Vinter er den tid på året, hvor vi hygger os hjemme. Nogle af os går nærmest i vinterhi, og DAY HOME vinter 2009 har netop dette for øje.
Atmosfæren er hyggelig, intellektuel - lidt rodet, men indbydende og varm. Man får lyst til at blive hjemme med ild i pejsen, en god bog og noget at varme sig på, - måske endda strikke til en man har kær.
Sæsonens farver er varme med røde, pink og lilla, kølige med blå og army-grøn og en etnisk guld som binder dem alle sammen.
Day Home introducerer desuden en sofa til samtale, et kaffebord til samlere, et skrivebord samt et spisebord, og som altid et væld af lækre tekstiler.