Jordbærtærter uden ovn

Jordbærtærter uden ovn 

Her er opskriften på en tærte, som smager ligeså liflig, som den ser ud - og så skal den slet ikke i ovnen! Til gengæld skal den i køleskabet to gange, inden den er klar til at blive serveret. Men dekorativ og velsmagende, det er den!

Opskriften er udviklet af forfatter og journalist Dorthe Studsgarth, og bragt i hendes dejlige kogebog:  'Sommerhuskogebogen - 200 opskrifter & 100% sommer!'. 

Jordbærtærter uden ovn

8-10 personer 

Ingredienser

  • 200 g mørk chokolade
  • 1 spsk kaffe eller vand
  • 250 g grahamskiks (fx Digestive)
  • 1½ dl piskefløde
  • 150 g flødeost naturel (fx Philadelphia)
  • 1 spsk sukker
  • kornene af ½ vanillestang eller ½ tsk vanillepulver
  • 350 g jordbær
  • citronmelisse eller mynteblade
  • tærteform

Opskrift

Kagebunden kan laves dagen før eller om morgenen, men skal opbevares i køleskab.

  • Læg et stykke husholdningsfilm eller bagepapir i enten en rund tærteform på ca. 20 cm i diameter eller små muffinforme.
  • Klip husholdningsfilmen til, så der kun hænger lidt ud over kanten.
  • Hæld kaffe eller vand i en gryde og sæt den over ganske svag varme. Bræk chokoladen i stykker og lad den stå og smelte i væsken uden at røre for meget i den. Når chokoladen er smeltet, hældes den over i en skål og køler en smule af.
  • Knus kiksene groft ned i chokoladen med fingrene og hæld massen i formen.
  • Dyp en kniv eller ske i koldt vand, og brug den til at trykke bund og sider glatte. Siderne skal være ca. 4 cm i højden. Stil formen med bunden i køleskabet i en time, så chokolade og kiks kan størkne sammen.
  • Skyl jordbærrene, nip dem og skær dem i kvarte.
  • Pisk fløden sammen med flødeost og vanille til en let skummende og luftig creme.
  • Løft kagebunden ud af film/papir og over på et fad eller en tallerken.
  • Fordel cremen på tærtebunden og læg halvdelen af de friske bær i cremen.
  • Stil kagen tilbage i køleskabet og lad det hele sætte sig i mindst en halv time – jordbærrene vil være sunket ned, når man tager kagen/kagerne ud.
  • Pynt med resten af jordbærrene og bladene og servér straks.

Variation ...

  • Fløde og ost kan erstattes med kvark og fromage frais.
Sommer
10 kølige tips i varmen 

Trænger du til at blive kølet ned i varmen? Her får du vores bedste tips til, hvordan du effektivt får sænket kropstemperaturen og kommer godt igennem hedebølgen.

Læs mere
Sommer
Bakterierne blomstrer i soppebassiner og badebassiner 

Badebassiner kan hurtigt udvikle sig til bakteriebomber i sommervarmen og i værste fald resultere i roskildesyge, diarré og udslet. Derfor gælder det om at være opmærksom på vandskvaliteten i børnenes soppebassin såvel som i store bassiner, der rummer flere tusind liter vand.

Læs mere
Sommer
Tips til de varmeforskrækkede 

Med hedebølgen er al snak om det ustadige danske vejr forsvundet som dug for solen. Nu glæder det om at finde badetøjet og madkurven frem, hoppe i klipklappere og korkbælte og komme afsted til stranden.

Læs mere
Sommer
Undgå drukneulykker: 10 vigtige råd til badeturen 

Under hedebølgen vælger mange at nyde dagen på stranden, og i den forbindelse, er det vigtigt at huske badesikkerheden.

Læs mere
Sommer
Generer varmen din søvn? 

Sommeren er dejlig, men for nogle mennesker kan varmen føles så generende, at det går ud over deres velbefindende, og ødelægger nattesøvnen. Her får du en stribe tips til, hvordan du nemt afkøler kroppen, og får en rar og rolig nattesøvn.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Sæson: Det skønne syrlige - og lidt oversete - stikkelsbær 

Blandt sommerbær er stikkelsbær lidt overset. Og det er ærgerligt, for stikkelsbær fungerer, med sin fine syrlige smag, i rigtig mange dejlige sammenhænge.

Læs mere
Sommer
Sodavandsis af frugtmos 

Det er så nemt og dejligt, at have læskende sodavandsis i fryseren, og du kan hurtigt have de skønneste, søde og læskende sodavandsis klar til de varme dage.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Stikkelsbærsyltetøj 

Stikkelsbærsyltetøj er en sommerdelikatesse, der, udover at være herlig på brød, tilføjer et skønt syrligt tvist til jordbærlagkager og tærter, og er aldeles vanedannende i morgenyoghurten.

Læs mere
Sommer
Sådan undgår du dehydrering 

Mennesket består af mellem 50 og 75% vand. Uden en jævn tilførsel af vand, fungerer krop og hjerne ikke optimalt. Dehydrering kan medføre hovedpine og utilpashed, og i alvorlige tilfælde være livstruende.

Læs mere
Sommer
Varme dage forude! Tjek uv-indekset på gratis app 

Med den ekstreme hedebølge, der lige nu bevæger sig hen over Europa, så er det en god idé at holde godt øje med UV-indekset, ligesom det er klogt, at være opmærksom på risikoen for hedeslag.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^