Faldgruber i forbindelse med huskøb

Faldgruber i forbindelse med huskøb 

Private huskøbere skal være bedre informeret om huseftersynsordningen. Folder fra forsikringserhvervet gør noget ved sagen ...

Private huskøbere skal være bedre informeret om huseftersynsordningen, der inkluderer den bygningssagkyndiges huseftersyn af en ejendom, en tilstandsrapport samt et tilbud om en ejerskifteforsikring. Folder fra forsikringserhvervet gør noget ved sagen.

Tilstandsrapport - kun en del af sandheden om huset

Der bliver investeret mange penge i mursten i disse år, og for huskøberne, der typisk foretager deres livs største investering, handler det om at undgå overraskelser, der kan bringe privatøkonomien i uføre.

Tilstandsrapporten og ejerskifteforsikringen kan være med til at give køberen en økonomisk tryghed ved huskøbet, men ifølge vicedirektør i Forsikring & Pension Claus Tønnesen er det et stort problem, at tilstandsrapporten kun fortæller en del af sandheden om huset.

"Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at tilstandsrapporten i princippet er en skaderapport, der kun beskriver deciderede skader på et hus. Rapporten siger ikke noget om husets almindelige tilstand, og hvilke udgifter der kan være forbundet med at vedligeholde huset. Skader, der skyldes alder eller dårlig vedligeholdelse, dækkes ikke af ejerskifteforsikringen, og hvis man som huskøber ikke er opmærksom på det, kan det charmerende gamle hus blive et dyrt bekendtskab", siger Claus Tønnesen, der mener, at der generelt skal informeres bedre og mere om huseftersynsordningen til huskøberne.

Folder om boligkøb og ejerskifteforsikring
Derfor har Forsikring & Pension udarbejdet informationsfolderen "Gode råd om boligkøb og ejerskifteforsikring", hvor købere opfordres til at danne sig et billede af, hvad det er for et hus, de vil købe, og hvilke udgifter der kan forudses til reparation og vedligeholdelse. Køberne opfordres til at læse tilstandsrapporten grundigt igennem og undersøge husets stand, inden købsaftalen underskrives. Kombineres dette med en ejerskifteforsikring, kan det spare huskøberne for store uforudsete udgifter i forbindelse med hushandlen.

Motionscentre afviser at refundere
Penge & økonomi
Motionscentre afviser at refundere 

- Ifølge betalingsmiddelloven skal kunder med udløbne elektroniske klippekort kunne få det resterende beløb udbetalt...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^