Få kunder skifter bank

Få kunder skifter bank 

Mange bankkunder kan spare penge, hvis de skifter pengeinstitut. Alligevel er det få, der skifter bank. Det viser en ny undersøgelse af priser og mobilitet blandt de nordiske pengeinstitutter.

Mange bankkunder kan spare penge, hvis de skifter pengeinstitut. Alligevel er det få, der skifter bank. Det viser en ny undersøgelse af priser og mobilitet blandt de nordiske pengeinstitutter.

I 2004 valgte kun 4-5 % af alle danskere at flytte deres bankforretninger til et nyt pengeinstitut. I andre brancher regner man med en årlig mobilitet på 13-14 % blandt kunderne.

”Hvis ikke forbrugerne udnytter muligheden for med deres valg af udbydere at presse pengeinstitutterne til konkurrence, så får vi et marked, der selv kan sætte prisen, og det er skidt for både konkurrencen og forbrugerne,” siger Louise Holck, Direktør i Forbrugerstyrelsen.

At vi ikke skifter bank kan blandt andet forklares med den manglende gennemsigtighed på området. 71 % af de spurgte kunder, siger at de ikke kan overskue pengeinstitutternes renter og gebyrer. Desuden skal der være mere end 2500,- kroner at spare, før forbrugerne føler sig motiverede til et skifte. Det viser undersøgelsen ”Mobiliteten i den nordiske finansielle sektor” som Henrik Juul, lektor på Handelshøjskolen i København, har lavet i samarbejde med de nordiske forbrugerstyrelser og Nordisk Ministerråd.

Rapporten kommer med en række anbefalinger, der skal styrke gennemsigtigheden og mobiliteten i den finansielle sektor. Blandt andet anbefales det:

- At der etableres prissammenligningsdatabaser.
- At finansielle virksomheder årligt oplyser om betalte gebyrer og vurderer om kunderne har de optimale produkter.
- At finansielle virksomheder pålægges at oplyse om mobiliteten blandt deres kunder.
- At finansielle virksomheder af en vis størrelse skal have en central klageansvarlig og at bankerne oplyser antallet af klagesager.

Udover mobiliteten blandt forbrugerne omfatter undersøgelsen også prisforholdene mellem bankerne i de nordiske lande. Der er store forskelle på hvor meget en familie skal betale for sine bankforretninger. En identisk finansiel løsning koster 972,- kroner i gebyrer i den billigste bank men 2604,- kroner i den dyreste bank.



Motionscentre afviser at refundere
Penge & økonomi
Motionscentre afviser at refundere 

- Ifølge betalingsmiddelloven skal kunder med udløbne elektroniske klippekort kunne få det resterende beløb udbetalt...

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^