Kategori: Bryllup

Brevkassen: Skal den pinlige, fordrukne onkel partout inviteres med til brylluppet? 

Er man tvunget til at invitere sin fordrukne, pinlige onkel med til sit bryllup, spørger en læser. KvindeGuidens ekspert i Takt & Tone, Sanne Udsen, svarer.

  • Kære Sanne Udsen,

    Min fordrukne onkel er jeg desværre tvunget til at invitere med til mit bryllup, siger min mor (hans søster). Men jeg ved, at han laver scener og opfører sig pinligt.

    Min mor bagatelliserer sin brors druk og dårlige opførsel og siger, at der jo intet ondt er i manden. Ved andre familiesammenkomster har han rejst sig og holdt rædselsfulde taler, hvor han fornærmer gæster, er fuld og plat.

    Jeg har fortalt min kommende mand om min onkel, og han siger, at det nok skal gå, og at onkel da ikke kan være så slem. Men han har heller ikke oplevet onkel i 'feststemning'.

    Nu nærmer tiden sig, og tanken om onkel fylder det hele. Han er jo inviteret med, og selvom han ikke har meldt tilbage, er jeg ikke i tvivl om, at han kommer med. Har du et råd til mig? Hvad ville du gøre?

    SK
  • Kære SK,

    Lad mig starte med at ønske dig til lykke med din kommende mand. Han lyder, som om han er parat til at tage det hele i strakt arm. Eller i hvert fald prøve. Og det kunne lyde, som om du får brug for det.

    Lad mig derefter påpege, at med mindre det er dine forældre, der betaler hele gildet, og dermed også har afgørende indflydelse på gæstelisten, så mener jeg, din mor har tiltaget sig lige lovlig stor ret over, hvem du skal invitere til brylluppet.

    Du spørger, hvad jeg ville have gjort, og det var nok der, jeg ville have sat ind. Men gjort er gjort, og nu har du et potentielt problem.

    Først bordsætningen: Du må sætte ham mellem nogle borddamer, der kan holde øje med ham. Det er tydeligvis ikke din mor. Det ville nu også bringe ham lige lovligt tæt på højbords. Forklar de uheldige borddamer på forhånd, hvad deres opgave går ud på og lov dem evig taknemmelighed. De kan ikke afholde ham fra at drikke, men de kan måske sænke indtagelsen af alkohol en smule. Hans trang til at være pinlig hænger muligvis sammen med, at han mangler opmærksomhed til de fleste sammenkomster (hvad man jo godt forstår). Hvis borddamerne kan underholde ham tilstrækkeligt, kan det forhåbentligt dæmpe hans trang til at fornærme nogen.

    Dernæst: toastmasteren. Toastmasteren må ganske enkelt advares om, at den mand ikke skal have ordet. Jo, det kan godt lade sig gøre, hvis toastmasteren er tilstrækkelig professionel. Men hvis din beskrivelse af din onkel holder, så vil det formentlig ikke være tilstrækkeligt til at afholde ham fra at tage ordet. Her kan jeg kun foreslå, at I aftaler, at et signal fra toastmasteren betyder, at musikken starter midt i onkels tale, når den begynder at blive pinlig. Toastmasteren kan altid undskylde til onkel bagefter for enten at have 'glemt' hans tale eller for helt tilfældigt at være kommet til at afbryde den.

    Ja, ellers kan jeg kun komme i tanke om at få hældt et sovemiddel i hans glas. Hans snorken vil formentlig være at foretrække frem for hans klare tale :)

    Sanne

Om Sanne Udsen

Gennem bøger og foredrag deler forfatter Sanne Udsen ud sin viden og tanker om menneskers sociale adfærd, samspillet mellem mennesker, privat og såvel som i arbejdslivet. Det er spændende emner, der kan give stof til eftertanke, give øget selvindsigt,  forståelse for vores medmennesker og vække debat.

Blandt hendes bøger er: ’I bankernes vold’, ’Men nok om det’, ’Verden vil bedrages - gælder det også dig?’, ’Psykopater i jakkesæt’, ’Parasitter i habitter’ og ’Håndbog for karrierekvinder’.

Læs om Sanne Udsens bogudgivelser og foredrag på Udsen.dk

Bryllup
Skal børnene med til brylluppet? 

Overvejer I at invitere børn med til brylluppet? Måske endda have dem med under vielsen som brudepiger og -svende?

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Bryllupsinvitation inklusiv flybilletter ? 

Når man invitere familien fra udlandet til sit bryllup, forentes det så at man betaler for flybilletter og ophold? Forfatter Sanne Udsen besvarer spørgsmålet.

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: På skuddag er det kvinden der frier 

Kan den gamle skik om at piger har ret til at fri på skuddag, den 24. februar, bruges i dag, spørger en læser. Forfatter og foredragsholder Sanne Udsen svarer.

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Bryllupsinvitationer og svarfrist 

En læser spørger forfatter Sanne Udsen, forfatter til bogen 'Takt og tone i tiden', hvordan man bør forholde sig, når ens gæster ikke besvarer invitation.

Læs mere
Bryllup
Forbrug.dk: Få festen sikkert i hus 

Grimme huller i dugen og møgbeskidte stole, det var hvad et brudepar stod med, da udlejeren havde sat det af før bryllupsfesten. Klag til virksomheden med det samme, hvis du er utilfreds, lyder rådet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs mere
Bryllup
Spotify: Her er mest populære musiknumre til brylluppet 

Bryllupssæsonen venter forude, og der er fuld gang i forberedelserne. Musikken er vigtig at have styr på, så her afslører Spotify hvilke sange, der hitter til bryllupsfesten.

Læs mere
Bryllup
Tjekliste til bryllupsplanlægning 

Et bryllup kræver som regel mere planlægning, end man forventer. Det kræver en god og gennemarbejdet huskeliste, at få overblik over arrangementets omfang og opgaver.

Læs mere
Bryllup
Blomsternes betydning 

Med det store udvalg af smukke blomster og buketter, kan det være svært at vælge den helt rigtige til lejligheden. Men måske kan man lade sig inspirere af gamle traditioner, for ifølge Else Marie Kofod, traditionsforsker ved Dansk Folkemindesamling, så tillagde man tidligere de enkelte blomsterarter…

Læs mere
Bryllup
Brevkassen: Skal gommen bære habit, jakkesæt, jaket, blazer eller smoking? 

Hvordan er traditionen omkring mænds påklædning ved et formiddagsbryllup? Få ekspert i takt og tone, Sanne Udsens, gode råd.

Læs mere
Bryllup
Bryllupsmesser 2023 

Vinteren byder på en række enestående bryllupsmesser, som samler inspiration, udstyr og idéer til planlægningen af den store fest.

På de store messer finder man inspiration til de mest eventyrlige bryllupskager, vine og bryllupsmenuer, fest- og brudekjoler, smukke brudebuketter, smykker og…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^