Min fordrukne onkel

Kære Sanne Udsen,

Min fordrukne onkel er jeg desværre tvunget til at invitere med til mit bryllup, siger min mor (hans søster). Men jeg ved, at han laver scener og opfører sig pinligt. Min mor bagatelliserer sin brors druk og dårlige opførsel og siger, at der jo intet ondt er i manden. Ved andre familiesammenkomster har han rejst sig og holdt rædselsfulde taler, hvor han fornærmer gæster, er fuld og plat. Jeg har fortalt min kommende mand om min onkel, og han siger, at det nok skal gå, og at onkel da ikke kan være så slem. Men han har heller ikke oplevet onkel i feststemning. Nu nærmer tiden sig, og tanken om onkel fylder det hele. Han er jo inviteret med, og selvom han ikke har meldt tilbage, er jeg ikke i tvivl om, at han kommer med. Har du et råd til mig? Hvad ville du gøre?

SK

_______________________________________

Kære SK,

Lad mig starte med at ønske dig til lykke med din kommende mand. Han lyder, som om han er parat til at tage det hele i strakt arm. Eller i hvert fald prøve. Og det kunne lyde, som om du får brug for det. Lad mig derefter påpege, at med mindre det er dine forældre, der betaler hele gildet, og dermed også har afgørende indflydelse på gæstelisten, så mener jeg, din mor har tiltaget sig lige lovlig stor ret over, hvem du skal invitere til brylluppet. Du spørger, hvad jeg ville have gjort, og det var nok der, jeg ville have sat ind. Men gjort er gjort, og nu har du et potentielt problem. Først bordsætningen: Du må sætte ham mellem nogle borddamer, der kan holde øje med ham. Det er tydeligvis ikke din mor. Det ville nu også bringe ham lige lovligt tæt på højbords. Forklar de uheldige borddamer på forhånd, hvad deres opgave går ud på og lov dem evig taknemmelighed. De kan ikke afholde ham fra at drikke, men de kan måske sænke indtagelsen af alkohol en smule. Hans trang til at være pinlig hænger muligvis sammen med, at han mangler opmærksomhed til de fleste sammenkomster (hvad man jo godt forstår). Hvis borddamerne kan underholde ham tilstrækkeligt, kan det forhåbentligt dæmpe hans trang til at fornærme nogen. Dernæst: toastmasteren. Toastmasteren må ganske enkelt advares om, at den mand ikke skal have ordet. Jo, det kan godt lade sig gøre, hvis toastmasteren er tilstrækkelig professionel. Men hvis din beskrivelse af din onkel holder, så vil det formentlig ikke være tilstrækkeligt til at afholde ham fra at tage ordet. Her kan jeg kun foreslå, at I aftaler, at et signal fra toastmasteren betyder, at musikken starter midt i onkels tale, når den begynder at blive pinlig. Toastmasteren kan altid undskylde til onkel bagefter for enten at have "glemt" hans tale eller for helt tilfældigt at være kommet til at afbryde den. Ja, ellers kan jeg kun komme i tanke om at få hældt et sovemiddel i hans glas. Hans snorken vil formentlig være at foretrække frem for hans klare tale.