For lidt sex

Kategorier: Parforhold  -  Intimitet

For lidt sex 

Fra brevkassen: Hun har et større behov end han har, og hun finder det ydmygende, at skulle tigge og bede ham om at have sex.

________________________________________

Hej brevkasse
Jeg er en pige på 29, som er træt af at jeg skulle tigge og bede min kæreste om sex.
I starten af vores forhold, som har varet i 1/2 år, havde vi sex dagligt, hvilket jeg synes var helt fantastisk, men efter et halvt års tid gik der længere og længere tid imellem.
Nu skal jeg som regel tigge og bede om sex, hvilket får mig til at føle, at han ikke har lyst til mig mere. Det benægter han, og han siger, at han bare ikke har brug for sex hele tiden, men at han synes det er rart, når jeg beder om det.
Jeg føler derimod, at det nedværdigende at skulle tigge og bede, hvilket jeg har forsøgt at tale med ham om flere gange, uden at det har ændret noget.
Jeg elsker ham højt, men det gør virkelig ondt på mig at blive afvist gang på gang og mit selvværd daler for hver gang det sker. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, det er jo ham, jeg gerne vil være sammen med.
På alle andre områder fungerer forholdet fint, men jeg er ikke sikker på, at jeg rent psykisk kan holde til, at tingene er på denne måde resten af mit liv.
Har du et godt råd?

________________________________________

Kære fortvivlede kvinde.

Nu er det jo ofte sådan, at man i den første tid i et nyt parforhold befinder sig i en slags forelskelsens rus, som rent biologisk, sætter en masse processer i gang, og bl.a. øger den seksuelle energi. Det er også meget naturligt, at den seksuelle lyst, efter den første hede forelskelse, finder tilbage til et naturligt leje.

I jeres tilfælde sker det ulykkelige, at det bliver tydeligt, at I har et meget forskelligt behov for sex. Du opfatter jeres forskellige behov som et tegn på, at din kæreste ikke tænder på dig mere. Men jeg tror, at han er ærlig, når han siger, at det ikke er sådan, og jeg tror også han er ærlig, når han siger, at han godt kan lide, at du er den, der tager initiativet til sex.

Mit råd til dig er, at du allerførst erkender, at din kærestes mindre lyst til sex ikke skyldes, at han ikke elsker og begærer dig. Han har simpelthen bare ikke noget stort behov for sex. Derfor må du gøre op med dig selv, om du kan leve med den virkelighed. Han vil næppe ændre sig meget, hvad end du forsøger. Mennesker med et beskedent behov for sex, ændrer sig sjældent markant til at blive et menneske med et stort behov for sex.

Jeg tror hverken sexet undertøj, erotiske film eller andre sexstimulerende ting, kan øge hans behov. Tværtimod. Sexlysten bliver ofte mindre, og kan nogle gange helt forsvinde, hvis man føler sig presset til noget, man ikke har lyst til. Ligeledes kan det ødelægge den lyst der nu er, hvis han føler sig utilstrækkelig og føler sig bebrejdet sin manglende lyst. Mindre presset, vil hans lyst have bedre plads til at opstå naturligt.

Konklusionen er, at du næppe kan lave ret meget om på din kærestes manglende sexlyst. Du må afgøre med dig selv, om du kan leve et liv med ham, på trods af den beskedne lyst han har til sex. Det er helt nødvendigt at se realiteterne i øjnene og ikke tage det personligt, at din kæreste nu er, som han er. Han kan ikke blive, som du ønsker, derfor må du vælge om du vil leve med den mangel, der er i forholdet til din kæreste, eller om du bliver nødt til at finde en livspartner, der har et behov, som matcher dine behov bedre.

Det er ikke noget let valg, fordi du jo elsker din kæreste, men er kærligheden dyb nok til at klare, at dine behov ikke bliver mødt i tilstrækkelig grad?


Parforhold
Parterapeuten: Når du lukker ned overfor din partner, straffer du dig selv mest 

Har du for vane at tænke ”så kan han lære det”, eller ”han fortjener ikke min kærlighed”, så er du måske godt i gang med at finde på ’strafaktioner’ mod din partner. Og dem skal du passe på med, for de gør både dig selv og din partner ulykkelig, fortæller parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Test: Er der balance i parforholdet? 

Kærligheden har trænge kår i et parforhold, hvor følelsen af fællesskab, jævnbyrdighed, gensidig respekt og opmærksomhed, mangler. Følelsen af at man konsekvent yder en større indsats end sin partner, skaber en ubalance, som kan være svær at rette op på.

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Vi holder smartphonen i hånden mere end vores partner 

Kærligheden risikerer at blive den store taber, hvis ikke vi aktivt tager et valg om at kæmpe imod trangen til at give vores smartphone den dyrbare opmærksomhed, som vi inderst inde hellere vil give – og modtage fra – vores partner. Det mener parterapeut og forfatter Christiane Meulengracht, der…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: De alvorlige konsekvenser ved ikke at lytte til hinanden 

Som nyforelskede er vi gode til at lytte til hinanden, men som årene går, ’glemmer’ mange par at give hinanden daglige doser af udelt opmærksomhed, og det kan få store konsekvenser. Sådan lyder det fra parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 4 råd til bedre kommunikation.

Læs mere
Parforhold
Flere kvinder bliver udsat for voldtægt 

Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, som Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, fremgår det at flere end 6.700 kvinder blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019. Det er stærkt bekymrende, og der er…

Læs mere
Parforhold
Parterapeuten: Parforholdet er som en muskel, der skal trænes 

Vi drømmer om at finde kærligheden, men når vi så endelig finder den, glemmer vi alt for ofte, at den gode og ægte kærlighedsrelation skal holdes ved lige, mener parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 5 gode råd til mere kærlighed.

Læs mere
Parforhold
Sexolog: Derfor taler mænd ikke om præstationsbesvær i soveværelset 

Mange danske mænd oplever enten manglende sexlyst, rejsningsbesvær eller for tidlig sædafgang, men udfordringerne er forbundet med så meget skam, at kun få gør noget for at ændre på situationen, fortæller parterapeut og sexolog, Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Når vold er hverdag 

Knapt 4% af alle voksne kvinder i Danmark har i det seneste år været udsat for fysisk vold. Af disse har ca. 2 ud af 3 været udsat for vold af deres nuværende eller tidligere partner. Det er et alvorligt samfundsproblem, der understøttes af nogle strukturelle magtforhold i samfundet, skriver Dansk…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Dårlige vaner spænder ben for dit lykkelige parforhold 

Mens vores sunde vaner er med til at sikre, at vi fungerer optimalt i hverdagen og i parforholdet, er vores uhensigtsmæssige vaner ofte ødelæggende for kærligheden, mener parterapeut Christiane Meulengracht. Her giver hun sit bud på 7 dårlige vaner i parforholdet.

Læs mere
Parforhold
Når lysten til sex forsvinder 

Rigtig mange par bliver frustrerede og ved ikke, hvad de skal stille op, når de oplever perioder, hvor lysten til sex mangler. Ofte ender man med at anklage og bebrejde hinanden for ikke at tage initiativ eller være tilstrækkelig nærværende. Men den manglende lyst er sjældent det egentlige problem,…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^