Skal stedmor blande sig? 

Min steddatter på 5 år er overvægtig, alligevel lader moderen hende spise slik og usund mad. Når datteren er hos os, plager hun altid om slik, men min mand og jeg er enige om, at hun kun skal spise sundt, når hun er her.
Min mand har forsøgt at tale med moderen om datterens kost, men hun er selv overvægtig og synes ikke det er noget problem. Jeg har mødt moderen nogle gange, men aldrig rigtig talt med hende. Nu overvejer jeg, at tage kontakt til hende og prøve at forklare hende, hvorfor det er så vigtigt, at hendes datter får en ordentlig kost.
Min mand synes det er en dårlig ide, og siger, at hans ex-kone vil blive vred over, at jeg blander mig. Jeg har ikke selv børn, men jeg vil gerne være en god og engageret pap-mor for min steddatter, og derfor synes jeg, at jeg bør sige noget.
Jeg vil gerne høre om du synes det er en god ide, at jeg blander mig og f.eks. skriver et brev til moderen?
___________________________________________

Svar:

Hvor meget man skal blande sig i opdragelsen af sine stedbørn, er et spørgsmål som trænger sig på, når man lever i sammenbragte familier - og det er også et spørgsmål, som nemt kan give anledning til konflikter.

Som stedmor, der deler hverdagen med barnet, har du et medansvar for, at barnet trives, når barnet er hos jer. Spørgsmålet er om det også giver dig ret til at blande dig i, hvordan tingene foregår, når barnet er hos sin biologiske mor.
Selvom din plan om at tale med den biologiske mor er velment, så er min erfaring, at det kan blive oplevet som en overskridelse af grænsen for, hvad du som stedmor kan tillade dig. Derfor er det en god ide, at du, som du gør, overvejer hvilke konsekvenser din henvendelse til moderen kan få. I værste fald kan du risikere, at det bliver starten på en krig, som i sidste ende kan komme til at gå ud over barnet.

Hvis barnet fremover forsat tager på i vægt, så er mit råd, at din mand prøver at tale med moderen igen. Udover de sundhedsmæssige aspekter, kan han måske også appellere til moderen ved at tale om risikoen for drillerier pga. overvægt, når barnet nu snart skal begynde i skole. Desværre er det nogle gange sådan, at der skal episoder, som f.eks. mobning og drillerier til, at man indser, at der er nogle ting, der skal ændres. På skolerne er man opmærksom på og følger med i børnenes sundhed og trivsel. Når din steddatter starter i skole, kan skolesundhedsplejersken måske være den rette person, der kan tale med moderen om at begrænse den usunde mad.

Børn må ikke føle sig ’forkerte’
At I, hos jer, har valgt en sund livsstil, er bestemt fornuftigt. Men jeg tror, det er vigtigt, at I ikke er alt for restriktive. Hvis barnet oplever, at den slik, hun nyder hos mor er bandlyst hos jer, så kan det give hende en oplevelse af ’at være forkert’. Mit råd er, at I lærer barnet, at slik er til særlige lejligheder og at hun gerne må få lidt slik f.eks. når I har hyggeaften. Lær hende at glæde sig til den hyggestund I skal have sammen, og at nyde det, hun får.

Ved at lære hende mådeholdenhed, og ved at I glæder jer sammen med hende til jeres hyggeaften, så tror jeg, at plageriet vil aftage, og hun vil lære, at man ikke behøver slik hver dag. En sådan ændring i hendes oplevelse af, at slik kun nydes ved særlige lejligheder, kan også have en afsmittende virkning på hvordan hun spiser hjemme hos mor. Men det er vigtigt altid at huske, at det ikke må blive sådan, at din steddatter føler, at det er ’forkert’, det der foregår hjemme hos mor. Følelsen af at være ’forkert’ eller at mor er ’forkert’ kan lede til ødelæggende følelser i barnet, som skam og skyldfølelse.

Jeg håber, at det vil være muligt for jer og den biologiske mor, at nå noget der ligner en fælles holdning til usund mad. Det kan tage tid og tålmodighed at nå der til, men på denne måde, kan I slippe for de store sammenstød, som ellers kunne opstå, hvis I stod stejlt overfor hinanden.

Der findes mange måder at opdrage børn på, men det er sjældent sundt at være hverken for streng eller for eftergivende overfor dem. Jeg håber, I finder frem til den middelvej, der vil få jeres datter til at trives bedst muligt.