Kategori: Takt og tone
Omgangstonen på arbejdspladsen
Omgangstonen på arbejdspladsen 

Pigerne bagtaler hinanden, der bliver hvisket og tisket i hjørnerne - og chefen gør ikke noget ved problemet ...

Hej Sanne,
Jeg er ansat i en stor tøjforretning. Vi er ca. 25 piger. Jeg skriver til dig, fordi der er verdens dårligste stemning her. Pigerne bagtaler hinanden, der bliver hvisket og tisket i hjørnerne. Min mandlige chef gør ikke noget ved problemet. Er der ikke nogle almindelige takt og tone regler, man kan indføre her? Vi har på eget initiativ en gang forsøgt at samle alle og tage en snak, med det resultat at der sad 25 piger og skreg ad hinanden.
Kan du ikke komme med nogle gode, klare og enkle regler?

----------------------------------

Susan Udsen svarer:

Hvis jeg kunne det, ville jeg være en oplagt kandidat til Nobels fredspris. Jeg er bange for, at der ikke er nogen nem løsning på dit problem.

Vi vælger ikke selv vore kolleger, som vi skal være sammen med dag ud og dag ind. De bliver os påduttet. Det er enhvers pligt at opføre sig ordentligt på sit arbejde og medvirke til at bevare den gode tone.

Vi behøver ikke elske vore kolleger for at opføre os ordentligt over for dem. Tværtimod har vi et større frirum over for de kolleger, vi holder meget af.

Men som både du og jeg ved, så er det ikke alle, der lever op til deres pligt. Problemet er, at en enkelt, illoyal, negativ medarbejder kan ødelægge hele stemningen på en arbejdsplads.

Og desværre er det ikke omvendt sådan, at en enkelt, positiv, ansvarsfuld medarbejder, som du selv formentlig er, kan rette op på stemningen.

Derfor er det ledelsens ansvar at udstikke retningslinjer for den passende adfærd, når de uskrevne regler ikke er tilstrækkelige.

Ligesom det er ledelsens ansvar at træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis enkeltpersoner ikke lever op til retningslinjerne. Det skal til for at sikre det psykiske arbejdsmiljø. Det sker åbenbart ikke i dit tilfælde. Hvad er så den passende adfærd?

Det er aldrig at ignorere sine kolleger, men altid anerkende deres tilstedeværelse ved f.eks. at hilse på dem, når man møder dem, at indrage dem i samtalen, osv.

Det er altid at omtale sine kolleger respektfuldt over for kunder. Det er, når man taler om de andre (hvad man jo gør!) at gøre det diskret.

Det er aldrig at kommentere hinandens udseende negativt. Det er aldrig at give betingede komplimenter. (”Nej tænk! Du ser jo faktisk godt ud i den kjole!”) Det er kort sagt at udvise respekt.

Men hvis dine kolleger ikke kan finde ud af dette af sig selv, og din chef ikke har tænkt sig at gøre noget, så er det svært at give dig et effektivt råd.

I kan ikke løse det på egen hånd. Som du selv har forklaret, vil det bare ende med, at I sidder og beskylder hinanden for at være ondets rod.

I har derfor brug for ekstern hjælp. Hvis I er en del af en kæde, hvor der er et overordnet personalekontor, kan du måske tage problemet op med dem.

Hvis du er medlem af et forbund, kan du kontakte dem og sige, I har problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Og endelig kan det være, at det bliver nødvendigt for dig at erkende, at du må finde dig et andet job et bedre sted. Det er hverken retfærdigt eller nemt, men det kan være det bedste for dig i det lange løb.

Held og lykke.
Sanne Udsen

Om den gode omgangstone på arbejdspladsen og dens modsætninger (mobning, chikane og andet barbari) har jeg skrevet nærmere i ”Takt og tone i tiden”. Her har jeg også skrevet mere om betingede komplimenter.

Takt og tone
Brevkassen: Blomst i knaphullet? 

Skal et eventuelt skærf matche min kærestes kjole, eller må det være sort som min butterfly? Forfatter og ekspert i festens traditioner, Sanne Udsen, besvarer spørgsmålet.

Læs mere
Takt og tone
Takt & tone på daten 

Fra brevkassen: Når han vil betale hele restaurationsregningen, bliver den ene date fornærmet og siger, at hun godt kan betale selv. Når han foreslår at dele regningen, bliver en anden fornærmet og kalder ham ”nærig”..

Læs mere
Takt og tone
Regler for skader ved gæstebud 

Min venindes søn har smadret mit smukke spisebord og hun nægter at erstatte det...

Læs mere
Takt og tone
Tager man medbragt mad med hjem? 

Når man medbringer mad og vin til en sammenkomst, er det så taktfuldt at tage resterne med hjem?

Læs mere
Takt og tone
Spiser man fjerkræ med fingrene? 

Hvorledes og i hvilken rækkefølge skal bestik og glas skal ligge ved festbordet? Må man spise fjerkræ med fingrene? Tips til takt & tone ved forårets fine fester ...

Læs mere
Takt og tone
Alle guds børn  

Alletiders kriminalroman af Sanne Udsen ...

Læs mere
Takt og tone
Genkend psykopaten  

Ordet psykopat kan få det til at gyse i folk. Man tænker på seriemordere og diktatorer. Men de allerfleste psykopater er ikke kriminelle.....

Læs mere
Takt og tone
Takt og tone i tiden 

Sanne Udsen guide til færden gennem det moderne livs genvordigheder ...

Læs mere
Takt og tone
Værtindegaven 

Hvad gør man når de gaver man modtager er mere værdifulde, end dem man giver? Og hvad er god tone mht. værtindegaver?

Læs mere
Takt og tone
Altid forsinket? 

Er du typen som altid kommer for sent til et arrangement, så får du her råd til hvordan du alligevel kan entrere med stil ...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Kategori: Takt og tone
Omgangstonen på arbejdspladsen
Omgangstonen på arbejdspladsen 

Pigerne bagtaler hinanden, der bliver hvisket og tisket i hjørnerne - og chefen gør ikke noget ved problemet ...

Hej Sanne,
Jeg er ansat i en stor tøjforretning. Vi er ca. 25 piger. Jeg skriver til dig, fordi der er verdens dårligste stemning her. Pigerne bagtaler hinanden, der bliver hvisket og tisket i hjørnerne. Min mandlige chef gør ikke noget ved problemet. Er der ikke nogle almindelige takt og tone regler, man kan indføre her? Vi har på eget initiativ en gang forsøgt at samle alle og tage en snak, med det resultat at der sad 25 piger og skreg ad hinanden.
Kan du ikke komme med nogle gode, klare og enkle regler?

----------------------------------

Susan Udsen svarer:

Hvis jeg kunne det, ville jeg være en oplagt kandidat til Nobels fredspris. Jeg er bange for, at der ikke er nogen nem løsning på dit problem.

Vi vælger ikke selv vore kolleger, som vi skal være sammen med dag ud og dag ind. De bliver os påduttet. Det er enhvers pligt at opføre sig ordentligt på sit arbejde og medvirke til at bevare den gode tone.

Vi behøver ikke elske vore kolleger for at opføre os ordentligt over for dem. Tværtimod har vi et større frirum over for de kolleger, vi holder meget af.

Men som både du og jeg ved, så er det ikke alle, der lever op til deres pligt. Problemet er, at en enkelt, illoyal, negativ medarbejder kan ødelægge hele stemningen på en arbejdsplads.

Og desværre er det ikke omvendt sådan, at en enkelt, positiv, ansvarsfuld medarbejder, som du selv formentlig er, kan rette op på stemningen.

Derfor er det ledelsens ansvar at udstikke retningslinjer for den passende adfærd, når de uskrevne regler ikke er tilstrækkelige.

Ligesom det er ledelsens ansvar at træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis enkeltpersoner ikke lever op til retningslinjerne. Det skal til for at sikre det psykiske arbejdsmiljø. Det sker åbenbart ikke i dit tilfælde. Hvad er så den passende adfærd?

Det er aldrig at ignorere sine kolleger, men altid anerkende deres tilstedeværelse ved f.eks. at hilse på dem, når man møder dem, at indrage dem i samtalen, osv.

Det er altid at omtale sine kolleger respektfuldt over for kunder. Det er, når man taler om de andre (hvad man jo gør!) at gøre det diskret.

Det er aldrig at kommentere hinandens udseende negativt. Det er aldrig at give betingede komplimenter. (”Nej tænk! Du ser jo faktisk godt ud i den kjole!”) Det er kort sagt at udvise respekt.

Men hvis dine kolleger ikke kan finde ud af dette af sig selv, og din chef ikke har tænkt sig at gøre noget, så er det svært at give dig et effektivt råd.

I kan ikke løse det på egen hånd. Som du selv har forklaret, vil det bare ende med, at I sidder og beskylder hinanden for at være ondets rod.

I har derfor brug for ekstern hjælp. Hvis I er en del af en kæde, hvor der er et overordnet personalekontor, kan du måske tage problemet op med dem.

Hvis du er medlem af et forbund, kan du kontakte dem og sige, I har problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Og endelig kan det være, at det bliver nødvendigt for dig at erkende, at du må finde dig et andet job et bedre sted. Det er hverken retfærdigt eller nemt, men det kan være det bedste for dig i det lange løb.

Held og lykke.
Sanne Udsen

Om den gode omgangstone på arbejdspladsen og dens modsætninger (mobning, chikane og andet barbari) har jeg skrevet nærmere i ”Takt og tone i tiden”. Her har jeg også skrevet mere om betingede komplimenter.

^