Kort og godt om private sygeforsikringer

Kort og godt om private sygeforsikringer 

Flere og flere danskere forsikrer sig mod sygdom og lange ventelister. Hvis du overvejer at tegne en privat sygeforsikring, bør du læse Forbrugerstyrelsens tre gode råd, inden du skriver under på forsikringspolicen...

Flere og flere danskere forsikrer sig mod sygdom og lange ventelister.

300.000 danskere har i 2005 en privat sygeforsikring, skriver Berlingske Tidende. Forsikrings- og Pensionsbranchens interesseorganisation Forsikring og Pension skønner, at tallet vil stige til en million inden for en kort årrække.

Hvis du overvejer at tegne en privat sygeforsikring, bør du læse Forbrugerstyrelsens tre gode råd, inden du skriver under på forsikringspolicen:

1. Vurder dit behov
Allerførst skal du gøre op med dig selv og måske dine nærmeste, hvad du gerne vil være forsikret imod. Skal forsikringen dække hospitalsophold, eller besøg hos en speciallæge? Har du behov for økonomisk hjælp til briller, kurophold og medicin?

2. Opstil dine krav
Når du har fundet ud af, hvad du vil have dækket, kan du udforme en liste. Tag stilling til, om du er villig til at opgive nogle af dine krav, for at ramme en standardløsning hos forsikringsselskabet eller om du vil have din individuelle forsikring.

Vær opmærksom på, at en forsikring, der er tilpasset dig, ofte vil være dyrere end en standardpakke.

3. Kontakt selskaber
Det er altid en god idé at få tilbud fra flere selskaber. Hos nogle selskaber kan du få rabat, hvis du har andre forsikringer i selskabet. Men på trods af rabatten, kan et andet selskab sagtens være billigere. Ring rundt og hør, hvad det vil koste at forsikre dig mod det, du har stående på din liste.

Det er ikke alle forsikringsselskaber, der tilbyder private sygeforsikringer.


Motionscentre afviser at refundere
Penge & økonomi
Motionscentre afviser at refundere 

- Ifølge betalingsmiddelloven skal kunder med udløbne elektroniske klippekort kunne få det resterende beløb udbetalt...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^