________________________________________________
Hej Sanne,
Jeg håber, du kan hjælpe mig.
Jeg er nogle gange "gået helt galt i byen". Når jeg har en date, er jeg i tvivl, om jeg skal betale..
Det er altså ikke, fordi jeg ikke vil betale, men nogle kvinder bryder sig vist ikke om, at der bliver betalt for dem. Jeg var ude for, at en date blev sur og sagde at hun kunne altså godt betale for sig selv (!!)..
Så derfor undlod jeg på min næste date med en anden kvinde at betale og foreslog at vi delte regningen, med det resultat at hun kaldte mig en nærrigmås (!!)
Jeg er helt forvirret.
Hvordan vil I gerne ha´ det?
________________________________________________
Ak ja. Den stakkels kvindefrigørelse har ansvar for meget – med mulig undtagelse af egentlig økonomisk ligestilling. Jeg husker tydeligt fra min egen ungdom, hvor vigtigt det var at betale for sig selv. Så man ikke skyldte ham noget!
Jeg fraveg kun reglen, når jeg manglede penge. Det gjorde jeg til gengæld tit. Men nok om mine ungdomserindringer...
Som udgangspunkt er reglen, at den, der inviterer, betaler. Uanset køn. Så hvis du inviterer en kvinde ud, så er du nødt til at være indstillet på at betale regningen. Det samme er hun, hvis hun inviterer dig ud. Så hvis der skulle være en date, der ikke tager imod din villighed til at betale i god stil, men begynder at sige, at hun skam godt selv kan betale, så må du svare: ”Selvfølgelig kan du det. Men nu er det jo mig, der har inviteret.”
Og så til undtagelserne: Ligesom det ikke er alle kvinder, der er parat til at modtage en middag, er det heller ikke alle, der er villige til at påtage sig at betale den fulde pris – også for deres ledsager – selv når det er dem, der har ’inviteret’. Så hvis en kvinde inviterer dig ud, er du nødt til at være forberedt på at skulle betale halvdelen. Hvis hun ikke af sig selv griber regningen, når den kommer på bordet, så sig: ”Skal vi ikke bare dele den?” Hvis hun i dette tilfælde kalder dig en nærigmås, så ville jeg se mig om efter en anden date. Hvem ved, hvad hun så ikke kan finde på at ’invitere’ dig til og derefter forvente, at du skal betale den fulde regning for?
Men for at slutte, hvor jeg startede: Når nogle kvinder kan have et problem med, at en mand betaler for dem, så hænger det sammen med gamle dages uudtalte forventning om, at når en mand havde betalt ens middag, så kunne han kræve noget til gengæld. I naturalier. Og det er en kedelig situation at være i – hvis man nu ikke lige synes, det er sagen. Det ville du selvfølgelig aldrig forvente. Derfor er det vigtigt at understrege, at der er tale om almindelig høflighed fra din side – ikke ’noget for noget’. Det gør du ved at forklare, at du betaler, fordi du er værten. Og hun kan jo altid give en anden gang.
Så på dit spørgsmål: Hvordan vil I gerne have det? kan jeg kun svare: Ukompliceret.
Forfatter Sanne Udsen
Om restaurantbesøg og hvem der skal betale hvornår har jeg skrevet mere i ”Takt og tone i tiden - guide til færden gennem det moderne livs genvordigheder”.