ind med en blød pensel
- Nu kan møblet dekoreres, som her hvor konsolbordet har fået en blomsterbort ved hjælp af stencil og kalkmalingen 'Antique rose' fra Jeanne d'Arc Living
- Til sidst kan man efterbehandle bordet med endnu en omgang voks, som gør overfladen flot og modstandsdygtig. Her har man anvendt antik voks 'Clear' fra Jeanne d'Arc Living.
De tre fine æsker på billedet har fået hver deres farve; 'Antique rose', 'Delightful plum' og 'Dark powder', hvorefter de er patineret med 'Light brown' antik voks. Metalæsken på bordet er ligeledes malet med 'Antique rose'.
Flere idéer til DIY-projekter med kalkmaling
Giv rummet smukke matte, kalkede vægge, som her, hvor man har anvendt vægmaling i farven 'Pearl Grey' og 'Antique Cream', mens det smukke klædeskab har fået vintage møbelmaling i farven 'Dusty Green' samt efterbehandling med vintage voksen 'Dark Brown Wax'.
De smukke blå vægge er malet i vægfarven 'Ocean Blue', mens den lille fine kommode har fået møbelmaling i farven 'Dusty Blue'. Vintage maling kan også bruges til farvning af bomuldstekstiler. Til farvning skal du bruge 1 del maling til 20 dele vand. Herefter er kan tekstilerne vaskes i maskine ved 30 grader.
De senere år har tendensen bevæget sig fra hvide vægge i retningen af smukke, mørkere vægge, som giver rummet en hyggelig og huleagtig stemning. Her er væggen malet med vægfarven 'Soft Linen', som fremstår så smuk og elegant, når den matches med møbler og interiør i creme og rosa farver. De smukke møbelfarver er 'Soft Sand' og 'Warm Cream' fra Jeanne d'Arc Living.
Ved hjælp af genanvendelige stencils i plast, kan de kalkmalede flader dekoreres med ornamenter og mønstre. Vægge kan få tekstur og patina med 'Effect Paint' og møblerne en marmoreret overflade ved hjælp af 'Crackle Effect' maling.